Kvark (fysik)
| Kvark | |
|---|---|
 |
|
|
Protonen er opbygget af 3 kvarker: to up-kvarker og en down-kvark
|
|
| Klassificering | |
| Elementarpartikel Fermion |
|
| Generelle egenskaber | |
| Generation | Første, anden, tredje |
| Interaktion(er) | Gravitation, Elektromagnetisme, Svag og Stærk kernekraft |
| Symbol | q |
| Antal typer | 6 (up, down, strange, charm, top og bottom) |
| Antipartikel | Antikvark |
| Fysikke egenskaber | |
| Elektrisk ladning | + 2⁄3 e, - 1⁄3 e[1] |
| Farve-ladning | Ja |
| Spin | 1⁄2[2] |
| Levetid | Stabil |
| Historie | |
| Forudsagt | Gell-Mann (1964) Zweig (1964) |
| Opdagelse | SLAC (1968) |
For alternative betydninger, se Kvark.
I Standardmodellen for opbygningen af stof er alle den slags elementarpartikler der kaldes hadroner opbygget af kvarker. Der findes seks forskellige slags kvarker: Up, down, top (tidligere truth), bottom (tidligere beauty), charm og strange og de 6 antikvarker: Anti-up, anti-down, anti-top (tidligere anti-truth), anti-bottom (tidligere anti-beauty), anti-charm og anti-strange.
Almindeligt stof består dog udelukkende af up- og down-kvarker samt elektroner. Kvarker findes i to slags subatomare partikler; enten er tre kvarker bundet sammen (baryoner), eller også en kvark plus en antikvark (mesoner). Et eksempel på det første er protonen, der består af to op-kvarker samt en ned-kvark.
Muligvis findes de også i subatomare partikler bestående af hhv. 4 kvarker (eksotisk meson) og 5 kvarker (eksotisk boson).
Derimod er det umuligt for en kvark at optræde isoleret. En partikel som er opbygget af kvarker og/eller antikvarker, kaldes en hadron og er karakteriseret ved at være påvirket af den stærke kraft.
Kvarker har farve (rød, grøn eller blå), som dog ikke er en rigtig farve, men nærmest svarer til ladning. Kvarkerne holdes sammen af gluoner, der også har farve.
Grunden til at man anvender "farve" til at karakterisere dem, er at kvarkens egenskaber ikke alene kan beskrives ved gravitation og elektrisk ladning. Man har simpelthen opdaget nye egenskaber som ikke direkte optræder i vores hverdag.
Stofpartikeltabel [redigér]
Ud over tabellens, findes der også 6 antikvarkpartikler:
| Familie | partikel | Masse·c² | el.lad./|e| | Baryontal | Vekselvirkning |
|---|---|---|---|---|---|
| 1. Familie | Up-kvark (u) | 2 MeV[3] | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Down-kvark (d) | 4,8 MeV[3] | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke | |
| 2. Familie | Charm-kvark (c) | 1.270+70−110 MeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Strange-kvark (s) | 92 MeV[3] | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke | |
| 3. Familie | Top-kvark (t) | 171.200±2.100 MeV | 2/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
| Bottom-kvark (b) | 4.200+170−70 MeV | -1/3 | 1/3 | Gr., em., svage, stærke |
Kilder/referencer [redigér]
- ↑ Bryndt Klinkby, Esben (september 2008). "Standardmodellens partikler og kræfter" (pdf). Kvant - tidskrift for fysik og astronomi 19 (3): 11-12. http://www.kvant.dk/upload/kv-2008-3/kv-2008-3-EK-Standardmodel.pdf. Hentet 4. maj 2011.
- ↑ Quigg, Chris. "Elementarpartikler og kræfter". http://universer.dk/quigg0.htm. Hentet 4. maj 2011.
- ↑ 3,0 3,1 3,2 Cornell University (2010, May 4). Elusive masses of up, down and strange quarks pinned down. ScienceDaily. Retrieved May 26, 2010
Eksterne henvisninger [redigér]
- particleadventure.org: The Standard Model, Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model, What is the World Made of? The Naming of Quarks (God populær fremstilling på engelsk).
- quarkdance.org ("Nuttede" dansende kvarker med musik)
- particleadventure.org: Particle chart
- 7 July 2005, Physicsweb: Bottoms down for quarks Citat: "...In particular, the Standard Model predicts that a bottom quark transforms into a down quark via a two-step "penguin" process..."
- Number 554 #1, August 30, 2001, AIP: Evidence for the Onset of Quark Effects Citat: "...When a particle strikes a nucleus at high energies, however, it penetrates the nucleus so deeply that this "effective theory" breaks down, and one must describe the nuclear action in terms of only quarks and gluons..."
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
 |
Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
