Ewald Christian von Kleist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med den tyske feltmaskal Ewald von Kleist (1881-1954)
Ewald Christian von Kleist.

Ewald Christian von Kleist (7. marts 1715 på godset Zeblin ved Köslin i Pommern24. august 1759 i Frankfurt an der Oder) var en tysk digter.

von Kleist studerede i Königsberg og blev dansk officer 1736, men reklameredes af Frederik II 1740, hvorpå han indtrådte i den preussiske armé. I Potsdam gjorde han bekendtskab med Gleim og Ramler, der roste hans poetiske forsøg, og i Schweiz, hvor han opholdt sig som hverveofficer (175253), sluttede han venskab med Bodmer og Gessner.

Efter med hæder at have deltaget i den 2. schlesiske krig avancerede han til major (1757) og blev direktør for et lazaret i Leipzig, hvor han kom i forbindelse med Lessing, af hvem han påvirkedes i dramatisk retning, men hans eneste forsøg på dette område, (udkastet Seneca) var efter hans egen mening mislykket. I slaget ved Kunersdorf (1759) blev han hårdt såret liggende på valpladsen, udplyndret af kosakker, og først dagen efter transporteret til Frankfurt, hvor han døde af sine sår.

I hans digte er især naturskildringen frisk og oprindelig. Han har også forsøgt sig i fabelen, idyllen og hymnen. Sämtliche Werke er udgivet af Ramler (2 bind, 1760), af Körte med biografi (2 bind, 1803), af Sauer med brevsamling (3 bind, 1884).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.