Aleister Crowley

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vestlig okkultisme
Det 20. århundrede
Aleister Crowley 1929.jpg
Aleister Crowley, 1929
Navn: Aleister Crowley
Født: 12. oktober 1875 Royal Leamington Spa
Død: 1. december 1947 Hastings
Skole/tradition: Magi, religion
Betydningsfulde ideer: "Gør hvad du vil, skal være hele Loven", "Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje"
Påvirket af: Eliphas Levi, François Rabelais, Friedrich Nietzsche
Har påvirket: Anton Szandor LaVey, Bruce Dickinson, David Bowie, Jimmy Page, John Frederick Charles Fuller, Ozzy Osbourne, Robert Anton Wilson, The Beatles, Celtic Frost, William Somerset Maugham og andre
Aleister Crowley, 1902

Aleister Crowley, født Edward Alexander Crowley (12. oktober 18751. december 1947) var en af de ledende skikkelser inden for 1900-tallets okkultisme. På trods af et dårligt omdømme, der forfulgte både Crowley selv og hans idéer, har han øvet en stærk indflydelse på nyreligiøse bevægelser, magi og populærkultur. Crowley har udgivet værker inden for stort set alle litterære genrer, herunder lyrik, essay og selvbiografi. Udover hans interesse for okkult filosofi og praksis var Crowley også en habil skakspiller og bjergbestiger.

De tidlige år[redigér | redigér wikikode]

Crowley voksede op som arving til en velhavende familie af ølbryggere på fædrene side; hans opvækst og uddannelse lignede således mange andre drenges fra den højere middelklasse i England. Hans forældre var en del af plymouthbrødrene, der opstod i Irland i 1820'erne under en apokalyptisk vækkelse.

The Confessions of Aleister Crowley (1969) og The World's Tragedy (1920) forbliver de eneste kilder til Crowleys barndom, og hans biografer har således haft en tendens til at følge Crowley i hans vægtning af en barndom martret af religiøs intolerance, fysisk skrøbelighed og det britiske skolevæsen[1]. Men frem til en alder af ti-tolv år, synes Crowleys liv at have været godt og trygt, og han nød de privilegier rigdom gav gennem hele sin barndom[2][3]. Familien Crowley havde bl.a. fire tjenestefolk, hvilket socialt placerede dem på niveau med læger og advokater, der holdt mindst tre tjenestefolk.

Crowleys religiøse opdragelse synes at have været uformel og fri indtil faderens tidlige død i 1887, hvorefter opdragelsen blev varetaget af moderen og dennes familie, som Crowley beskylder for intolerance og ikke at anerkende synspunkter, der var forskellig fra deres egne. Dette er formentlig en af nøglerne til forståelse af Crowleys bastante afvisning af kristendommen, men også til hans afvisning af sociale normer og autoriteter som voksen[4]. Crowley skulle senere beskrive sin mor som "En hjernedød bigot af den mest indskrænkede, åbenlyse og umenneskelige slags."[5]

Tiden i Cambridge[redigér | redigér wikikode]

Efter at have færdiggjort sin basisuddannelse på skoler som Tonbridge School, Malvern College og Eastbourne College, lod han sig 1. oktober 1895 immatrikulere ved Trinity College i Cambridge[6], hvor han påbegyndte et studie i matematik, fysik og filosofi, men sprang tidligt i forløbet fra for i stedet at kaste sig over engelsk litteratur[7], der ikke var en del af det akademiske forløb på det tidspunkt. Selvom han aldrig færdiggjorde sit akademiske studie, så havde det en dyb indvirkning på ham [4].

Overordnet set var tiden i Cambridge god, og her fik han også råderet over arven fra sin far, der skulle gøre ham ikke bare økonomisk uafhængig, men også uafhængig af sin familie, af plymouthbrødrene og af den moralske overvågning hans familie og gejstlige lærere havde stået for. Symbolsk herfor kan ses det, at Crowley, vælger at skifte navn fra Edward Alexander Crowley til Aleister Crolwey, der har en mere irsk klang til sig; i tiden gjorde William Butler Yeats og George Moore Irland og alt irsk populært.

