En nations fødsel
 | Denne artikels neutralitet er omstridt. (maj 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| En nations fødsel | |
|---|---|
 Filmplakat, 1915. | |
| Overblik | |
| Originaltitel | The Birth of a Nation |
| Instrueret af | D. W. Griffith |
| Manuskript af |
T. F. Dixon, Jr. Frank E. Woods D.W. Griffith |
| Medvirkende |
Lillian Gish Henry B. Walthall Mae Marsh |
| Fotografering | G.W. Bitzer |
| Klip |
D. W. Griffith Joseph Henabery James Smith Rose Smith Raoul Walsh |
| Musik af | Joseph Carl Breil |
| Distributør | Epoch Film Co. |
| Udgivelsesdato |
8. februar 1915 (Los Angeles) |
| Længde | 190 |
| Oprindelsesland | USA |
| Sprog |
Stumfilm Engelske undertekster |
| Budget | ca. $110.000 |
| Links | |
på IMDb  | |
|
på scope.dk | |
|
i DFI's filmdatabase | |
En nations fødsel, originaltitel: The Birth of a Nation, er en film fra 1915 skabt af instruktøren David Wark Griffith (1875-1948). Den anses i filmkredse som et mesterværk grundet den visionære film- og klippeteknik. Ligeledes betragter mange filmfolk En nations fødsel som den første af de store amerikanske film.
Produktionsomstændigheder
En nations fødsel er baseret på romanen The Clansman skrevet af præsten Thomas Dixon.
Filmen er klippet sammen af ca. 1500 indstillinger, der tilsammen fylder tolv spoler (ca. tre timer).
Produktionsomkostningerne lå på omkring 100.000 dollars, og filmen blev optaget på ni uger. Flere af optagelserne foregik i omegnen af Hollywood, hvor det varierede landskab var som skabt til filmproduktion – dette samt klimaet var blandt grundene til, at Hollywood blev filmby nummer et i USA.
Om filmen
En nations fødsel omhandler den amerikanske borgerkrig set fra en nord– og en sydstatsfamilies perspektiver, hvor sympatien ligger hos sydstatsfamilien. Første halvdel er en dramatisk skildring af borgerkrigen, mens den anden halvdel fokuserer på "the horrors of reconstruction", hvor uskyldige plantageejere overfaldes af de forræderiske og barbariske sorte masser. To tredjedele henne i filmen oplever man den nok mest chokerende sekvens (i skarp konkurrence med utallige racistiske og enfoldige skildringer af den sorte befolkning). En ung jomfru fra sydstatsfamilien (Mae Marsh) flygter fra en ex-slave, der enten vil gifte sig med hende eller voldtage hende. Frem for at lade sig besudle af udyret, springer den unge pige ud fra en klippe. Hendes bevidsthed om sydstaternes æreskodeks tvinger hende i døden, hvilket ifølge filmen er glorværdigt og ærefuldt. Hendes bror danner efterfølgende Ku Klux Klan og hævner hendes død.
Kunstnerisk set betragtes En nations fødsel som et mesterværk. Filmen er karakteriseret ved en rytmisk fortælleform og en dramatisk stigende intensitet. Dette bl.a. i belejringen af Petersburg, der episk skildrer den heroisk kæmpende sydstatshær. I sekvensen krydsklippes der mellem tre forskellige lokaliteter: 1) Atlanta der brænder 2) et værelse, hvorfra familien Cameron (sydstatsfamilien) ængsteligt lytter til slagets gang 3) slagmarken, hvor sydstatshæren fortvivlet kæmper mod overmagten. Kampscenen skildres originalt ud fra mange forskellige perspektiver i kombinationer af panoramiske long shots over kamppladsen til medium – og close shots af de kæmpende. På den måde formår Griffith at fremstille kampens kaos på en nærværende, medrivende og episk facon, der har øje for den enkeltes heltemod.
Et andet filmteknisk og narrativt intelligent element i filmen opleves i en række hospitalsscener, der skildrer romancen mellem nordstatsfamiliens datter (Lillian Gish) og en af sydstatsønnerne (Henry B. Walthall). Den detaljerede komposition af billederne i dybden tilfører scenerne den autensitet og intraframe narrativitet, André Bazin roser hos senere filmskabere. Herudover inkorporerer filmen også Griffiths suspense-fyldte "last minute rescue" omkring slutningen, hvor fire simultane handlinger (bl.a. klanens redningsaktioner og negeroptøjer) krydsklippes op mod filmens klimaks. Desuden skal det nævnes, at Griffiths brug af symbolske close shots og subjektive indklip peger i retning af den symbolske realisme.
Filmteknisk set er En nations fødsel særdeles visionær, men den udtrykker samtidig en racisme, der bl.a. fører til voldsomme optøjer med døde og sårede ved de første forevisninger. Dette forstærker imidlertid kun filmens kommercielle succes, hvorfor den siges at danne grundlag for den amerikanske storfilm. Den sorte befolkning i Birth of a Nation fremstilles som primitive volds- og voldtægtsmænd, og republikanerne beskrives som usympatiske samarbejdsfolk, hvorimod Ku Klux Klan beskrives som de retskafne amerikaneres ridderkorps.
Henvisninger
- David A. Cook: A History Of Narrative Film
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |