Falanks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Opstilling i falanks.
Øverst: Forenklet illustration over hoplitisk kampordning.
Nederst: Diagonal falanks anvendt ved Slaget ved Leuktra.

Falanksen var en formation brugt af hære i antikken, og kendes tidligst fra sumererne og var i brug, til de gradvis blev erstattet af den romerske legion. Falanksen bestod af infanterister (græsk: hoplitter) i flere geledder, der i tæt formation skjulte sig bag deres skjolde (græsk: aspis).

Falanksen blev brugt således, at den marcherede mod fjenden i tæt formation, hvor den med lanser eller spyd forsøgte at bryde fjendens falanks. Afhængig af de anvendte spyd og modstanderens formation var de første to til fem geledder i stand til at nå fjenden med sine spyd. Mændene bagved pressede på med skjolde for at holde presset på fjenden. Samtidig blev der suppleret op bagfra, når nogen faldt.

Falanksen var en stabil formation, og de fleste tab i en falanks kom derfor først, når formationen brød sammen.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: