Magi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
"Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse
Image:Abrakadabra, en gammel magisk formular.

Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine" [1]) er troen på overnaturlige kræfter som kan udnyttes ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.[2][3][4][5] Moderne vestlige magiker oplyser at generelt er magiens primære formål personlig åndelig vækst.[6]

Moderne teorier om magi kan se det som et resultat af en universel sympati hvor en handling kan føre til resultater, et andet sted, eller som et samarbejde med ånder, som forårsager effekten.[7] Troen på og praksis af magi har været til stede siden de tidligste menneskelige kulturer og har fortsat en vigtig åndelig, religiøs og medicinsk rolle i mange kulturer i dag. [8][9] Magi betragtes ofte med mistro af det omgivende samfund, og praktikeres undertiden i isolation og hemmeligholdelse.[5]

Begrebet magi som en kategori adskilt fra religion blev først bredt anerkendt i jødedommen, der nedgjorde magi som en hedensk tilbedelse designet til at formilde og modtage ydelser fra andre guder end Jahve.[3] Hanegraaff hævder, at magi i virkeligheden er "et stort polemisk koncept, der har været brugt af forskellige religiøse interessegrupper enten til at beskrive deres egen religiøse tro og praksis eller - oftere - at miskreditere andres." [4]

Magiske ritualer er præcist definerede handlinger (herunder tale), der anvendes til at arbejde med magi. Magi benytter ofte symboler, der menes at være yderst effektive. Udførelsen af magi involverer næsten altid brug af sproget. En anden potentiel kilde til kraften af ord er deres mystifikation og eksklusivitet. Besiddelsen af magiske viden alene kan være utilstrækkeligt til at give magisk kraft; ofte skal en person også have visse magiske genstande, egenskaber eller livserfaringer for at være en magiker. I ikke-videnskabelige selskaber, opfattes magiske angreb som viden der nogle gange bruges til at forklare personlig eller samfundsmæssig ulykke.[10]

Det primære perspektiv på magi i antropologi er funktionalistiske, symbolistiske og Intellektualistisk. Udtrykket "magisk tænkning" i antropologi, psykologi og kognitionsvidenskab refererer til kausal argumentation der ofte involverer associativ tænkning, såsom sindets evne til at påvirke den fysiske verden eller korrelation forvekslet for materialistisk årsagssammenhæng. Psykologiske teorier behandler magi som et personlig fænomen til formål at opfylde individuelle behov, i modsætning til et socialt fænomen, der tjener et kollektiv formål. Troen på, at man kan påvirke overnaturlige kræfter, ved bøn, offer eller fremmanen går tilbage til forhistorisk religion og er til stede i de tidlige optegnelser såsom de egyptiske pyramidetekster og de indiske Vedaerne.[11]

Fælles træk ved magisk praksis[redigér | redigér wikikode]

Ritualer[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Teurgi.

Magiske ritualer er præcist definerede handlinger (herunder tale), som bruges til at arbejde med magi. Bronisław Malinowski beskriver rituelt-sprog som besiddene en høj "koefficient på underlighed", med det mener han, at det sprog, der anvendes i ritualer er gammeldags og ud over det sædvanlige, som hjælper med fremme den rette tankegang til at tro på ritualet.[12] S. J. Tambiah bemærker dog, at selv om kraften af ritualet siges at opholde sig i ordene, "bliver ordene kun effektive, hvis ytret i et meget specielt sammenhæng med andre handlinger."[13] Disse andre handlinger består typisk af fagter, der udføres eventuelt med specielle objekter på et bestemt sted eller tid. Objekt, placering og udøver kan kræve rituelrensning på forhånd. Denne anbefaling drager en parallel til Felicity betingelserne J.L. Austin kræver af performative udtalelser.[14] Med "performativ" mener Austin, at den rituel handling selv opnår det erklærede mål. For eksempel kan en bryllupceremoni forstås som et ritual, og kun ved korrekt udførelse af ritualet kan vielsen finde sted. Émile Durkheim understreger betydningen af ritualer som et redskab til at opnå " kollektiv styrke", det tjener til at hjælpe det samlede selskab. På den anden side, sammenligner nogle psykologer sådanne ritualer til besættelse-kompulsiv ritualer, der konstaterer, at opmærksomhedsgradens fokus falder på et lavere niveau repræsentation af enkle bevægelser.[15] Dette resulterer i målets ned gradering, som de rituelle steder ligger mere vægt på at udføre ritualet helt rigtigt end på forbindelsen mellem ritual og målet.


