Engla-mordet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2013, 06:40 af EmausBot (diskussion | bidrag) EmausBot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q3354362)

Englamordet var et mord på den 10-årige pige Engla Juncosa-Höglund, bosat i Stjärnsund, Dalarna, Sverige. Sagen fik stor medieopmærksomhed i Sverige og resten af Skandinavien allerede i forbindelse med hendes forsvinden 5. april 2008, da omkring 200 personer engagerede sig i eftersøgningen af pigen, bl.a. det svenske hjemmeværn, foreninger og andre frivillige[1]. I den efterfølgende uge deltog hundreder af mennesker i eftersøgningsarbejdet (politi, hundeførere, hjemmeværket og flere hundrede civile), der organiseredes i skovene omkring Stjärnsund samt i Torsåker-området og i skovene i Bodås.

Svensk politi pågreb efter nogle dage en 42-årig mand, Anders Eklund, hvis bil var fotograferet i nærheden af det sted, hvor pigen forsvandt. Omkring et minut tidligere havde samme fotograf fotograferet Engla cyklende i området. Politiet kunne senere konstatere, at den pågældende mand tidligere var straffet for voldtægtsforsøg.[2]. 13. april meddelte politiet, at Eklund havde erkendt forbrydelsen, og at han havde vist politiet hvor han havde gemt liget[3]. Han erkendte desuden mordet på Pernilla Hellgren i Falun i 2000 samt en voldtægt i Sandviken i 2006.

Referencer

  1. ^ Sökandet efter Engla fortsatte med full kraft Dagens Nyheter, 12. april 2008
  2. ^ Mannen fälld för flera brott, Dagens Nyheter, 14. april 2008
  3. ^ 42-åringen erkände två mord Dagens Nyheter, 13. april 2008