Magi
Magi (ordet kommer af bl.a. oldnord. mega "kunne", "formå", "måtte", og andre beslægtede ord med betydninger som "magt", "hjælpemiddel" og "kraft") er rituelle handlinger der har til formål, at kontrollerer ydre forhold f.eks naturkræfter, skæbnen, mennesker eller menneskers bevidsthed. Magi er det modsatte af trylleri, da trylleri er en illusion som vises frem, mens magi antages at virke i det skjulte. Ifølge okkult videnskab er magi ikke istand til at bryde naturlovene og skabe mirakler. Altså virker magi kun på ting der i forvejen har en sandsynlighed for at ske. I voodoo-traditionen f.eks, som den kendes fra New Orleans anvendes en dukke af offeret som påføres lidelser eller helbredelse, alt efter magikerens ønske. Traditionen med dukker kendes også fra norden hvor voksbørn indgår som en del af folketroen. Disse traditioner har ofte været assosieret med sort magi.
Nogle mener at magi er en teknologi, som man ikke behersker, eksperimenter som ikke kan gentages. Hvis de kunne gentages var magien nemlig en form for videnskab argumenterer de. Andre anser magi for en videnskab, men en videnskab som holdes hemmelig for de uindviede. Antropologen Bronislaw Malinowski, mener at videnskab og magi på mange måde minder om hinanden, da begge ting udnytter lovmæssigheder. Videnskaben udnytter fx naturlove, mens magi bruges til ting der ikke kan forklares. Forskellen mellem videnskab og magi, er at videnskab bruges i områder hvor man har viden og kontrol, med det mål at bemestre noget. Magi bruges på områder, hvor mennesket ingen kontrol eller viden har, og hvor målet er en følelse af sikkerhed og trøst.
Generelt er der et stort behov for at få forklaret den mangfoldige virkelighed som verden består af, og behovet for magi og magiske forklaringer vil nok altid være til stede og træde til der hvor videnskaben stopper. Magi bruges, når mennesket med sin fornuft, ikke kan kontrollere en given situation. Magi kan på denne måde få individet til at føle tryg- og sikkerhed. Derfor er magi et psykisk behov. Desuden binder magi mennesker sammen i fællesskaber, organiserer og løser de konflikter der altid vil forekomme i et givet samfund.
I mere moderne form skelnes mellem den sorte skole, den gule skole og den hvide skole af magikere, begreber som defineres af Aleister Crowley i Magick without Tears. Forskellene er her ikke baseret på etiske overvejelser, men på erkendelsestrin og personlig udvikling, som kan tage forskellige retninger i den initiatoriske proces.
Magi deles traditionelt op i sort og hvid mag. Sort magi er magi anvendt til onde eller umoralske gerninger såsom forbandelser f.eks hvor hvid magi er magi anvendt til f.eks at skabe held i kærlighed.
[redigér] Magisk litteratur
- Heinrich Cornelius Agrippa De Occulta Philosophia (1531)
- Aleister Crowley Book 4 og Magick in Theory and Practise (London 1929)
- Eliphas Levi "Dogme et Rituel de la Haute Magie" (1855)
- Pseudo-Salomon Clavicula Salomonis (oversat af Samuel Lidell MacGregor Mathers i 1888 som "The Key of Solomon the King")
- Goetia
- Arthur Edward Waite: "The Book of Black Magic and of Pacts"
- Erwin Neutzsky-Wulff: Okkultisme (1985)
- Erwin Neutzsky-Wulff: Magi (1986)
[redigér] Magi på film, TV og i skønlitteratur
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
