Fareboks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Farebokse anvendes i den svineproduktion der ofte omtales som konventionel landbrug.

En fareboks, også kendt som en faresti, er en metalboks, hvor søer, der anvendes til avl, kan opbevares under (drægtighedsperioden) og efter graviditeten (faring).[1] En standard boks måler 65cm ved 210cm (L x B).[2]

Drægtige grise placeres i boksene én uge inden forventet faring og opholder sig i boksen ind til fire-fem uger efter.[3]

Indretning[redigér | rediger kildetekst]

Farebokse har enten delvis eller fuldt spaltegulv, hvor grisenes urin og afføring (gødning el. gylle) kan passere igennem til opsamling, for at opretholde hygiejnen i stien. Søer skal have ifølge dansk lovgivning have redebygningsmateriale til rådighed inden faring.BEK 17 (Bekendtgørelse om beskyttelse af svin) i Dyreværnsloven Arkiveret 19. december 2016 hos Wayback Machine I praksis overholdes dette lovkrav dog sjældent, da dette øger omkostningerne pr. gris.[4][5]

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Der lever cirka 1 million søer i Danmark[6] som typisk holdes i farebokse.[7] I andre lande bruges endvidere en endnu mindre udgave af kassen under drægtighedsperioden, der på engelsk betegnes som gestation crate (svangerskabskasse på dansk). Disse bokse er forbudt for nye installationer i Canada, og er forbudte i Storbritannien og Sverige og i ni stater i USA (Arizona, Californien, Colorado, Florida, Maine, Michigan, Ohio, Oregon og Rhode Island).[8][9] Farebokse er dog ikke forbudt i disse lande.[10]

Dyrevelfærd[redigér | rediger kildetekst]

Modstandere af boksene hævder, at søerne har for lidt plads og at de udsætter dem for unødvendig lidelse[11][12], mens fortalere siger, at de er nødvendige for at forhindre søer i at lægge sig på deres smågrise.[13]

På trods af brug af farebokse dør der i Danmark årligt over 5 millioner pattegrise i Danmark under diegivningsperioden.[14]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/svin Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine Info om Farestalde og Farebokse (hentet 20-06-2019)
  2. ^ https://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Staldsystem/Stiindretning/Farestald Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine "Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær."
  3. ^ https://svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Staldsystem/Stiindretning/Farestald Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine Farestald - Indretning (fra L&F SEGES, hentet 20-06-2019)
  4. ^ https://www.youtube.com/watch?v=tjvIsVU5Uis Arkiveret 3. maj 2020 hos Wayback Machine "Det store Svinerige" DR Dokumentar (hentet 20-06-2019)
  5. ^ https://www.facebook.com/veganerpartiet/videos/656861934741696 Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine Optagelse i konventionel smågrisestald, optaget den 11. Maj 2019.
  6. ^ https://www.statistikbanken.dk/SVIN Arkiveret 9. maj 2019 hos Wayback Machine Svinebestanden - Danmarks Statistik, 2019K1
  7. ^ https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/svin Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine "I farestalden farer (føder) soen. Farestalden er typisk indrettet med stier, hvor søerne er opstaldet enkeltvis i farebokse. I boksene står soen mellem to ’bøjler’, der forhindrer hende i at lægge sig på pattegrisene. Den ene af bøjlerne kan flyttes, så soen kan få lidt mere plads i løbet af opholdet i farestalden. Søerne flyttes til farestalden ca. fem dage før forventet faring og går der, indtil pattegrisene bliver flyttet til smågrisestalden (fravænning). Fravænningstidspunktet kan variere, men ligger i danske besætninger oftest fire uger efter faringen (fravænning må tidligst ske, når pattegrisene er tre uger gamle). Ved fravænning flyttes søerne tilbage til løbeafdelingen, mens smågrisene flyttes til smågrisestalden. "
  8. ^ Andrew Wasley, Jordan Gass-Poore and Cecilia Ferrara. "Row erupts between Italy's Parma ham makers and activists over pig welfare". The Guardian. Arkiveret fra originalen 18. december 2018. Hentet 6. oktober 2018.
  9. ^ Brett Mizelle, Pig, Reaktion Books, 2012, p. 92; Roberta Lee, "Summer Fun, But Not for Pigs: The Horror of Gestation Crates and Life in a Factory Farm" Arkiveret 17. april 2017 hos Wayback Machine, The Huffington Post, 16 July 2015.
  10. ^ Oliver Thring, "Is Red Tractor pork really 'high welfare'?" Arkiveret 1. december 2017 hos Wayback Machine, The Guardian, 26 January 2012.
  11. ^ https://politiken.dk/indland/art5577029/Danske-s%C3%B8er-er-for-store-til-deres-bokse-M%C3%A5-sove-med-hovedet-p%C3%A5-fodertruget Arkiveret 8. november 2020 hos Wayback Machine Danske søer er for store til deres bokse: Må sove med hovedet på fodertruget - Politikken, 21. Maj 2015
  12. ^ https://dyreetik.ku.dk/debatindlaeg/er-vi-verdensmestre-i-dyrevelfaerd/ Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine "Er vi verdensmestre i dyrevelfærd?" Af Mickey Gjerris, lektor ved Københavns Universitet
  13. ^ https://lf.dk/viden-om/landbrugsproduktion/husdyr/svin Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine "I boksene står soen mellem to ’bøjler’, der forhindrer hende i at lægge sig på pattegrisene." Landbrug & Fødevarer, hentet 20-06-2019.
  14. ^ Der skal fortsat arbejds på at reducere grise og smågrisedødeligheden Arkiveret 20. juni 2019 hos Wayback Machine Antallet af dødfødte pattegrise er stort set status quo i 2011 og 2017, mens antallet af pattegrise, der dør i diegivningsperioden, er steget fra 4,9 til 5,3 millioner per år. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug hos Aarhus Universitet