Elektrisk tilledning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forskellige typer af tilledninger. Tilledningerne er komponenternes elektrisk ledende (metal)ben og evt. hus. Ledningsstumperne i venstre og højre side er ikke tilledninger. Mange tilledninger er også elektroder.
Overflademonteret integreret kredsløb med 14 måge-tilledningsben.
Integreret kredsløb med J-bukkede ben.
Integreret kredsløb med DIL-ben. DIL er forkortelse for Dual-In-Line, hvilket er engelsk for at tilledningerne er placeret i to parallelle linjer.

Indenfor elektronik og elektricitet er en tilledning en elektrisk forbindelse bestående af en længde elektrisk ledende tråd, eller ben/metalflade på en overflademonteret komponent, som kommer fra en elektronisk komponent. Tilledninger anvendes til fysisk støtte, overføre elektrisk strøm (energi), til at måle på elektroniske kredsløb (se multimeter), til at overføre information/signaler elektrisk - og nogle gange som køleplade. De små tilledninger som kommer ud fra hulmontage komponenter bliver ofte også kaldet tilledningsben eller blot ben.

Mange elektriske komponenter såsom kondensatorer, resistorer og spoler har kun to tilledninger hvorimod integrerede kredsløb (IC) kan have adskillige hundreder tilledninger til mere end tusind for de største BGA enheder. IC ben er ofte bukket under IC-huset som bogstavet "J" (J-ben) eller kommer ud, ned - og former en flad fod til fastlodning til en printplade (S-tilledning eller måge-tilledning).

Se også[redigér | redigér wikikode]