Spaniens fodboldlandshold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Spanien
Kaldenavne La Seleccíon, La Furia
Forbund Real Federación
Española de Fútbol
Træner Vicente del Bosque
Anfører Iker Casillas
Viceanfører Sergio Ramos
Flest kampe Iker Casillas (141)
Topscorer David Villa (56)
FIFA kode ESP
Verdensrangliste 1
Kit left arm España12Home.png
Spilledragt
Kit body España12Home copia esc.png
Kit right arm España12Home.png
Spilledragt
Kit shorts esp12h b.png
Spilledragt
Kit socks esp12h.png
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm esp12a.png
Spilledragt
Kit body esp12a copia esc1.png
Kit right arm esp12a.png
Spilledragt
Kit shorts esp12a b.png
Spilledragt
Kit socks esp12a.png
Spilledragt
Udebane
Første kamp
Flag of Spain (1785-1873 and 1875-1931).svg Spanien 1 – 0 Danmark Flag of Denmark.svg
(Bruxelles, Belgien; 28. august, 1920)
Største sejr
Flag of Spain (1931 - 1939).svg Spanien 13 – 0 Bulgarien Flag of Bulgaria.svg
(Madrid, Spanien; 21. maj, 1933)
Største nederlag
Flag of Italy (1861-1946).svg Italien 7 – 1 Spanien Flag of Spain (1785-1873 and 1875-1931).svg
(Amsterdam, Holland; 4. juni, 1928)
Flag of England.svg England 7 – 1 Spanien Flag of Spain (1931 - 1939).svg
(London, England; 9. december, 1931)
VM
Optrædender 13 (Første gang i 1934)
Bedste resultat Vindere, 2010
EM
Optrædender 8 (Første gang i 1964)
Bedste resultat Vindere, 1964, 2008, 2012

Spaniens fodboldlandshold er det nationale fodboldlandshold i Spanien, som administreres af Spaniens fodboldforbund (RFEF). Holdet har deltaget i 13 VM-slutspil og afvikler som udgangspunkt deres hjemmebanekampe på nationalstadionet, Santiago Bernabeu i Madrid. Holdet har vundet europamesterskabet to gange og verdensmesterskabet én gang, og er pt. regerende mestre i begge turneringer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

2008[redigér | redigér wikikode]

Spaniens fodboldforbund blev stiftet i 1909 og blev optaget i FIFA i 1914. Allerede ved holdets første turnering nogensinde, OL i 1920 i Antwerpen, vandt man sølv. Også ved OL i 1924 og OL i 1928 deltog spanierne, dog uden at vinde medaljer. Landets første VM-deltagelse kom ved VM i 1934 i Italien, hvor man blev sendt ud i kvartfinalen.

Ved VM i 1950 i Brasilien var Spanien med i den afgørende finalepulje, men sluttede sidst og dermed på turneringens fjerdeplads, mens man ved holdets to følgende VM-slutrunder, 1962 i Chile og 1966 i England blev slået ud i det indledende gruppespil. Landets første EM-deltagelse nogensinde blev en stor succes, da landet tog titlen ved EM i 1964 på hjemmebane, efter finalesejr på 2-1 over de forsvarende mestre fra Sovjetunionen.

Spanierne skulle frem til 1980'erne før landsholdet igen opnåede nævneværdig succes. Landet var værter for VM i 1982, hvor man nåede andet gruppespil, men lige netop ikke fik kvalificeret sig til semifinalen. Ved EM i 1984 i Frankrig fik spanierne via semifinalesejr over Danmark efter straffesparkskonkurrence spillet sig i finalen mod værtsnationen. Her måtte man dog se sig besejret 2-0.

Spanien tog deres anden guldmedalje ved en stor turnering ved OL i 1992 på hjemmebane i Barcelona, efter finalesejr over Polen. Samme år havde man dog misset kvalifikationen til EM i Sverige, hvilket til dags dato er seneste EM/VM-slutrunde uden spansk deltagelse. Ved både VM i 1994 og EM i 1996 blev det til nederlag i kvartfinalerne, ved sidstnævnte efter en tæt kamp mod værtsnationen England. Under VM i 1998 nåede holdet end ikke videre fra det indledende gruppespil, da man trods overkommelige modstand i form af Bulgarien, Paraguay og Nigeria kun formåede at besætte puljens tredjeplads.

Under EM i 2000 blev spanierne besejret i kvartfinalen af de senere vindere fra Frankrig, efter at holdets stjernespiller Raúl havde brændt et straffespark i kampens sidste sekunder. To år senere, ved VM i Sydkorea og Japan, blev kvartfinalen også endestationen, da man efter en kontroversiel kamp med flere tvivlsomme dommerkendelser blev besejret af de sydkoreanske værter.

Store forventninger men skuffende resultater var efterhånden blevet en velkendt blanding for det spanske landshold, da holdet blev sendt ud i det indledende gruppespil ved EM i 2004, efter et bittert nederlag til nabolandet Portugal. Situationen blev ikke meget bedre under VM i 2006, hvor man trods gode præstationer i gruppespillet blev besejret i 1/8-finalen af turneringens senere sølvvindere fra Frankrig, anført af en storspillende Zinedine Zidane.

EM 2008[redigér | redigér wikikode]

Spanien fik omsider brudt forbandelsen omkring de dårlige slutrunderesultater, da man som en af turneringens favoritter deltog ved EM i 2008 i Østrig og Schweiz. Holdet var på dette tidspunkt bygget op omkring en base af Real Madrid- og FC Barcelona-stjerner som Iker Casillas, Sergio Ramos og Xavi, samt den daværende Liverpool F.C. angriber Fernando Torres. I det indledende gruppespil gjorde spanierne rent bord ved at besejre både Sverige, Rusland og de forsvarende mestre fra Grækenland.

Første kamp efter gruppespillet, der så ofte havde været endestationen for spanierne, blev denne gang en succes, da man efter et tæt og taktisk opgør fik besejret Italien efter straffesparkskonkurrence. Da turneringens overraskelse Rusland blev besejret i semifinalen var vejen banet for en finale mod Tyskland. Trods tyskernes større erfaring med finaler vandt spanierne kampen 1-0 på en scoring af Fernando Torres efter 33 minutter, og var dermed, 44 år efter man blev det første gang, igen europamestre. En anden spansk angriber, David Villa, blev samtidig turneringens topscorer, mens Xavi blev kåret til slutrundens bedste spiller.

VM 2010[redigér | redigér wikikode]

Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.

I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.

Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endnte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre,

EM 2012[redigér | redigér wikikode]

Spanien genvandt EM-guldet ved EM i 2012 i Polen og Ukraine. I det indledende gruppespil var spanierne i pulje med Italien, Irland og Kroatien, og gik videre som gruppevinder efter to sejre og én uafgjort kamp. I kvartfinalen var spaniernes modstander Frankrig, der blev besejret 2-0 på to mål af midtbanegeneralen Xabi Alonso fra Real Madrid.

I semifinalen skulle Spanien op mod Portugal, og kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence, efter det ikke lykkedes nogen af de to hold at score i de første 120 minutter. Efter at Xabi Alonso havde brændt spaniernes første forsøg lykkedes det holdet at score på sine sidste fire. Dermed gik spanierne videre til finalen, da portugiserne samtidig brændte to spark.

Finalen mod [[Italiens fodboldlandshold|Italien blev en ensidig forestilling, som spanierne let vandt 4-0 på mål af David Silva, Jordi Alba, Fernando Torres og Juan Manuel Mata. 4-0 resultatet var den største sejr nogensinde i en EM-finale.

VM 2014[redigér | redigér wikikode]

Spanien kom ind til VM i 2014 som forsvarende mestre, og var ved slutrunden i Brasilien i pulje med Australien, Holland og Chile. I den første gruppekamp mod hollænderne blev Spanien ydmyget med hele 5-1, efter at have ført 1-0 på en straffesparksscoring. Da den anden kamp mod Chile også resulterede i et nederlag var Spaniens VM allerede forbi efter to kampe. Den sidste, reelt betydningsløse kamp mod Australien blev vundet med 3-0, men det ændrede ikke på, at spanierne for første gang i otte år måtte forlade en VM- eller EM-slutrunde uden guldmedaljerne.

Sejre[redigér | redigér wikikode]

Trofæ Antal År
VM 1 2010
EM 3 1964, 2008, 2012
OL 1 1992

Turneringsoversigt[redigér | redigér wikikode]

Europamesterskaberne[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Spaniens placering
1960 Frankrig Frankrig Trak sig
1964 Spanien Spanien Guld
1968 Italien Italien Ikke kvalificeret
1972 Belgien Belgien Ikke kvalificeret
1976 Jugoslavien Jugoslavien Ikke kvalificeret
1980 Italien Italien Indledende runde
1984 Frankrig Frankrig Sølv
1988 Vesttyskland Vesttyskland Indledende runde
1992 Sverige Sverige Ikke kvalificeret
1996 England England Kvartfinale
2000 Belgien Belgien & Holland Holland Kvartfinale
2004 Portugal Portugal Indledende runde
2008 Østrig Østrig & Schweiz Schweiz Guld
2012 Polen Polen & Ukraine Ukraine Guld

Verdensmesterskaberne[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Spaniens placering
1930 Uruguay Uruguay Deltog ikke
1934 Kongeriget Italien Italien Kvartfinale
1938 Frankrig Frankrig Deltog ikke
1950 Brasilien Brasilien 4. plads
1954 Schweiz Schweiz Ikke kvalificeret
1958 Sverige Sverige Ikke kvalificeret
1962 Chile Chile Indledende runde
1966 England England Indledende runde
1970 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
1974 Vesttyskland Vesttyskland Ikke kvalificeret
1978 Argentina Argentina Indledende runde
1982 Spanien Spanien 2. gruppespil
1986 Mexico Mexico Kvartfinale
1990 Italien Italien 1/8-finale
1994 USA USA Kvartfinale
1998 Frankrig Frankrig Indledende runde
2002 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Kvartfinale
2006 Tyskland Tyskland 1/8-finale
2010 Sydafrika Sydafrika Guld

Olympiske lege[redigér | redigér wikikode]

År Værtsby Spaniens placering
1896 Grækenland Athen, Grækenland Var ikke på programmet
1900 USA St. Louis, USA Deltog ikke
1904 Frankrig Paris, Frankrig Deltog ikke
1908 England London, England Deltog ikke
1912 Sverige Stockholm, Sverige Deltog ikke
1920 Belgien Antwerpen, Belgien Sølv
1924 Frankrig Paris, Frankrig Indledende runde
1928 Holland Amsterdam, Holland Kvartfinale
1932 USA Los Angeles, USA Var ikke på programmet
1936 Nazi-Tyskland Berlin, Tyskland Deltog ikke
1948 England London, England Ikke kvalificeret
1952 Finland Helsinki, Finland Ikke kvalificeret
1956 Australien Melbourne, Australien Ikke kvalificeret
1960 Italien Rom, Italien Ikke kvalificeret
1964 Japan Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
1968 Mexico Mexico City, Mexico Kvartfinale
1972 Tyskland München, Vesttyskland Ikke kvalificeret
1976 Canada Montreal, Canada Indledende runde
1980 Sovjetunionen Moskva, Sovjetunionen Indledende runde
1984 USA Los Angeles, USA Ikke kvalificeret
1988 Sydkorea Seoul, Sydkorea Ikke kvalificeret
1992 Spanien Barcelona, Spanien Guld
1996 USA Atlanta, USA Kvartfinale
2000 Australien Sydney, Australien Sølv
2004 Grækenland Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008 Kina Beijing, Kina Ikke kvalificeret

FIFA Confederations Cup[redigér | redigér wikikode]

År Værtsland Spaniens placering
1992 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997 Saudi-Arabien Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999 Mexico Mexico Ikke kvalificeret
2001 Sydkorea Sydkorea & Japan Japan Ikke kvalificeret
2003 Frankrig Frankrig Ikke kvalificeret
2005 Tyskland Tyskland Ikke kvalificeret
2009 Sydafrika Sydafrika Bronze

Flest landskampe[redigér | redigér wikikode]

Landskampe Navn Tidsrum Landsholdmål
1 127 Iker Casillas 2000- 0
2 126 Andoni Zubizarreta 1985-1998 0
3 108 Xavi 2000 - 10
4 102 Raúl González 1996 – 2006 44
5 100 Carles Puyol 2000 - 3
6 89 Fernando Hierro 1989 – 2002 29
7 81 José Antonio Camacho 1975 – 1988 0
8 75 Rafael Gordillo 1978 – 1988 3
9 69 Emilio Butragueño 1984 – 1992 26
10 68 Luis Arconada 1977 – 1985 0

Flest landsholdsmål[redigér | redigér wikikode]

Landsholdsmål Navn Tidsrum Landskampe
1 56 David Villa 2005 - 64
2 44 Raul Gonzalez 1996 – 2006 102
3 29 Fernando Hierro 1989 – 2002 89
4 27 Fernando Morientes 1998 – 2007 47
5 26 Emilio Butragueño 1984 – 1992 69
6 24 Fernando Torres 2004
80
7 23 Alfredo Di Stéfano 1957 – 1961 31
23 Julio Salinas 1986 – 1996 56
9 21 Míchel 1985 – 1992 66
10 20 Telmo Zarra 1945 – 1951 20

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: