Edvard Martyren

St. Edward Martyreren
Konge af England
Dåbsnavn	Edward
Født	ca. 963 Wessex, England
Død	18. marts 978/979 Dorset, England
Anerkendt af	Den katolske kirke, Den ortodokse kirke
I kunsten	Som konge, ofte med dolk i venstre hånd

Edward Martyreren (født ca. 963, død 18. marts 978, evt. 979) efterfulgte sin far Edgar som Englands konge som Edward II af England i 975. Han blev myrdet tre eller fire år senere, og da mordet blev begået af "anti-religiøse" modstandere bliver han regnet som martyr og helgen.

Regeringstiden

Edward blev konge, da han var tretten eller fjorten år gammel. Hans stedmor, enkedronning Elfrida, ønskede at sætte sin søn Ethelred på tronen i stedet. Edward havde støtte fra flere, blandt andet fra ærkebiskop Dunstan af Canterbury, og blev bekræftet af tinget (Witenagemot).

Han bliver beskrevet som en ung mand, som var meget hengiven og med udmærket opførsel. Han var strengt rettroende, og satte Gud og kirken højt. Han skal også have været meget generøs overfor de fattige.

Da han fik magten hærgede en voldsom hungersnød i England. I denne vanskelige situationen havde flere adelsmænd hisset folk op til at angribe klostre for at få jordejendommene kong Edgar havde givet til munkene. Flere af klostrerne blev ødelagt og munkene måtte flygte. Edward stod fast på kirkens side, og nogen adelsmænd bestemte sig for at fjerne ham og erstatte ham med halvbroren Ethelred. De mente utvivlsomt, at Ethelred ville være lettere at kontrollere; han var yngre og havde allerede som spædbarn ved dåben, da han gjorde fra sig i døbefonten, fået tilnavnet "den rådvilde".

Mordet

18. marts 978 (evt. 979) var Edward på jagt med sine hunde og nogle ryttere i nærheden af Wareham i Dorset. Han plejede under sådanne ture at besøge sin halvbror, som boede med Elfrida på Corfe slot ved Wareham. Han red fra sit følge, og ankom alene til slottet. Mens han stadig sat til hest fik han et glas mjød af enkedronningen, og mens han drak det, blev han knivstukket i ryggen af en af hendes mænd. Han skal have forsøgt at flygte, men faldt af hesten og blev trukket efter den gennem skoven. Ifølge den Angelsaksiske krønike skete dette om aftenen. Han skal så være blevet begravet i Wareham uden kongelige æresbevisninger. Ethelred var kun ti år gammel, og det er derfor meget tvivlsomt, om han kan have været indblandet i mordet. Da William af Malmesbury skrev sin historie om mordet i 1100-tallet, blev skylden helt og fuldt lagt på Elfrida.

Elfrida skal have gjort bod for dette ved at blive nonne i Wherwell.

Helgen

Fordi den udløsende årsag, til at Edward blev dræbt, var, at han forsvarede klostrerne, blev han hurtigt regnet som martyr og helgen. Der blev også hurtigt meldt om mirakler ved hans grav. Ærkebiskop Dunstan overførte hans relikvier til klosterkirken i Shaftesbury 13. februar 981. I et dokument fra 1001 kalder Ethelred den rådvilde ham for en helgen og martyr, og han gav ordre om at relikvierne skulle flyttes fra graven i kirkegulvet til et mere passende monument i kirken. De blev lagt i et helgenskrin 20. juni 1001; denne dato blev fejret som translationsfest. På dette tidspunkt må hans helgenstatus regnes for fastslået. Shaftesbury blev omdøbt til Edwardstowe, men fik sit gamle navn tilbage efter reformationen. I 1008 gav Ethelred også besked om at festen for Edward skulle fejres 18. marts i alle kirker i England.

Det meste af hans relikvier blev ødelagt under reformationen, men et lille relikvieskrin blev opdaget i Shaftesbury i 1931. Det er muligt, at dette var alt man havde tilbage, da reformationen begyndte; mange kirker havde fået tilsendt relikvier i løbet af de fem århundreder, som var gået. Identiteten blev fastlagt af osteologen dr. T.E.A. Stowell. De blev i 1982 givet til Den russisk-ortodokse kirke udenfor Rusland af personen som fandt dem, en hr. Wilson-Claridge, og befinder sig i St Edward Martyrerens ortodokse kirke ved Brookwood gravlund i Surrey. På selve gravlunden er der rejst et monument for Edward.

Foregående:	Konge af England	Efterfølgende:
Edgar		Ethelred II