Eliphas Levi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eliphas Lévi, 1864

Eliphas Levi, var pseudonymet for Alphonse Louis Constant, (8. februar 181031. maj 1875), en fransk okkultist, forfatter og magiker.

Constant var søn af en skomager i Paris. Han påbegyndte studiet til præst i den Romersk Katolske Kirke ved præsteseminariet i St. Sulpice. Ved præsteseminariet stiftede han for første gang bekendtskab læren om den dyriske magnetisme som skolens rektor påstod blev styret af Djævlen. Denne påstand gav næring til Constants interesse i magi og okkultisme.

Constant blev ekskommunikeret af kirken på grund af sine venstreorienterede politiske synspunkter og fordi han ikke overholdt sine kyskhedsløfter. Constant ernærede sig som journalist. Han skrev en række mindre tekster om religion og politiske frihedsprincipper, hvilket blandt andet medførte et par korte fængselsdomme.

I 1846 mødte den 36-årige Constant den 17-årige Noemia Cadot som han giftede sig med. Sammen fik de et barn som dog ikke overlevede sin barndom. Efter de mistede barnet faldt ægteskabet langsomt fra hinanden og de blev separeret i 1853 og endeligt skilt i 1865. Constant ernærerede sig forsat som journalist og foredragsholder omkring okkulte emner. Han tog sig pennenavnet Eliphas Levi (Eliphas Levi Zahed) som han nåede frem til ved at oversætte sit navn til hebraisk.

I 1854 besøgte Levi England hvor han mødte forfatteren og rosenkreutzeren Edward Bulwer-Lytton. Det var angiveligt Edward Bulwer-Lytton der inspirerede Levi til at skrive sit storværk Dogme et Rituel de la Haute Magie ("Den Højere Magis Dogme og Ritual"[1]) der udkom i 1855.

I 1861 publiserede han en efterfølger, La Clef des Grands Mystères ("Nøglen til de Store Mysterier"[2]). Yderligere af Levis bøger indbefatter Fables et Symboles ("Historier og Symboler") fra 1862, La Science des Esprits ("Videnskaben om Ånderne") fra 1865, Le Grand Arcane, ou l'Occultisme Dévoilé ("Den Store Hemmelighed, eller Okkultismen Afsløret"), der imidlertid først udkom posthumt i 1898.

Eliphas Levis præsentation af okkultisme og magi fik stor indflydelse på okkultismen i årene efter hans død. Levi var således en af de tidlige okkulte forfattere der lavede en forbindelse mellem Tarotkort og Kabbalah og hans bøger var en stor inspirationskilde for okkultister som Arthur Edward Waite, Samuel Liddell MacGregor Mathers og Aleister Crowley. Den omfattende brug af, og forklaring om, symboler som pentagrammet har påvirket hele den vestlige magiske tradition, men også Levis definition af viljen som en helt fundamental præmis for succes i livet og hans redegørelse for det Astrale Lys, en slags kosmisk energi der gennemtrænger alt og kan tage forskellige former, har spillet en afgørende rolle i forståelsen af den moderne vestlige magi. [3]

Noter

  1. ^ Bogen er oversat til engelsk af Arthur Edward Waite under titlen Transcendental Magic, its Doctrine and Ritual.
  2. ^ Bogen er oversat til engelsk af Aleister Crowley under titlen The Key of the Mysteries, udgivet i The Equinox Volume I, No. 10
  3. ^ "Den franske okkultisme". Nekropolis.dk. Hentet 2015-05-07. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)


Eksterne links

FrankrigSpire
Denne biografi om en franskmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi