Engelsk bulldog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. sep. 2014, 16:18 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (ændre sorteringsnøgle til Kategori:Hunderacer fra England; kosmetiske ændringer)
Engelsk bulldog
Dansk navn britisk bulldog, bulldog, bulle m.m.
Hundetype molosser, bulldog, vagt- og vogterhund, kamphund
Oprindelses­land/-område England
Brugsegenskaber familiehund
Forventet livslængde 8-10 år
Størrelse mellemstor
Vægt 22-27 kg
Racen egner sig til alle
Gruppering
FCI Gruppe 2, sektion 2
AKC Non-Sporting
KC Utility
Hunderacer

Engelsk bulldog er en hunderace der stammer fra Storbritannien. Racen tilhører en af bulldogracerne.

Oprindelsesland & historie

Den engelske bulldog stammer fra Storbritannien. Racen hører til gruppen Molosser, der var hunde, der oprindelig blev benyttet som vagthunde, krigshunde og kamphunde. Disse molosser har gennem tiden udviklet sig til andre racer for eksempel boxer.

Omkring år 0 var der stor udbredelse af en hundetype, som man kaldte Brittaniens Brydere, disse blev brugt i arenaen og i krig.

Senere har man kilder fra starten af 1200-tallet, hvor hunderacen blev benyttet til at jagte tyre. Desværre har racen set ud fra et dyreetisk perspektiv også været anvendt i forbindelse med kampe mod andre dyr, såsom bjørne, løver og aber eller hunde.

Fordi racen blev benyttet til kampe arvlede man det korte næseparti, således at hunden kunne holde sig fast og trække vejret samtidig. Desuden arvlede man ekstra skind, som bulldogen har, fordi dette var et forsvarsmiddel, hvis andre hunde skulle få fat i skindet.

I 1700-tallet beskrives bulldoggen som stærk og aggressiv. Hunden havde på dette tidspunkt et udtalt underbid. Omtalte kampe blev forbudt i 1835.

I dag har racen ændret sig, i det standarden er blevet tilpasset til det moderne samfund. Bulldogen er blevet mindre og tungere samt mindre udholdende. Temperamentet er også blevet anderledes, i dag har avlen af bulldoggen gjort racen fredelig og anvendes nu som selskabshund.[1]

Engelsk bulldog hvalp
Engelsk bulldog hvalp

Fysiske kendetegn

For hannens vedkommende vejer hunden ca. 25 kg., mens tæven vejer lidt mindre ca. 22,7 kg.

Pelsen er kort og farverne findes i beige, rødbrun brindlet (med eller uden sort 'maske'), hvid og broget. Sort, leverfarvet og sort/brun er ikke accepterede farver.

Karakter

Er velegnet som familiehund. Den engelske bulldog er livfuld, ukompliceret og rolig. Den er godmodig og følsom, er uforfærdet hvis situationen kræver det. Racen er meget hengiven og foretrækker at være sammen med familien. Er vagtsom, men ikke ligefrem en vagthund.

Bulldoggen er let at opdrage, men skal have en konsekvent behandling. Omgang med andre hunde er normalt uproblematisk. Er en fremragende børnehund og er meget tolerant. Racen er ideel til mindre aktive mennesker, fordi hunden har ikke behov for lange gåture. Bulldoggen er følsom for stærk varme, hvorfor det er vigtig med skygge.

Referencer

  1. ^ Tarnow, Jytte M.(2003) Engelsk og Fransk Bulldog. Forlaget Atelier. Side 8-9.

Eksterne henvisninger