Sommerfugl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sommerfugle (Lepidoptera) ?
Dagpåfugleøje - en almindelig dansk sommerfugl.
Dagpåfugleøje - en almindelig dansk sommerfugl.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Leddyr (Arthropoda)
Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)

En sommerfugl er et flyvende insekt i ordenen natsværmere og sommerfugle, ofte med iøjnefaldende farver og mønstre på sine vinger.

Sommerfuglens anatomi[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugle har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet "hudskelet". Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved (cephalon), bryst (thorax) og bagkrop (abdomen).

Hoved[redigér | redigér wikikode]

Sommerfuglehoved, hvor man tydeligt kan se de sammensatte øjne og den oprullede sugesnabel.

Hovedet har store øjne, munddele, lange antenner (slanke eller kølleformede), der fungerer som lugteorgan og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op som en urfjeder, når den ikke bruges. Snablen gemmes bag et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder "palperne". Gennem snablen kan sommerfuglen opsuge flydende næring, for eksempel blomsternektar, harpiks eller frugtsaft fra nedfaldne frugter. Sommerfuglen har sammensatte øjne som alle andre insekter. De er utroligt gode til at se bevægelser, og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig.

Bryst[redigér | redigér wikikode]

Brystet bærer som hos alle insekter tre par leddelte ben. Arter under takvingefamilien har reduceret forbenene så meget, at de kun ses som små stumper. De har derfor kun 4 funktionsdygtige ben. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge, idet dyrets smagssans sidder her.

Inddelingen af sommerfuglenes vinger. Mønsteret er vigtig ved artsbestemmelse.

Brystet bærer også to par vinger, som er dækket af støvagtige skæl – også kaldet sommerfuglestøv. Sommerfuglestøvet har givet sommerfuglene deres latinske navn: Lepidoptera, der betyder "skæl-vinger". Insektvinger er stive, fordi bitte små rør, som kaldes "ribber" gør dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner vingernes ribber en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes "midtcellen" (den kaldes også "diskalcellen" eller bare "cellen"). Vingens tegningsmønster spiller en stor rolle for artsbestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte træk, inddeles vingen i forskellige felter, såsom roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.

Bagkrop[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanal og kønsorganer. Hunnens bagkrop er normalt større end hannens; hunnen er i det hele taget normalt størst af de to køn hos de fleste sommerfugle.

Sommerfuglestøvet[redigér | redigér wikikode]

Mange dagsommerfugle har smukke farver. Farverne på vingerne kan være pigmenter i skællene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af skælvæggene, dvs. de er "strukturfarver", der dannes ved lysets brydning i skællene (det gælder specielt de metalliske farver).

Common buckeye - en amerikansk sommerfugleart med tydelige øjepletter

Farvemønstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskrækkende over for dens fjender, specielt øjepletterne er her et genialt træk. Man mener, at øjepletterne rent faktisk skal efterligne øjne. På den måde har sommerfuglen en chance, hvis den bliver angrebet af en fugl. Fuglen vil gå efter øjet, og sommerfuglen kan ofte nøjes med et hak i vingen i stedet for at lade livet. Et flot dansk eksempel på en dagsommerfugl med øjepletter er dagpåfugleøjen.

Farvemønstrene spiller også en stor rolle for genkendelse af han- og hunkøn. Mange dagsommerfugles hanner har striber eller pletter af specielle duftskæl, der afgiver feromoner, der tiltrækker hunner. Skællene sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. Støvet er altså ikke, som mange tror, nødvendigt for at sommerfuglen kan flyve.

Natsværmere[redigér | redigér wikikode]

Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes, hører også til sommerfuglene, faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmernes farver er ikke så stærke, da de som nataktive dyr har større camouflagefordel af mørke, afdæmpede farver. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-hans sanseapparat kan registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk.

Stadier i en sommerfugls liv[redigér | redigér wikikode]

Æg[redigér | redigér wikikode]

Sommerfugleæg består af en hård ydre skal med et voksagtigt lag, der forhindrer at ægget udtørrer. Sommerfugleæg varierer meget i størrelse og form, så man kan kende arterne fra hinanden bare ved at se på æggene, der skal dog af og til et mikroskop til for at se de små forskelle, f.eks. i ribber på æggene.

En larve af Macrothylacia rubi

Larve[redigér | redigér wikikode]

Larverne er ædemaskiner med mange ben. De lever på og af blade og laver ikke meget andet end at æde. De forskellige arter af sommerfugle er tit knyttet til ganske bestemte arter af planter. Specielt stor nælde er populær blandt sommerfugle, når der skal lægges æg. Mens larverne vokser sig større, skifter de hud flere gange, inden de går over til næste livsstadie: puppen. Det ses ofte hos rødbenede larver at udklække tiden er noget mindre end hos den afrikanske choruas ethouitium.

Puppe[redigér | redigér wikikode]

Når larven har ædt tilstrækkeligt til at være udvokset, spinder den sig en puppe med en silketråd, som den selv producerer i bestemte kirtler. Inde i puppen begynder larven den store forvandling til den færdige sommerfugl.

Imago (voksen sommerfugl)[redigér | redigér wikikode]

Lige når den voksne sommerfugl kommer ud af puppen, kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.

Nogle sommerfugle har kun en enkelt generation pr. sommer, men mange arter når flere generationer. Nogle sommerfugle overvintrer i Danmark i et af de fire stadier, mens andre arter, f.eks. tidselsommerfuglen migrerer hertil hvert forår.

Status i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har sommerfuglene længe haft det svært, mange arter er blevet sjældne i takt med at de små åndehuller i landskabet er forsvundet. Men siden 1990 er flere nye arter indvandret sydfra, måske som følge af varmere klima. Til de nyopdagede arter hører sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius), den sorthvide galathea (Melanargia galathea) og violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia). Herudover er flere meget sjældne indvandrere fra øst blevet set igen efter at have været fraværende i mange år. Hertil hører arterne østlig perlemorsommerfugl (Agyronome laodice) og østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas), der er blevet set i flere eksemplarer i Danmark i 2003. Østlig takvinge blev sidst set i Danmark i 1950'erne og østlig perlemorsommerfugl er kun fundet i to eksemplarer i Danmark tidligere.

Danske dagsommerfugle (Rhopalócera)[redigér | redigér wikikode]

Danske Natsommerfugle (Heterócera)[redigér | redigér wikikode]

Herunder spinderne, uglerne og målerne.

Danske Småsommerfugle (Micros)[redigér | redigér wikikode]

Herunder viklerne, møl, halvmøl og fjermøl.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: