Elementarladning
| Elementarladning | |
| Definition: | Protonens elektriske ladning. |
| Symbol: | e |
| Værdi (SI): | 1,602 176 565(35) · 10-19 C |
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron. Da elementarladningen er konstant, benyttes den også som generel enhed for ladning – fx kan man sige, at en alfapartikel bærer ladningen 2 e. Alle frie partikler bærer en ladning, som er et helt multiplum af elementarladningen. Kun kvarker har ladninger, som er enten -⅓ e eller +⅔ e.
Den anbefalede værdi af elementarladningen er (i SI-enheden C)[1]
- e = 1,602 176 565(35) · 10-19 C
Historie
I starten af det 20. århundrede arbejde flere af tidens store fysikere (bl.a. Max Planck, Ernest Rutherford og Hans Geiger) på at bestemme elementarladningen nøjagtigt, men det er den amerikanske fysiker Robert Millikan, som man i dag oftest forbinder med bestemmelse af størrelsen på elementarladningen. Fra ca. 1907[2] til 1913 udførte Millikan eksperimenter, hvor han lod ladede oliedråber falde i et elektrisk felt. Herved kunne Millikan bestemme værdien af e til 1,592 435 · 10-19 C ± 3.002 · 10-22 C [3], hvilket er ca. 0,6 % fra den seneste anbefalede værdi.
Robert Millikan fik Nobelprisen i fysik i 1923
|
for hans arbejde med den elementare elektriske ladning og med den fotoelektriske effekt. | 
|
Kilde
- ^ "2010 CODATA recommended values". Hentet 2012-05-11.
- ^ "NIST Introduction to the constants for nonexperts 1900-1920". Hentet 2012-05-11.
- ^ Millikan, R. A. (1913). "On the Elementary Electric charge and the Avogadro Constant". The Physical Review. 2 (2): 109-143. doi:10.1103/PhysRev.2.109.
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |