Voldtægt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Voldtægt er den kriminelle handling at tvinge nogen til samleje enten ved vold, trusler om vold eller ved at gøre offeret ude af stand til at modsætte sig (fx ved bedøvelse). Voldtægt er en særlig form for personfarlig kriminalitet. I Danmark er voldtægt en afart af frihedsberøvelse.

Definition[redigér | redigér wikikode]

I straffeloven defineres voldtægt således [1]:

§ 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

Stk. 3. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Stk. 4. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for menneskehandel.


Oprindeligt omfattede voldtægtsparagraffen kun de tilfælde, hvor en mand voldtog en kvinde vaginalt. Tilkomne love har siden udvidet definitionen til også at omfatte overgreb, hvor gerningspersonen er kvinde og ofret er mand, og tillige overgreb mod en person af samme køn. Også tvungen oral- og analsex er omfattet af lovgivningen.

Oral- og analsex straffes dog i henhold til straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje.

Endelig er også forsøgshandlinger på ovenstående strafbart. Forsøg på voldtægt (eller forsøg på anden kønslig omgængelse end samleje) er fx tilfældet, hvis gerningsmanden har til hensigt at begå forbrydelsen, men må opgive sit forehavende på grund af ofrets modstand eller andre udefra kommende faktorer.

Tilbagetræden fra forsøg er derimod ikke strafbart. Et eksempel på dette er, hvis gerningsmanden ikke begår forbrydelsen, fordi han/hun får ondt af offeret og kommer på bedre tanker. Gerningsmanden vil eventuelt kunne straffes for blufærdighedskrænkelse, trusler mv.

Gerningsindholdet[redigér | redigér wikikode]

Det er en udbredt misforståelse, at offeret skal have været udsat for vold, for at der er tale om voldtægt. Det væsentlige er imidlertid, om gerningsmandens adfærd (se nedenfor under 'Tilregnelse') har fået offeret til at give efter. Hvis en person tiltvinger sig samleje ved at tage halsgreb eller true en anden person med fx en kniv, realiserer gerningsmanden naturligvis gerningsindholdet i voldtægtsbestemmelsen. Det samme er tilfældet, hvis gerningsmanden – uden i øvrigt at bruge våben – tiltvinger sig samleje, fordi offeret i kraft af gerningsmandens fysiske overlegenhed ikke tør andet end at give efter.

Det er heller ikke en forudsætning for voldtægt, at samlejet er kommet til ende og gerningsmanden har fået udløsning. Så snart det mandlige kønslem er indført helt eller delvis i offerets skede (eller anden kropsåbning), er der tale om fuldbyrdet voldtægt.

I løbet af 1980'erne udvidedes voldtægtsdefinitionen til også at omfatte forhold, hvor offeret ikke nødvendigvis havde følt sig truet på livet af gerningsmanden og derfor havde givet efter. I takt med at gerningsindholdet i straffelovens voldtægtsbestemmelse er blevet udvidet, er debatten om retssystemets håndtering af voldtægtsofre ikke som forventet blevet mindre. Mange kritikere mener stadig, at voldtægtsforbryderne alt for ofte klarer frisag i forbindelse med en straffesag. I Norge har man forsøgt at umødegå denne kritik ved siden år 2000 at kriminalisere 'grovt uaktsom voldtekt' (se nedenfor).

Tilregnelse (strafferetlig skyld)[redigér | redigér wikikode]

Den bulgarske martyrinde (1877), maleri af den russiske maler Konstantin Makovsky med motiv af kvinder voldtaget af osmanniske soldater under den Russisk-tyrkiske krig (1877–1878).

Når anklagemyndigheden har ført bevis i en straffesag for, at gerningsindholdet (tiltvingelse af samleje) er realiseret, skal der endvidere føres bevis for forbrydelsens subjektive side (tilregnelse): Var gerningsmanden klar over, at vedkommende rent faktisk udøvede voldtægt? Spørgsmålet kan lyde hypotetisk, men det er med hensyn til tilregnelse, at politiets jurister møder de største udfordringer, når en sag om voldtægt føres for retten.[Kilde mangler] I straffeloven er udgangspunktet, at en forbrydelse kræver forsæt hos gerningsmanden. Forbryderen skal med andre ord have til hensigt at begå forbrydelsen.

Der vil ofte opstå bevismæssige vanskeligheder, når der ikke er objektivt konstaterbare tegn på tvang. Hvis der er ført bevis for voldtægt (fx i form af tekniske beviser, herunder DNA-spor) vil en gerningsperson kunne forsvare sig med, at vedkommende rigtignok havde fuldbyrdet samleje med offeret, men at vedkommende ikke opfattede det som voldtægt. Så er der tale om påstand mod påstand, og såfremt begge parter fx har været under indflydelse af alkohol kan det for dommerne være vanskeligt at vurdere, hvilket udsagn, der er mest troværdigt.

De senere år har der i medierne været eksempler på sager om voldtægt, hvor gerningsmanden endte med at blive frifundet på trods af forholdsvis stærke beviser for voldtægt.[Kilde mangler]

Typer af voldtægt[redigér | redigér wikikode]

Voldtægt bliver normalt inddelt i tre kategorier:

  • Overfaldsvoldtægt (gerningsperson og offer kender ikke hinanden på forhånd)
  • Kontaktvoldtægt (gerningsperson og offer kender hinanden, men har ikke haft en seksuel relation. De har fx mødt hinanden på nettet, eller til en fest, er kolleger, venner eller tilsvarende)
  • Parvoldtægt (gerningsperson og offer har eller har haft en seksuel relation)

Overfaldsvoldtægt er den type voldtægt, man oftest hører om i medierne, men denne type af voldtægt er forholdsvis sjældent forekommende. Kun 20-25% af dem, der henvender sig i et af Danmarks 8 centre for voldtægtsofre, er blevet udsat for en overfaldsvoldtægt.[2][3][4]. Det er mere almindeligt, at parterne kender hinanden i forvejen. Nogle gange har den ramte og gerningspersonen mødt hinanden til en fest eller i byen, andre gange er de gode venner eller kærester/ægtefæller.

Omfang[redigér | redigér wikikode]

Justitsministeriet lavede i 2006 en landsdækkende undersøgelse, der hed Vold og overgreb mod kvinder.[5]. Undersøgelsen var baseret på telefoninterviews med voksne kvinder (kun kvinder). I undersøgelsen spurgte man blandt andet: "Efter du er fyldt 16 år, har nogen mand nogensinde forsøgt at tvinge dig til samleje ved brug af vold eller trusler om vold?". 4,3% af kvinderne svarede, at de én eller flere gange var blevet tvunget til samleje og 5.5% svarede, at de havde været udsat for et forsøg. (Der blev aldrig spurgt ind til voldtægt fra andre kvinder såsom voldtægt blandt lesbiske)

1 promille af de adspurgte svarede, at de var blevet voldtaget inden for det sidste års tid. Hvis man også tæller de unge piger med, svarer det til, at ca. 2.000 piger og kvinder bliver voldtaget hvert år i Danmark.

I en nyere, men mindre, undersøgelse fra 2010, bliver antallet af voldtægter vurderet til ca. 3.000 pr. år[6].

Af alle voldtægter bliver kun 400-600 årligt meldt til politiet[7].

Det forekommer også (ligesom ved andre typer af forbrydelser), at anmeldelser af voldtægt er falske. Det Kriminalpræventive råd har analyseret alle voldtægter, der blev anmeldt i perioden 2000-2002, og blandt andet undersøgt antallet af falske anmeldelser. De bruger i analysen en udvidet definition af falsk anmeldelse. I definitionen indgår alle sager hvor

  • forurettede er blevet dømt for falsk anmeldelse
  • politiet har sigtet for falsk anmeldelse (men sagen er ikke kommet for en domstol)
  • forurettede har indrømmet falsk anmeldelse, men politiet har af forskellige grunde ikke sigtet vedkommende.

I undersøgelsen konkluderes, at der i alt anmeldes 1.364 voldtægter i perioden 2000-2002 og 100 af dem, var falske. Det svarer til 7,3%. De fleste af de kvinder, der anmelder falsk, anklager ikke på en specifik "gerningsperson".

I forhold til motiverne til at anmelde falsk viste undersøgelsen, at der var ”en overrepræsentation af kvinder, der er belastede på mange områder i livet. Særligt kvindens behov for omsorg og opmærksomhed er årsag til den falske anmeldelse. Derudover findes motiverne at være begrundede i hævn/vrede eller et ønske om at dække over en løgn, utroskab, pinlig opførsel og/eller et regelbrud over for forældre. I mange sager ønsker kvinden ikke selv at anmelde voldtægt, men presses til det af familie, venner eller bekendte – eller andre anmelder ’for hende’.”[8]

Ofre og gerningspersoner[redigér | redigér wikikode]

Overtrædelser af straffeloven
§ 114 Terrorisme
§ 119 Vold mod personer
i offentlig tjeneste
§ 123 Vidnetrusler
§ 140 Blasfemi
§§ 171-2 Dokumentfalsk
§§ 180-2 Brandstiftelse
§§ 203-4 Hasardspil
§ 216 Voldtægt
§ 222 Seksuelt misbrug af børn
§ 232 Blufærdighedskrænkelse
§ 237 Drab
§ 244 Vold
§ 245 a Kvindelig omskæring
§ 261 Frihedsberøvelse
§ 263-1 Brevhemmelighed og aflytning
§ 264 d Privatlivets fred
§ 266 Trusler
§ 266 b Racismeparagraffen
§ 267 Ærekrænkelse
§ 276 Tyveri
§ 277 Ulovlig omgang med hittegods
§ 278 Underslæb
§ 279 Bedrageri
§ 280 Mandatsvig
§ 281 Afpresning
§ 282 Åger
§ 283 Skyldnersvig
§ 288 Røveri
§ 291 Hærværk
§ 293 Brugstyveri
§ 299 b Ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter
Rediger

De fleste gerningspersoner er mænd og de fleste ofre er kvinder. Det er dog muligt, at andelen af mænd, der bliver udsat for voldtægt, reelt er større, men at det er sværere for mænd end for kvinder at søge hjælp efter seksuelle overgreb, da det er endnu mere tabuiseret for en mand at være et voldtægtsoffer.

Teorier om voldtægt[redigér | redigér wikikode]

Voldtægt anses normalt ikke for en perversion men en voldeligt motiveret forbrydelse eller magtdemonstration.

Der findes mange teorier om voldtægt.

  • At voldtægt er mænds måde at fastholde undertrykkelsen af kvinder. [Kilde mangler] dog siger denne teori intet om kvinder der voldtagter (såsom lesbiske kvinder der voldtager deres partnere, hvilket tyder på at være lige så sandsynligt som heteroseksuel voldtægt [9]) og er dermed ofte blevet kritiseret som værende ensidet og mande hadsk
  • Ifølge Robin Baker i bogen "Sædkrigen" (ISBN 87-21-00493-5) er den biologiske motivation for at viderebringe sine gener. Her fungerer voldtægt blot som "usamtykkende forplantning" og tjener således et biologisk formål. Som understøttelse for dette nævnes observerede tilfælde af voldtægt blandt (patte-)dyr, hvor normen er at tage én mage og samarbejde om afkoms-plejen. Denne teori er blottet for det etiske aspekt af forplantning igennem voldshandlinger og tager således udelukkende stilling til instinkter og de biologiske konsekvenser af disse instinkter.
  • At forbryderen (i det civile samfund) blot er mentalt afvigende og voldelig.[Kilde mangler]

Uagtsom voldtægt[redigér | redigér wikikode]

Som følge af at domfældelsesraten i voldtægtssager er bemærkelsesværdig lav,[Kilde mangler] har det i Danmark fra tid til anden været diskuteret, hvorvidt man burde lempe tilregnelseskravet og kriminalisere uagtsomhed. Ifølge tilhængere af denne løsning vil det tvinge domstolene til i højere grad at fokusere på gerningsperson adfærd.

I sager, hvor det er påstand mod påstand, vil en sag ofte falde ud til gerningspersonens fordel, såfremt offeret har været under indflydelse af alkohol eller i øvrigt anses af have afgivet et mindre troværdigt vidneudsagn. På den ene side mener nogle jurister, at der er store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at kriminalisere uagtsom voldtægt, blandt andet fordi risikoen for, at uskyldige personer dømmes, er større, når der kun skal føres bevis for uagtsom og ikke forsætlig adfærd.

Tilhængere af uagtsom voldtægt-modellen mener på den anden side, at såvel forsætlige som uagtsomme forbrydelsestyper forudsætter, at bevisbyrden skal løftes ud over enhver grundet tvivl. Herudover mener tilhængerne, at retssikkerhedsbetragtningen tages alvorligt, idet der udelukkende vil kunne dømmes for grov og ikke simpel uagtsomhed – gerningspersonens adfærd skal med andre ord være en klar eller forkastelig afvigelse fra en tænkt standard for pligtmæssig optræden. Endelig vil uagtsom voldtægt kunne sende et signal til potentielle voldtægtsforbrydere om, at man ikke kan undskylde sig med, at man troede at offeret (såfremt det er et offer) gerne ville have sex. Med andre ord vil fokus ikke kun være rettet mod offerets adfærd men også på, hvorvidt gerningspersonen gjorde nok for at indse, at offeret havde samleje mod sin vilje.

Center for Voldtægtsofre[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Denne side virker ikke som en encyklopædisk artikel
 Du kan se hvad Wikipedia er og ikke er og hjælpe ved at omskrive den til en konkret og dokumenteret beskrivelse af fakta.

Kvinder, mænd og unge, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, kan rette henvendelse til et af landets 8 centre for voldtægtsofre. På centrene er der specialuddannet personale, fx læger, sygeplejersker og psykologer, som tager sig af voldtægtsofrene og eventuelt af pårørende.

  • Det er gratis at henvende sig.
  • Man kan henvende sig selvom at man ikke har anmeldt episoden til politiet.
  • Centrene har døgnåbent, og man kan komme uden forudgående aftale.

Det anbefales at henvende sig kort efter overgrebene, men man er dog stadig velkommen selvom episoden er et stykke tid siden.

Centrene har sygeplejersker, der er specielt uddannede til at rådgive og vejlede efter et seksuelt overgreb.

Man kan have en pårørende eller en bekendt med under hele forløbet ved centret.

Centrene tilbyder lægeundersøgelse og test for kønssygdomme og graviditet, hvis det er relevant. Lægerne sikrer også eventuelle beviser på overgrebet (evt. dna).

Såfremt den voldtægtsramte er i tvivl, om hun/han vil anmelde overgrebet til politiet, tilbyder centrene at opbevare sporene i tre måneder, hvilket giver den voldtægtsramte tid til at tænke over det.

Centrene tilbyder også samtaler med en psykolog eller en socialrådgiver. De er vant til at tale med mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb og ved, hvordan man kan reagere efterfølgende.

Der er Centre for Voldtægtsofre følgende steder i Danmark:

Region Hovedstaden mv.:

  • Center for Seksuelle Overgreb, København
  • Center for Voldtægtsofre i Hillerød
  • Center for Voldtægtsofre i Rønne på Bornholm

Fyn og Jylland:

  • Center for Voldtægtsofre i Odense
  • Center for Voldtægtsofre i Aarhus
  • Center for Centret i Aalborg
  • Center for Voldtægtsofre i Herning
  • Center for Voldtægtsofre i Kolding

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: