Fábio Coentrão

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 21:11 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Fábio Coentrão
Personlig information
Fulde navn Fábio Alexandre da Silva Coentrão
Født 11. marts 1988 (36 år)
Vila do Conde, Portugal
Højde 179 cm
Position Wingback
Klubinformation
Nuværende
Real Madrid
Nummer 5
Ungdom
År Hold
–2001–2006 Rio Ave
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–2005–2007
2007–2011
2008
2008
2009
2011-
Rio Ave
Benfica
Nacional (leje)
Real Zaragoza (leje)
Rio Ave (leje)
Real Madrid
029 00(5)
052 00(2)
016 00(4)
001 00(0)
016 00(3)
046 00(1)
Landshold
År Hold Kampe
–2005
2006–2007
2007
2007–2008
2008-2011
2011–
Portugal U18
Portugal U19
Portugal U20
Portugal U21
Portugal U23
Portugal
001 00(0)
006 00(5)
003 00(0)
008 00(6)
001 00(0)
046 00(4)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 2. november 2013.

† Kampe (mål).

Fábio Alexandre da Silva Coentrão (født 11. marts 1988) er en portugisisk fodboldspiller som spiller for Real Madrid og det portugisiske fodboldlandshold. Tidligere i karrieren opererede han oftest som winger, men de seneste sæsoner har han spillet som venstre back.

Klubkarriere

Rio Ave (2005–2007)

Coentrão startede karrieren i Rio Ave, der har hjemme i Coentrãos hjemby Vila do Conde, nogle 40 km nord for Porto. Han debuterede for Rio Ave i 2005–06 sæsonen, hvor Rio Ave dog rykkede ned fra den bedste portugisiske række.

Året efter etablerede han sig dog som førstevalg på Rio Aves hold og blev udnævnt som sæsonens åbenbaring. Dette fangede de store klubbers interesse og i 2007 skiftede han til den portugisiske storklub Benfica.

Benfica (2007–2011)

Den første sæson hos Benfica blev han kun brugt et par gange og startede kun en enkelt kamp. Han blev derfor lånt ud til Nacional, hvor han scorede 4 mål i 16 kampe. Året efter blev han udlejet til La Liga-klubben Real Zaragoza, men blev kun skiftet ind en enkelt gang og blev derfor lejet tilbage til Rio Ave, der nu igen spillede i den bedste portugisiske række. Han spillede 16 kampe for Rio Ave og scorede 3 mål og hjalp klubben blive i den bedste liga.

2009–10: Gennembruddet

I 2009–10 sæsonen etablerede Coentrão sig som en vigtig del af Jorge Jesus' titelvindende Benfica hold, der også inkluderede Ángel Di María og ligaens topscorer Óscar Cardozo. Hvor han før var en offensiv fløjspiller blev han nu rykket tilbage som en angribende venstre back. Dette var en stor succes da han tilpassede sig en mere defensiv rolle flot og samtidig brugte sin hurtighed og sin teknik som tidligere fløjspiller op ad banen. Han vandt igennem sæsonen 3 månedlige priser for bedste unge spiller i ligaen og sluttede sæsonen med 8 assists og et omdømme som et af de største talenter på sin position i Europa.

Landsholdskarriere

Coentrãos gode form for Benfica under 2009–10 sæsonen blev belønnet med en plads i Carlos Queiroz' Portugal-mandskab i deres altafgørende VM kvalifikations play-off mod Bosnien-Hercegovina. Han debuterede i den første kamp hjemme på Estádio da Luz den 14. november 2009 da han erstattede Nani i det 69. minut.[1]

Han blev inkluderet i Queiroz' 23-mands trup til VM 2010, hvor han blev den startende venstre back, frem for Duda. Han spillede i alle Portugals kampe og spillede en god turnering mens Portugal dog måtte takke af efter ottendelsfinalen efter et 1-0 nederlag til de endelige verdensmestre Spanien.

Mange storklubber omkring Europa blev også intriseret i Coentrão, efter VM i Sydafrika, og Real Madrid var favorit at skrive kontrakt med ham, men det lykkedes ikke for dem. Manchester United ville også have ham, fordi han skulle afløse Patrice Evra.

Fodnoter

Eksterne henvisninger