Eng-Karse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Eng-Karse ?
Eng-Karse (Cardamine pratensis).
Eng-Karse (Cardamine pratensis).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Cardamine (Springklap)
Art: Cardamine pratensis

Eng-Karse (Cardamine pratensis) er en spinkel, opretvoksende staude. Den har en grundstillet roset af langstilkede, uligefinnede blade. Randen er groft tandet, og oversiden er glat og mærkegrøn. Undersiden er lidt lysere. I april-maj skyder der en opret, hul stængel frem. Den har kortstilkede og spredte, uligefinnede blade og bærer en endestillet stand af hvide eller lyslilla blomster. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæssige. Frugterne er ganske smalle skulper med masser af spiredygtige frø.

Ikke-synlige træk

Planten overvintrer ved hjælp af en kort, ganske lidt fortykket rodstok. Derfra skyder nye rødder og blade frem i foråret. Hvis bladene berører fugtig jord i længere tid, dannes der ofte små yngleknopper fra vinklen mellem småbladene og midterribben.

Højde

0,45 x 0,10 m (45 x 2 cm/år).

Hjemsted
Indikatorværdier
Eng-Karse
L = 4 T = x K = x F = 6 R = x N = x

Planten er udbredt på Azorerne, i Centralasien, Sibirien, Østasien, og Nordamerika samt i det meste af Europa. I Danmark er den almindelig i alle landsdele, hvor den optræder på fugtig bund i enge og moser. I engene langs Holsted Å findes arten i græssede partier sammen med bl.a. Almindelig Bukkeblad, Eng-Kabbeleje, Eng-Nellikerod, Krybende Læbeløs, Kær-Star, Maj-Gøgeurt, Nikkende Star, Smalbladet Kæruld, Top-Star, Trævlekrone og Tykskulpet Brøndkarse[1]

Planten er en vigtig foderplante for larverne af flere forskellige sommerfugle af Hvidvingefamilien fx Aurora og Grønåret kålsommerfugl


Note
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog