Hund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hund (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hund)
  Hund ?
Broholmer. Broholmeren er en meget gammel hunderace,hvis aner går helt tilbage til Frederik II og Christian IVs tid.[1]
Broholmer.
Broholmeren er en meget gammel hunderace,
hvis aner går helt tilbage til Frederik II og Christian IVs tid.[1]
Bevaringsstatus
Tæmmet
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Canidae (Hundefamilien)
Slægt: Canis
Art: Canis lupus
Videnskabeligt artsnavn
Canis lupus familiaris
Linnaeus 1758
Gnome-speakernotes.svg
En hund der gør
Hunden kommunikerer ved hjælp af gøen.

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Den har gennem historien været brugt til jagt, som vagthund, krigshund (eks. anti-tank-hunde), sporhund, redningshund, eller som "følgesvend". Desuden som servicehund for blinde og handicappede, som politi- og redningshund, som narkohund eller som terapihund. Hunde kan også lugte sig frem til kræftsvulster,[2] termitangreb og forudsige epilepsianfald.[3]

Fylogeni[redigér | redigér wikikode]

Tamhunden tilhører slægten Canis. Sammen med slægten Cuon og Lycaon udgør disse gruppen virkelige hunde, som ikke er en videnskabelig gruppe. Artene i denne gruppen har alle 78 diploide kromosomer (2n = 78). Alle andre hundelignende canider har færre kromosomer. Eftersom dagens forskning lægges til grund, må hunden betragtes som en selvstændig art i sin oprindelige form. Og dens stamtræet vil se således ud.[Kilde mangler]





stribet sjakal



skaberaksjakal








Guldsjakal





tamhund



dingo



gråulv




prærieulv





etiopisk ulv




dhole





afrikansk villhund






Hunden nedstammer fra ulven (Canis lupus). Adfærdsforsker Konrad Lorenz og andre mente, at hunden nedstammer fra Guldsjakalen (Canis Aureus),[Kilde mangler] men i dag er videnskaben enig om enten at betragte tamhunden som en underart af ulven, eller at hunden er opstået som konsekvens af tæmning af de vilde ulve. Flere undersøgelser tyder på, at ulve og hunde har bidraget til hinandens genetiske sammensætning ved stadige krydsninger gennem historien.[Kilde mangler]

Det er stadig usikkert, hvornår hunden blev tæmmet og blev en del af menneskets husholdning. Processen er sandsynligvis foregået i løbet af flere tusinde år, ved at vilde ulve (eller hunde) har opholdt sig i nærheden af menneskenes bopladser og har spist af menneskenes levninger og langsomt er flyttet tættere på. Genetiske undersøgelser har vist, at tamhunden skilte sig fra ulven som en separat underart for 135.000 år siden,[4][5] men det behøver ikke at betyde, at hunden var tæmmet og gjort til husdyr så tidligt. Dels kan forklaringen være, at hunden opstod som en separat underart inden mødet med mennesket og dermed var en særskilt linje, inden den blev husdyr. Dels kan den genetiske datering være upræcis, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at der er foregået mange og væsentlige blandinger af ulves og hundes gener, selv efter de skiltes ad. Genetisk set minder de hunde, som stammer fra racer i forskellige dele af verden ofte en smule mere om de ulve, som lever vildt i denne del af verden end andre ulve. Det kan både betyde, at hunde i fortiden er blevet parret med ulve, eller at forvildede hunde har blandet sig med ulvebestanden.

Arkæologiske vidnesbyrd tyder på, at det seneste tidspunkt for domestikationen er for ca. 14.000 siden. Det passer bedre med andre genetiske undersøgelser, som peger på, at alle tamhunde har fælles forfædre, som levede i Asien for ca. 15.000 år siden.[6] Nyere DNA-undersøgelser med dansk deltagelse, har vist at alle hunde ikke kan nedstamme fra den samme ulveflok, og at hunde er blevet domestikeret flere steder på Jorden.[7]

En Basenji, en af ​​de tidligste domesticerede racer.

Hundens anatomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hundens anatomi

Hundens anatomi varierer i stor grad fra hunderace til hunderace, måske mere end i andre dyrearter, vilde eller tamme. Alligevel, findes der grundlæggende fysiske ligheder, der er identiske blandt alle hunde, fra de små Chihuahuas til den gigantiske store Irsk Ulvehund.

Hunderacer[redigér | redigér wikikode]

Hovedartikel: Hunderacer

Der findes i dag mere end 800 hunderacer, som varierer i størrelse fra de største som Irsk Ulvehund og Grand Danois til de mindste som Chihuahua. Racerne er organiset i det internationale hundeforbund, FCI.

Chihuahua og grand danois er henholdsvis en af verdens mindste og største hunderacer.
Foto: Ellen Levy Finch

Racerne kan inddeles i ti grupper:[8]

  1. Hyrde- og kvæghunde
  2. Pinschere, schnauzere, molosser og sennenhunde
  3. Terriere
  4. Gravhunde
  5. Spidshunde
  6. Drivende jagthunde og schweisshunde
  7. Stående jagthunde
  8. Apporterende jagthunde
  9. Selskabshunde
  10. Mynder

Hunde i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Schæferhunden er den mest udbredte hund i Danmark år 2013.[9]

Der er ca. 550.000 hunde i Danmark,[note 1] hvoraf ca. 1/3 er racehunde med stambog fra Dansk Kennel Klub, ca. 1/3 er racehunde uden stambog eller med stambog fra andre organisationer og ca. 1/3 er blandingshunde, populært kaldet gadekryds. Cirka 1/2 million husstande i Danmark holder hund. Der er i Danmark flere, som holder hund end kat (lidt mere end 350.000 husstande). Mere end 100.000 husstande holder både hund og kat. Katten er med ca. 650.000 eksemplarer Danmarks mest almindelige kæledyr.[10]

Danmarks mest udbredte hund i år 2013 er Schæferhunden (mere end 60.000 registrerede), tæt fulgt af Labrador retrieveren (mere end 40.000 registrerede i Dansk Hunderegister).[9] Disse to racer har i mange år været Danmarks to mest udbredte racer. Sammen med den Golden retrieveren (mere end 20.000 registrerede), den tredjepopulæreste race i Danmark, udgør de mere end 1/4 af alle hunde registreret i Dansk Kennel Klub (DKK).

Af de i alt 22.428 hunde som blev registreret i DKK i 2006, fordeler de største racer sig således:[11]

Antal registreringer i DKK pr. år
Nr. Race registreringer i 2006 2005 (placering) 2004 1999
1. Labrador retriever 2297 2514 (1) 2555 (1) 1894 (2)
2. Schæfer 2113 2159 (2) 2388 (2) 2502 (1)
3. Golden retriever 1112 1245 (3) 1124 (3) 1003 (3)
4. Ruhåret hønsehund 753 629 (5) 890 (4) 889 (4)
5. Ruhåret gravhund 617 685 (4) 693 (5) 700 (5)
6. Cairn terrier 535 549 (6) 512 (6) 473 (8)
7. Rottweiler 479 539 (7) 505 (7) 428 (9)
8. West highland white terrier 473 443 (10) 446 (10) 502 (7)
9. Cockerspaniel 413 447 (8) 498 (8) 508 (6)
10. Flat-Coated Retriever 379 391 (9) 458 (9) 360 (11)

Lovgivning om hunde[redigér | redigér wikikode]

For hold af hunde i Danmark gælder de bestemmelser som er beskrevet i "Hundeloven" ("Bekendtgørelse af lov om hunde").[12]

Desuden gælder de generelle bestemmelser som er beskrevet i "Dyreværnsloven",[13] der blandt andet foreskriver, at:

"Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe" (§ 1), og at:

"Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer" (§ 2).

Det er i Danmark lovpligtigt at registrere sin hund i Dansk Hunderegister, senest når den er fire måneder gammel, eller – for ældre, importerede hunde – senest efter 4 ugers ophold landet.

Det påhviler endvidere ejeren at tegne en lovpligtig ansvarsforsikring, som dækker de skader hunden måtte forvolde på genstande, personer eller dyr (Hundelovens § 8, stk. 2). En sådan forsikring vil typisk ikke dække skader på egne ejendele eller genstande og dyr, der er i hundeejerens varetægt, eksempelvis en hund, der passes for andre. Endvidere dækker forsikringen typisk kun skader forvoldt i venners og bekendtes hjem, hvis hundeejeren er på uanmeldt besøg og altså ikke er inviteret.

Forbudte hunderacer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Forbudte hunderacer

I nogle lande der er forbud mod farlige hunde. I Danmark er der 13 hunderacer, der er forbudte, mens andre hunderacer er på den såkaldte observationsliste.

Sammenligning mellem menneske og hund[redigér | redigér wikikode]

  Menneske Hund
Lugtorganets slimhindeoverflade 2–3 cm² 60–200 cm²
Lugtceller 5-20 mil. 70-220 mil.
Antal af smagsløg på tungen ca. 9.000 ca. 1.700
Antal tænder 32 42
Tyggetid lang svært begrænset
Fordøjelsesenzymer i spyttet Ja Nej
Måltidets længde 30-60 min. 1-3 min.
Mavens volumen ca. 1,3 l ca. 0,5-8 l
Mavesyrens pH-værdi 2-4 1-2
Tyndtarmens længde ca. 6-6,5 m ca. 1,7–6 m
Tyktarmens længde ca. 1,5 m ca. 0,3–1 m
Antal bakterier i tarmfloraen ca. 10.000.000/g ca. 10.000/g
Tabelkilde: The Aniwa Encyclopedia (Websted ikke længere tilgængeligt)

Berømte hunde[redigér | redigér wikikode]

En lang række hunde, fiktive eller virkelige, har opnået verdensberømmelse. Blandt de mest kendte er:

Hønsehunden Balder er kendt i Danmark. Den tilhørte den populære tv-vært Poul Thomsen, som gennem sin optræden i tv-programmerne ”Dus med Dyrene” (1980-1985) og Danmarks Radios julekalender fra 1979, ”Jul i Gammelby”, blev kendt over hele landet. Da den døde i 1984, udløste det nærmest landesorg. En anden berømthed er foxterrieren Kvik fra Danmarks mest sete tv-serie ”Matador”.[Kilde mangler]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Danmarks Statistik (2000) angiver antallet til 546.000 (udregnet efter forespørgsel hos 958 familier i perioden fra 1.-14. marts 2000), antallet af registrerede hunde i Dansk Hunderegister (2005) er ca. 550.000, men tallet er usikkert, dels fordi mange hundeejere trods lovpligtigheden ikke har registreret deres hunde i registret, og dels fordi mange ejere glemmer at registrere deres hunds død.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Broholmerselskabet - Beskrivelse af racen. Hentet den 23. maj 2014.
  2. Michael McCulloch, Tadeusz Jezierski, Michael Broffman, Alan Hubbard, Kirk Turner & Teresa Janecki (2006): Diagnostic Accuracy of Canine Scent Detection in Early- and Late-Stage Lung and Breast Cancers Integrative Cancer Therapies, Vol. 5, No. 1, 30-39. DOI: 10.1177
  3. Anna Mulrine: Wish You Had That Nose? US News World Report, Jan 13, 1997
  4. C. Vilà, P. Savolainen, J.E. Maldonado, I.R. Amorim, J.E. Rice, R.L. Honeycutt, K.A. Crandall, J. Lundeberg & R.K. Wayne (1997). Multiple and ancient origins of the domestic dog.Science 276: 1687-1689.
  5. "Multiple and Ancient Origins of the Domestic Dog"
  6. Peter Savolainen, Ya-ping Zhang, Jing Luo, Joakim Lundeberg & Thomas Leitner (2002). "Genetic Evidence for an East Asian Origin of Domestic DogsW" i Science 298: 1610–1613.
  7. DNA-analyser afslører hundens oprindelse | Videnskab.dk juni 2012.
  8. Dansk Kennel Klub: Racer.
  9. 9,0 9,1 Opgørelse i Ude & Hjmme, 2013.
  10. Danmarks Statistik om kæledyr (2000).
  11. DKKs medlemsblad HUNDEN, februar 2005 & februar 2007.
  12. Bekendtgørelse af lov om hunde.
  13. Bekendtgørelse af Dyreværnsloven
Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Hund Stub
Denne Hunderelateret artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.