Biseksualitet[redigér | redigér wikikode]

I december 1896 var Crowley i Stockholm, hvor han ved midnat nytårsaften indtrådte i det, han kaldte the Military Order of the Temple, en eufemisme for Crowleys opdagelse af sin egen biseksualitet: "Det var en erfaring af frygt og smerte sammen med en vis spøgelsesagtig rædsel, og alligevel var det på samme tid en nøgle til den reneste og mest ophøjet åndelige ekstase, der er til."[8] I oktober 1897 møder Crowley, midt i en eksistentiel krise, Herbert Charles Jerome Pollit, en fin de siècle-kunstner, der dansede i Footlights Dramatic Club som kvindeimitator under kunstnernavnet Diane de Roughy. "Jeg levede sammen med Pollitt som hans hustru i et halvt års tid, og han gjorde mig til en poet." [9]

Ny åndelig interesse[redigér | redigér wikikode]

Julen 1897 blev holdt i Amsterdam, hvor Crowleys eksistentielle krise, der fik ham til at opgive en planlagt karriere som diplomat, også ryster hans barnetro. Det eneste alternativ til Gud og Kristus, den indtil da temmelig afskærmede Crowley kendte, var Djævlen. I Marts 1898 købte Crowley således en bog med den passende titel The Book of Black Magic and of Pacts af den amerikanske okkultist Arthur Edward Waite[10]. Hvad han troede var en satanisk introduktion, viste sig allerede i forordet at være noget helt andet, et åndeligt alternativ tilbudt i skoler, der værnede om den gamle esoteriske videnskab[11]. Crowley skrev til Waite for mere information og i april fik han svar, at han skulle hengive sig til bøn og kyskhed, og han opfordrede Crowley til at læse den tyske mystiker Karl von Eckartshausens værk Die Wolke vor dem Heiligthume (1802)[12].

Poetiske værker[redigér | redigér wikikode]

Crowleys nye åndelige interesse såede splid mellem ham selv og Pollit, og det kom til et brud. Men gennem Pollits dekadente fin de siècle-cirkel mødte Crowley forlæggeren Leonard Charles Smithers (1861-1907), der efter eget udsagn trykte alt det, andre ikke ville røre med en ildtang[13], bl.a. de tre sidste værker af Oscar Wilde, der skrev om Smithers, at "Han elsker førsteudgaver, særligt af kvinder: små piger er hans passion. Han er den mest lærde erotoman i Europa. Han er også en vidunderlig ledsager og en kær ven.[14][15] Hos Smithers udkommer i 1898 Crowleys første digtsamling, Aceldama. A Place to Bury Strangers In, der bliver forbigået i pressen. En anmelder skriver dog, at selvom digtsamlingen er tilpas musikalsk, kan den ikke anbefales unge mennesker, da der i den er en nerve af "skepticisme og tøjlesløshed, hvorfor den skal behandles med varsomhed."[16] Senere i 1898 udkommer endnu en digtsamling, White Stains, der ligesom Aceldama kom i et oplag på kun 100 eksemplarer. White Stains er blevet beskrevet som pornografisk, men skal nok snarere læses inden for dekadencens forståelsesramme, hvor en selvpromoverende stil ofte er blandet med en hedonistisk forkastelse af religion opbygget omkring et frastødende tema; et tema, der senere skulle forfines i den groteske ode Leah Sublime, der delvist optager selvbiografiske scener, delvis genoptager dekadente tematikker fra White Stains og denne gang blandet med legende humoristiske rim, der fuldstændig dekonstruerer odens ophøjethed.

Bjergbestigning[redigér | redigér wikikode]

Træning og forberedelse[redigér | redigér wikikode]

Efter tre år i Cambridge bevægede Crowley sig videre. Selvom han havde fulgt de obligatoriske kurser og ubesværet bestået sine eksamener på Trinity College, mødte han ikke op til de afsluttende eksamener; med fra sin krise i 1897 havde Crowley taget en dyb erkendelse af, at al verdslig stræben er forfængelig. Derfor havde han opgivet tanken om at blive skakmester sammen med tanken om et arbejde inden for diplomatiet, og derfor opgav han også at få en akademisk grad. Bjergbestigningen skal altså heller ikke ses som en verdslig beskæftigelse hos Crowley, men derimod som en måde at opnå kontrol over kroppen og dermed bliver det mere et udtryk for en åndelig gestus.

Sommeren 1898 tilbragte Crowley sammen med den engelske bjergbestiger Oscar Eckenstein (1859-1921) i de schweitziske alperSchönbühl-bræen, hvor Crowley var underlagt en hård træning med henblik på at bestige K2 i Himalaya. Eckenstein lå i strid med den engelske bjergbestigersammenslutning, Alpine Club, pga. at de ikke ville anerkende hans nye udgave af pigsko, der skulle overflødiggøre ishakken. Alpine Club anså Eckensteins nytænkning for en uværdig "kunstig hjælp"[17], til gengæld anså Eckenstein og Crowley Alpine Clubs alpine guidebøger for ubrugelige og udtryk for sammenslutningens middelmådige talentmasse. Crowley beskyldte sammenslutningen for "at intrigere giftigt, uærligt og misundeligt mod bjergbestigning og bjergbestigere, der ikke brugte guides."[18] Men værst var det nok, at Eckenstein og Crowley begge udenom enhver tvivl var dygtige klatrere. Den engelske læge, eventyrer og bjergbestiger, Thomas George Longstaff måtte, efter at have set de nye pigsko i brug, erkende, at Crowley var en dygtig omend utraditionel klatrer.

Jeg har set ham klatre op ad den farlige og svære højre (rigtige) side af Mer de Glace ... alene, som var det en spadseretur. Formentlig den første og måske eneste gang denne vanvittige, farlige og svære tur er blevet gjort.[19]

Efter en pause fra klatringen, hvor Crowley initieres i Golden Dawn (se herunder), støder Eckenstein til Crowley i Mexico i slutningen af år 1900, hvor han driller ham med hans poesi og okkultue studier, når han i stedet kunne klatre. Crowley tilstår, at han i sin søgen efter sandhed finder de dramatiske ritualer, som han har lært gennem Golden Dawn utilfredsstillende. Eckensteins svar forekom Crowley indlysende sandt:

Ved du hvad dit problem er? Du er ikke i stand til at kontrollere dine tanker. Du er distræt, og du spilder energi. Du bliver nødt til at lære at koncentrere dig[20]

Eckenstein laver et træningsforløb til Crowley, der minder meget om koncentrationsøvelserne i Israel Regardies curriculum til Golden Dawn, der består af forskellige visualiseringer. Når Crowley pressede for hårdt på, tog de pauser, hvori de klatrede. 20. april 1901 forlod Eckenstein Mexico for at vende tilbage til England, hvor han skulle planlægge en ekspedition til toppen af K2. Crowley forlader Mexico på samme tid som Eckenstein, men i modsætning til Eckenstein rejser han ikke tilbage til England, men rejser i stedet rundt i østen. I Kolkata (dengang Calcutta) modtager han besked om, at Eckenstein har samlet finanser og folk til ekspeditionen til K2 og han støder til dem i Pakistan sidst i marts i 1902.

K2 1902[redigér | redigér wikikode]

23. marts 1902 mødte Crowley ekspeditionens andre deltagere. Foruden Eckenstein var der den fem år yngre og uerfarne Guy Knowles, som Crowley med det samme kunne lide, en østrigsk dommer på 31, Heinrich Pfannl, den østrigske sagfører, Victor Wessely også på 31 og sidst men ikke mindst en tidligere læge i det schwetziske militær, Jules Jacot Guillarmod på 33. 29. marts drog ekspeditionen ud fra Pindi.

I modsætning til andre af verdens højeste bjerge findes der ikke beboelser ved foden af K2. Den nærmeste bebyggelse, Askole, ligger ti dages rejse til fods fra bjerget. Et presserende problem var derfor at have tilstrækkelig med proviant med til klatrene såvel som til bærerne. 5. juni drager Crowley af sted med 20 bærere med henblik på at opsætte den første lejr på bjerget. 16. juni etablerede han lejr 10 på Abruzzi-højderyggen i en højde af 18.732 fod. 1. juli fortsatte Pfannl og Wessely op 20.000 fods højde, hvor de placerede lejr 11. Fra lejr 11 klatrede Crowley yderligere 1.500 til 2.000 fod op, men blev derefter syg.

Ekspeditionen var ramt af upålidelige portere, dårligt vejr og sygdom, og efter 68 dage på bjerget, måtte man give op. Den 3. august nedlagde de lejr 11 og 4. august begyndte de nedturen efter 68 dage på bjerget, havde de levet længere end man dengang troede det muligt i en højde af 20.000 fod og havde det ikke været for vejret, havde ekspeditionen sandsynligvis lykkedes. Ikke desto mindre forbigås denne begivenhed næsten konsekvent af historikere. Crowleys biograf Kaczynski mener, at det skyldes, at ekspeditionens to ledende skikkelser var faldet i unåde blandt engelske alpinister. Således døde Eckenstein ukendt i 1921, mens Crowleys spraglede personlighed var alt for berygtet til at kunne blive hædret for dette første forsøg.

Crowley vendte tilbage til London efter 16 måneder væk fra England. I det tidsrum havde han studeret okkultisme, skrevet poesi og besteget bjerge.[21]

Kanchenjunga 1905[redigér | redigér wikikode]

I april 1905 bliver Crowley kontaktet af Guillarmod med et forslag om, at de prøver at samle en ekspedition og bestige Kanchenjunga, der er bare 100 fod lavere end K2 og således verdens tredjehøjeste bjerg; bjergbestigere anså det desuden for verdens farligste bjerg. Crowley indvilligede på den betingelse, at han måtte lede ekspeditionen. Ekspeditionens medlemmer blev samlet i stor hast; foruden Crowley og Guillarmod bestod den af to andre schweitzere med militær baggrund: Charles-Adolphe Reymond og Alexis Pache. Sidstnævnte døde på bjerget sammen med tre bærere i en tragisk lavineulykke. Den sidste deltager var italieneren Alcesti C. Rigo de Righi, der kunne tale hindustani og tibetansk.

8. august begav ekspeditionen sig på vej mod Kanchenjunga, men allerede ved foden af bræen stødte ekspeditionen ind i problemer, da 130 bærere efterlod de forsyninger de bar og forlod ekspeditionen. Pache skulle styre lejr 1 med forsyninger, mens Crowley begav sig op ad bræen for at slå lejr 2 op i en højde af ca. 14.500 fod få kilometer fra tinden. Crowley ønskede at bestige bjerget via et nærliggende højdedrag, men Guillarrmod satte sig iod og det skabte spændinger mellem de to. Crowley baserede imidlertid sin rute på Douglas Freshfields rekognosceringer fra 1899; den gruppe i 1954, der blev ledt af John Kempe og som muliggjorde, at Kanchenjunga blev besteget i 1955, gav imidlertid Crowley ret.[22]

Ekspeditionen blev en katastrofe. Pga. spændingerne mellem Crowley og Guillarmod opstod der hele tiden misforståelser, der til sidst brød ud i at ekspeditionen opløstes i to grupper; dertil kom Paches død. Sammen med forsyningsproblemer var det formentlig årsagen til, at Kanchenjunga ikke blev besteget allerede i 1905.

Golden Dawn[redigér | redigér wikikode]

Ind imellem træningen på bræen i Schönbühl studerede Crowley Samuel Liddell MacGregor Mathers's oversættelse af Knorr von Rosenroths Kabbala Denudata (1677-1684), The Kabbalah Unveiled (1887). I august 1898 steg Crowley ned til Zermatt for en tiltrængt pause fra træningen med Eckenstein. Her mødte han kemikeren Julian L. Baker, med hvem Crowley kunne diskutere de finere pointer i alkymien.

Tilbage i London introducerede Baker Crowley til George Cecil Jones oktober. Baker viste sig, ligesom Jones, at være medlem af Golden Dawn, og de to underviste Crowley i astralprojektion og Lesser Banishing Ritual of the Pentagram, som Crowley i en note til The Palace of the World ledsager med ordene: "De der anser dette ritual som blot et værktøj til at påkalde eller fordrive ånder er ikke værdige til at besidde det. Korrekt forstået er det de vises sten."[23] Crowley var en lærenem elev og gjorde i løbet af kort tid så store fremskridt, at både Baker og Jones mente, at han var en passende kandidat til Golden Dawn. Fredag d. 18. november 1898 blev Crowley initieret til ordenens introduktionsgrad.[24] Efter bare et halvt år havde Crowley nået første ordens højeste grad (philosphus) og var blevet initieret yderligere fire gange.[25]

Crowley fandt introduktionsgraden skuffende. De hemmeligheder, han sværgede at holde, havde han allerede kendt længe, og hans håb om at møde store intellektuelle ånder blev grundigt skuffet. En anden af ordenens medlemmer, feministen Maude Gonne beskrev ordenen som "selve indbegrebet af triviel engelsk middelklasse."[26] Men nogle intellektuelle kæmper var der i ordenen heriblandt f.eks. Mathers, William Butler Yeats (1865-1939) og Allan Bennet 1872-1923. Bennet kom til at spille en stor rolle for Crowley; han var en af de største magikere i Golden Dawn, og Crowley gav ham et sted at bo til gengæld for at få undervisning. Bennets undervisning bestod i en introduktion til ceremoniel magi, og det var under deres fælles eksperimenter, at Crowley begyndte at eksperimentere med narkotiske stoffer som del af den magiske praksis.[4]

I Golden Dawn mødte Crowley altså to personer, der fik stor indflydelse på ham; den første var som allerede nævnt Bennet og den anden var ordenens daværende leder, Mathers. At Crowley dermed omgikkes de to største personligheder i ordenen, blev årsag til misundelighed og nag.[25] I januar 1900 blev Crowley således involveret i et af mange skismer i Golden Dawn.[4] Mathers boede i Paris og Crowley opsøgte ham i den 16.[27], hvor han blev initieret ind i den anden orden. Crowley var nu Adeptus Minor, en grad hovedsædet i London havde nægtet ham, men som Mathers gav ham som ordenens overhoved. Det blev begyndelsen på en krig i Goldden Dawn[28] mellem Mathers og de højere grader i anden orden, og Crowley støttede Mathers.

Indflydelse på popkulturen[redigér | redigér wikikode]

Bands som Current 93 og Psychic TV er ligeledes inspireret af Crowley, og han findes afbildet på Beatles albumet Sgt. Pepper´s Lonely Hearts Club Band.

Okkultismen[redigér | redigér wikikode]

I okkulte kredse er han især kendt som ophavsmanden til Lovens Bog, den centrale tekst for Thelema, et religiøst og filosofisk system. Crowley var også et indflydelsesrigt medlem af flere okkulte organisationer og ordner, bl.a. Golden Dawn, A.'.A.'., og Ordo Templi Orientis. Hans lære påvirkede bl.a. Gerald Gardner og den moderne heksereligion wicca og den tyske luciferianske organisation Fraternitas Saturni.[29]

Han fik megen opmærksomhed i løbet af sin livstid delvist fordi han var fortaler for en seksuel moral der var før hans tid og fordi han syslede med de okkulte videnskaber. Han tiltrak sig flere gange mediernes og myndighedernes opmærksomhed og blev bl.a. i 1923 landsforvist fra Italien på grund af sin åbne kritik af Mussolini.

Crowley forbindes ofte med satanisme, bl.a. fordi han omtalte sig selv som Dyret 666.

Thoth Tarot[redigér | redigér wikikode]

Crowley designede tarotsættet Aleister Crowleys Thoth Tarot i samarbejde med tegner lady Frieda Harris.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Richard Kaczynski Perdurabo. The Life of Aleister Crowley, New Falcon Publications 2002, s. 16.
  2. Kaczynski 2002, s. 16.
  3. Marco Pasi "Crowley, Aleister" in Wouter J. Hanegraaff (ed.) Dictionary of Gnosis and Western Esotericism vol. 1, Brill Academic Publishers 2005, s. 281
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 Pasi 2005, s. 281
  5. John Symonds & Kenneth Grant (ed.) The Confessions of Aleister Crowley, Jonathan Cape 1969, s. 36
  6. Edward Alexander Crowley fra Venn
  7. Martin Booth A Magickal Life, Coronet 2001, s. 49
  8. Symonds & Grant 1969, s. 123
  9. Kaczynski 2002, s. 34
  10. Kaczynski 2002, s. 35
  11. Arthur Edward Waite The Book of Black Magic and of Pacts. Including the Rites and Mysteries og Foetic Theurgy, Sorcery, ad Infernal Necromancy, George Redway 1898, s. viii
  12. Kaczynski 2002, s. 36
  13. Kaczynski 2002, s. 40
  14. George Sims The Rare Book Game, Holmes Publishing Co. 1985, s. 47
  15. Miriam J. Benkowitz Aubrey Beardsley. An Account of His Life, G.P. Putnam's Sons 1981, s. 136
  16. Percy Reginald Stephensen The Legend of Aleister Crowley. Being a Study of the Documentary Evidence Relating to a Campaign of Personal Vilification Unparalleled in Literary History Mandrake Press 1930, s. 36
  17. Kaczynski 2002, s. 43
  18. Symonds & Grant 1969, s. 293
  19. Tom Longstaff This is My Voyage Charles Scribner's Sons 1950, s. 24
  20. Kaczynski 2002, s. 72
  21. For en oversigt over ekspeditionen se Kaczynski 2002, s. 81-87
  22. Se Kaczynski 2002, s. 113-120
  23. The Palace of the World Den lyriske kommentar til LBRP kan også findes i Liber ABA. Book 4
  24. Kaczynski 2002, s. 13
  25. 25,0 25,1 Kaczynski 2002, s. 53
  26. Maude Gonne MacBride A Servant of the Queen. Reminiscences, Victor Gollancz, s. 248
  27. Kaczynski 2002, s. 59
  28. Kaczynski 2002, s. 60
  29. Aleister Crowleys magiske ordener. http://www.nekropolis.dk/crowleysordener.php. Hentet 2013-04-19. 

Litteratur på dansk[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]