Tanken bag magi[redigér | redigér wikikode]

I voodoo-traditionen, som den kendes fra New Orleans, anvendes en dukke af offeret, som påføres lidelser eller helbredelse, alt efter magikerens ønske. Traditionen med dukker kendes også fra Norden, hvor voksbørn indgik som en del af folketroen. Disse traditioner har ofte været associeret med "sort magi".[16]

Nogle mener at magi er en teknologi, som man ikke behersker, eksperimenter som ikke kan gentages. Gentagelse er en forudsætning for at kalde noget videnskab. Andre anser magi for en videnskab, som holdes hemmelig for de uindviede. Antropologen Bronislaw Malinowski mener, at videnskab og magi begge udnytter lovmæssigheder. Videnskaben benytter naturlove, mens magi forsøger at bryde dem. Videnskab bruges i områder, hvor man har viden og kontrol. Magi er et forsøg på at kontrollere det, der ikke kan kontrolleres af videnskaben.

Generelt er der et stort behov for at få forklaret den mangfoldige virkelighed som verden består af, og behovet for magi og magiske forklaringer vil nok altid være til stede, og træde til dér, hvor videnskaben stopper. Magi bruges, når mennesket med sin fornuft ikke kan kontrollere en given situation. Magi kan på denne måde få individet til at føle tryg- og sikkerhed. Derfor er magi et psykisk behov. Desuden binder magi mennesker sammen i fællesskaber, organiserer og løser de konflikter der altid vil forekomme i et givet samfund.

Magi er ofte bundet til religion i den forstand at magikeren har et eller andet forhold til det guddommelige.

I mere moderne form skelnes mellem "den sorte skole", "den gule skole" og "den hvide skole" af magikere, begreber som defineres af Aleister Crowley i Magick without Tears. Forskellene er her ikke baseret på etiske overvejelser, men på erkendelsestrin og personlig udvikling, som kan tage forskellige retninger i den initiatoriske proces.

Magi deles traditionelt op i sort og hvid magi. "Hvid magi" arbejder i harmoni med det guddommelige til f.eks at helbrede hvor sort magi arbejder i modsat retning for f.eks at skabe en forbandelse.

Magi i norrøn tid[redigér | redigér wikikode]

Moderne skulptur af et langskib i Largs, Skotland. Kormak døde angiveligt på vikingetogt til Skotland.

I vikingetiden var magi, kaldt "sejd", for de fleste mennesker en realitet, og guden Odin var den store magiker. I sagaerne omtales flere mandlige end kvindelige magikere, men en kvindelig magiker var mere professionel, idet hun solgte sine tjenester. Oplæring i magi ser også ud til at være foretaget af kvinder. Den almindeligste form for magi i norrøn tid var spådomsevne, kaldt "fremsynethed", og højt værdsat. [17]

Magi i sagaerne[redigér | redigér wikikode]

I Eyrbyggja saga fortælles om striden mellem de to magikere Katla og Geirrid. Den onde Katla forsøgte at skjule sin søn, der havde begået et lovbrud, ved at omskabe ham til en gris. Med sin magi gjorde hun en mand syg i flere måneder, og det endte med, at hun blev stenet. Geirrid brugte derimod sin magi til at finde Katlas søn, så han måtte stå til rette for sit lovbrud. I Eyrbyggja saga fortælles også om Torodds gamle, blinde fostermor. Hun kunne høre ud fra brølet fra en af gårdens okser, at den okse kom til at dræbe et menneske. Hun bad derfor Torodd om at dræbe den, men han lyttede ikke til hende, og blev derefter stanget i hjel af oksen. Njåls kone Bergtora i Njåls saga havde også en gammel fostermor, der advarede om, at en bunke græs på gårdspladsen ville blive benyttet til at sætte ild til gården, så Njål og Bergtora kom til at brænde inde. De ignorerede hende, og blev virkelig indebrændt. "Sundfyldersken" var tilnavn til Turid, der i et uår i Hålogaland fyldte sundene med fisk. Turid flyttede senere til Island, hvor bønderne troede, hun kunne fylde eller tømme havet for fisk, og dermed fik hun magt over dem. Turid tjente ligesom Geirrid fællesskabets interesser, og blev derfor respekteret. [18]

I Kormaks saga dræbte Kormak magikeren Torveigs to sønner og jagede hende fra gård og grund. Ingen af hendes mandlige slægtninge ville hævne hende, og magi var hendes eneste udvej til hævn. Kormak var trolovet med Steingerd, og Torveig hævnede sig med at gøre ham impotent. Han mødte derfor ikke frem til sit bryllup, og Steingerd endte med at gifte sig med en anden. Kormak havnede dermed i konflikt med Steingerds første og sidenhen hendes anden ægtemand. Undervejs til Norge mente Kormak at se Torveigs øjne i en hvalros, der kom op på siden af skibet. Han dræbte hvalrossen med sit spyd, og samtidig blev Torveig syg på Island og døde. Sagaforfatteren indtager en dobbelt holdning til hendes magi: Hun havde en retfærdig sag mod Kormak, og magi var den eneste måde, hun kunne vinde frem på i en fejde. Samtidig var "sort magi" forbudt efter samtidens lov og æresbegreber. [19]

Magi i nordisk middelalder[redigér | redigér wikikode]

Den eneste kendte retssag om magi fra norsk middelalder, er sagen mod enken Ragnhild med tilnavnet "Tregagås" fra Fusa ved Bergen. Hun havde gjort sig skyldig i incest ved sit forhold til sit næstsøskendebarn Bård, også mens hendes mand stadig var i live. Da han giftede sig med Bergljot, gemte Ragnhild fem ærter og fem brød i de nygiftes seng. Hun satte dernæst et sværd ved sengen, og fremsagde en besværgelse: "Jeg kaster Ganduls ånder fra mig; én bider dig i ryggen, en anden bider dig i brystet, den tredje påfører dig had og misundelse." Ifølge biskoppen i Bergen, Audfinn Sigurdsson, var Ragnhild "forfalden til den kætterske overtros afveje". 3. november 1324 tilstod hun i præstegården i Fusa. Sagen blev hurtigt kendt i folkemunde. Rygterne kom gejstligheden i Bergen for øre, og biskoppen bestemte sig for at gribe ind. I januar 1325 blev Ragnhild stævnet for kirkens domsret i Bergen og konfronteret med rygterne. Ved afhøringen afviste hun alle beskyldninger, og vidner måtte indhentes. I februar blev fire mænd fra Os præstegæld indkaldt. Under trusler fra byfogeden tilstod hun 8. februar alt, hvad vidnerne havde fortalt. Ved at overgive sig til djævelen mente hun at have forårsaget Bårds skilsmisse fra Bergljot. Han var rejst nordpå til Hålogaland, og Ragnhild fulgte efter. Hun mente at have magt over Bårds liv og død. Hvis han ikke gjorde, som hun sagde, ville hun fortælle sin mand det hele, så han kunne dræbe Bård for incest og hor. Besværgelserne havde hun lært i sin ungdom hos en vis Sørle Sukk.

I et brev fra biskop Audfinn fremgår det, at Ragnhild efter et længere fængselsophold gradvis fik fornuften tilbage efter vågenætter, gråd, stadig bøn og faste. Fordi hun afsværgede sin vildfarelse og heller ikke var helt tilregnelig i den tid, da forbrydelsen blev begået, afsagde biskoppen en mild dom, hvor straffen skulle opfattes som en "heldbringende pønitens". Efter råd fra kanniker, prælater og munke i Bergen befalede biskoppen Ragnhild at faste på vand og brød et par gange i ugen, samt visse andre dage i årets løb. Dertil blev hun idømt en syv års pilgrimsfærd til helligsteder udenfor Norge. Hvis hun ikke efterkom dommen, ville sagen blive overført til værdslige myndigheder, hvor hun ville anses som skyldig i tilbagefald til kætteri. Det ser ud til, at man anså "kætteri" og "magi" som to sider af samme sag, idet den katolske kirke på den tid ikke viste interesse for kætteri, der udtryktes gennem magi. [20]

Magi i nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Jens Christian Svabo berettede fra sin rejse til Færøerne i 1781/82, at "islændingene skal have nedsænket et galdrebrev ved Færøerne, og siden da skal det færøske fiskeri ikke længere være så godt." Galder var trolddomskraften, Nordens hekse blev mistænkt for, når de i 1600-tallet blev dømt til at dø på bålet. I Norge måtte man ikke tælle de fisk, man havde fanget, før fiskeriet var endt, for ellers fik man ikke meget. Fik man ingen fisk, kunne man fremsige en trylleformel ved vandet:

Så står jeg på en sten,
så får jeg mig et fiskeben.
Så står jeg på en tue,
så får jeg mig et fiskehue [fiskehoved].
Så står jeg på en stok,
så gjør jeg F både sjæl og krop,
så får jeg fisk nok. [21]

Magisk litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Heinrich Cornelius Agrippa: De Occulta Philosophia (1531)
  • Eliphas LeviDogme et Rituel de la Haute Magie (1855)
  • Pseudo-Salomon: Clavicula Salomonis (oversat af Samuel Lidell MacGregor Mathers i 1888 som The Key of Solomon the King)
  • Goetia
  • Arthur Edward Waite: The Book of Black Magic and of Pacts
  • Aleister Crowley: Book 4 og Magick in Theory and Practise (London 1929)
  • Erwin Neutzsky-Wulff: Okkultisme (1985) og Magi (1986)
  • Illobrand von Ludwiger: Universet i seks dimensioner : magi, mystik og alkymi i videnskabeligt perspektiv (Rosenkilde & Bahnhof, 2015)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Online Etymology Dictionary
  2. Hutton, Ronald (1991). Pagan Religions of the Ancient British Isles. pp. 289–291, 335. ISBN 0-631-18946-7. 
  3. 3,0 3,1 S.J. Tambiah, "Magic, Science and the Scope of Rationality", pp 6-7.
  4. 4,0 4,1 W.J. Hanegraaff, "Dictionary of Gnosis & Western Esotericism", p718.
  5. 5,0 5,1 Mauss, Marcel (1972) A General Theory of Magic (R. Brain, Trans.). New York: Norton Library. (Original work published 1903). p. 24
  6. Cicero, Chic & Sandra Tabatha () The Essential Golden Dawn: An Introduction to High Magic. pp. 87–9. Regardie, Israel (2001) The Tree of Life: An Illustrated Study of Magic, St. Paul, Minnesota: Llewellyn, p. 17. Crowley, Aleister Magic Without Tears Ch. 83.
  7. Everett Ferguson (1999). Christianity in relation to Jews, Greeks, and Romans. Taylor & Francis. pp. 254–. ISBN 978-0-8153-3069-1. Hentet 15 August 2010. 
  8. Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001
  9. Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001, p xiii
  10. Pócs, Éva (1999). Between the Living and the Dead: A perspective on Witches and Seers in the Early Modern Age. Budapest: Central European University Press. pp. 9–12. ISBN 963-9116-19-X. 
  11. magic in ancient India (page 51).
  12. Malinowski, Bronisław. Coral Gardens and Their Magic, "The Language of Magic and Gardening." Dover. New York (1935).
  13. Tambiah, S. J. (June 1968). The Magical Power of Words. New Series, Vol. 3, No. 2. University of Cambridge. pp. 175–208. Hentet 21 November 2010. 
  14. Austin, J. L. How to Do Things With Words. Oxford: Clarendon Press (1962).
  15. Boyer, Pascal and Pierre Liénard. "Ritual behavior in obsessive and normal individuals." Association for Psychological Science (2008).
  16. Voodoodukker. Nekropolis.dk. Hentet 20. marts 2013. 
  17. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 69), forlaget Spartacus, 2011, ISBN 978-82-304-0070-8
  18. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 70)
  19. Arnvid Nedkvitne: Ære, lov og religion i Norge gjennom tusen år (s. 71)
  20. Ragnhild Tregagås – utdypning (Norsk biografisk leksikon) – Store norske leksikon
  21. Den nordiske verden 1 (s. 56), Gyldendal 1992, ISBN 87-01-79030-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Artikelstump Stub
Denne artikel om okkultisme er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Magi er et flertydigt begreb. I denne artikel blandes en række begreber sammen (fx etymologi og pseudovidenskabelige postulater). Kilder bør inddrages systematisk.