Magi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Image:Abrakadabra, en gammel magisk formular.

Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine" [1]) er en gammel overtro om at bestemte ritualer kan kontrollere overnaturlige kræfter. Magi er det modsatte af trylleri da trylleri er en illusion som vises frem, mens magi antages at virke i det skjulte.

Tanken bag magi[redigér | redigér wikikode]

I voodoo-traditionen, som den kendes fra New Orleans, anvendes en dukke af offeret, som påføres lidelser eller helbredelse, alt efter magikerens ønske. Traditionen med dukker kendes også fra Norden, hvor voksbørn indgik som en del af folketroen. Disse traditioner har ofte været associeret med "sort magi".[2]

Nogle mener at magi er en teknologi, som man ikke behersker, eksperimenter som ikke kan gentages. Gentagelse er en forudsætning for at kalde noget videnskab. Andre anser magi for en videnskab, som holdes hemmelig for de uindviede. Antropologen Bronislaw Malinowski mener, at videnskab og magi begge udnytter lovmæssigheder. Videnskaben benytter naturlove, mens magi forsøger at bryde dem. Videnskab bruges i områder, hvor man har viden og kontrol. Magi er et forsøg på at kontrollere det, der ikke kan kontrolleres af videnskaben.

Generelt er der et stort behov for at få forklaret den mangfoldige virkelighed som verden består af, og behovet for magi og magiske forklaringer vil nok altid være til stede, og træde til dér, hvor videnskaben stopper. Magi bruges, når mennesket med sin fornuft ikke kan kontrollere en given situation eller blot ønsker at komme i kontakt med en guddom. Magi kan på denne måde få individet til at føle tryg- og sikkerhed. Derfor er magi et psykisk behov. Desuden binder magi mennesker sammen i fællesskaber, organiserer og løser de konflikter der altid vil forekomme i et givet samfund.

I mere moderne form skelnes mellem "den sorte skole", "den gule skole" og "den hvide skole" af magikere, begreber som defineres af Aleister Crowley i Magick without Tears. Forskellene er her ikke baseret på etiske overvejelser, men på erkendelsestrin og personlig udvikling, som kan tage forskellige retninger i den initiatoriske proces.

Magi deles traditionelt op i sort og hvid magi. "Sort magi" trækker på formodet onde kræfter til f.eks at skabe en forbandelse, hvorimod "hvid magi" trækker på formodet gode kræfter til fx at helbrede.

Magi i norrøn tid[redigér | redigér wikikode]

Moderne skulptur af et langskib i Largs, Skotland. Kormak døde angiveligt på vikingetogt til Skotland.

I vikingetiden var magi for de fleste mennesker en realitet, og guden Odin var den store magiker. I sagaerne omtales flere mandlige end kvindelige magikere, men en kvindelig magiker var mere professionel, idet hun solgte sine tjenester. Oplæring i magi ser også ud til at være foretaget af kvinder. Den almindeligste form for magi i norrøn tid var spådomsevne, kaldt "fremsynethed", og højt værdsat. [3]

Magi i sagaerne[redigér | redigér wikikode]

I Eyrbyggja saga fortælles om striden mellem de to magikere Katla og Geirrid. Den onde Katla forsøger at skjule sin søn, der har begået et lovbrud, ved at omskabe ham til en gris. Med sin magi gør hun en mand syg i flere måneder, og det ender med, at hun stenes. Geirrid bruger derimod sin magi til at finde Katlas søn, så han må stå til rette for sit lovbrud. I Eyrbyggja saga fortælles også om Torodds gamle, blinde fostermor. Hun kunne høre ud fra brølet fra en af gårdens okser, at den okse kom til at dræbe et menneske. Hun bad derfor Torodd om at dræbe den, men han lyttede ikke til hende, og blev derefter stanget i hjel af oksen. Njåls kone Bergtora i Njåls saga havde også en gammel fostermor, der advarede om, at en bunke græs på gårdspladsen ville blive benyttet til at sætte ild til gården, så Njål og Bergtora kom til at brænde inde. De ignorerede hende, og blev virkelig indebrændt. "Sundfyldersken" var tilnavn til Turid, der i et uår i Hålogaland fyldte sundene med fisk. Turid flyttede senere til Island, hvor bønderne troede, hun kunne fylde eller tømme havet for fisk, og dermed fik hun magt over dem. Turid tjente ligesom Geirrid fællesskabets interesser, og blev derfor respekteret. [4]

I Kormaks saga dræber Kormak magikeren Torveigs to sønner og jager hende fra gård og grund. Ingen af hendes mandlige slægtninge ville hævne hende, og magi var hendes eneste udvej til hævn. Kormak var trolovet med Steingerd, og Torveig hævnede sig med at gøre ham impotent. Han mødte derfor ikke frem til sit bryllup, og Steingerd endte med at gifte sig med en anden. Kormak havnede dermed i konflikt med Steingerds første og sidenhen hendes anden ægtemand. Undervejs til Norge mente Kormak at se Torveigs øjne i en hvalros, der kom op på siden af skibet. Han dræbte hvalrossen med sit spyd, og samtidig blev Torveig syg på Island og døde. Sagaforfatteren indtager en dobbelt holdning til hendes magi: Hun havde en retfærdig sag mod Kormak, og magi var den eneste måde, hun kunne vinde frem på i en fejde. Samtidig var "sort magi" forbudt efter samtidens lov og æresbegreber. [5]

Magi i nordisk middelalder[redigér | redigér wikikode]

Den eneste kendte retssag om magi fra norsk middelalder er sagen mod enken Ragnhild med tilnavnet "Tregagås" fra Fusa ved Bergen. Hun havde gjort sig skyldig i incest ved sit forhold til sit næstsøskendebarn Bård, også mens hendes mand stadig var i live. Da han giftede sig med Bergljot, gemte Ragnhild fem ærter og fem brød i de nygiftes seng. Hun satte dernæst et sværd ved sengen, og fremsagde en besværgelse: "Jeg kaster Ganduls ånder fra mig; én bider dig i ryggen, en anden bider dig i brystet, den tredje påfører dig had og misundelse." Ifølge biskoppen i Bergen, Audfinn Sigurdsson, var Ragnhild "forfalden til den kætterske overtros afveje". 3. november 1324 tilstod hun i præstegården i Fusa. Sagen blev hurtigt kendt i folkemunde. Rygterne kom gejstligheden i Bergen for øre, og biskoppen bestemte sig for at gribe ind. I januar 1325 blev Ragnhild stævnet for kirkens domsret i Bergen og konfronteret med rygterne. Ved afhøringen afviste hun alle beskyldninger, og vidner måtte indhentes. I februar blev fire mænd fra Os præstegæld indkaldt. Under trusler fra byfogeden tilstod hun 8. februar alt, hvad vidnerne havde fortalt. Ved at overgive sig til djævelen mente hun at have forårsaget Bårds skilsmisse fra Bergljot. Han var rejst nordpå til Hålogaland, og Ragnhild fulgte efter. Hun mente at have magt over Bårds liv og død. Hvis han ikke gjorde, som hun sagde, ville hun fortælle sin mand det hele, så han kunne dræbe Bård for incest og hor. Besværgelserne havde hun lært i sin ungdom hos en vis Sørle Sukk.

I et brev fra biskop Audfinn fremgår det, at Ragnhild efter et længere fængselsophold gradvis fik fornuften tilbage efter vågenætter, gråd, stadig bøn og faste. Fordi hun afsværgede sin vildfarelse og heller ikke var helt tilregnelig i den tid, da forbrydelsen blev begået, afsagde biskoppen en mild dom, hvor straffen skulle opfattes som en "heldbringende pønitens". Efter råd fra kanniker, prælater og munke i Bergen befalede biskoppen Ragnhild at faste på vand og brød et par gange i ugen, samt visse andre dage i årets løb. Dertil blev hun idømt en syv års pilgrimsfærd til helligsteder udenfor Norge. Hvis hun ikke efterkom dommen, ville sagen blive overført til værdslige myndigheder, hvor hun ville anses som skyldig i tilbagefald til kætteri. Det ser ud til, at man anså "kætteri" og "magi" som to sider af samme sag, idet den katolske kirke på den tid ikke viste interesse for kætteri, der udtryktes gennem magi. [6]

Magisk litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Online Etymology Dictionary
  2. "Voodoodukker". Nekropolis.dk. http://www.nekropolis.dk/voodoodukker.php. Hentet 20. marts 2013. 
  3. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 69), forlaget Spartacus, 2011, ISBN 978-82-304-0070-8
  4. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 70)
  5. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 71)
  6. Ragnhild Tregagås – utdypning (Norsk biografisk leksikon) – Store norske leksikon

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Artikelstump Stub
Denne artikel om okkultisme er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Magi er et flertydigt begreb. I denne artikel blandes en række begreber sammen (fx etymologi og pseudovidenskabelige postulater). Kilder bør inddrages systematisk.