Dorte Lohse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dorte Lohse Rasmussen)

Dorte Lohse Rasmussen (ofte blot Dorte Lohse) (født 16. marts 1971[1]) er en dansk cykelrytter, der har vundet flere danske mesterskaber samt været iført den gule føretrøje i kvindernes udgave af Tour de France, Route de France Féminine, i 2007.

Dorte Lohse startede som cykelrytter i Silkeborg IF Cykling, og efter en række gode resultater i danske cykelløb blev hun i 2005 professionel på danske Team SATS. Senere er hun bl.a. kommet til det italienske hold Menkini - Selle Italia.

I Tour de France 2007 vandt hun såvel 3. som 4. etape, og den første gav hende den gule føretrøje. På 5. etapes enkeltstart måtte hun dog afgive trøjen.

I juli måned 2008 indstillede Dorte sin elitekarriere, hvor hun i sin sidste sæson kørte sig til 9 podieplaceringer, hvoraf 5 af dem var sejre. Selvom karrieren er slut, bliver Dorte Lohse i cykelbranchen. I 2009 fungerer hun som sportsdirektør for Silkeborg IF Cyklings juniorhold, som bl.a. huser ryttere fra Silkeborg Sports College.

Dorte Lohses karriere[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Cicloweb – Dorte Lohse Rasmussen". Arkiveret fra originalen 5. december 2011. Hentet 30. december 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


CyklingSpire
Denne biografi om en dansk cykelrytter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.