Fladkravet Kodriver
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Fladkravet Kodriver (Primula elatoir)
Foto: Bernd Haynold |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Primula elatior |
|||||||||||||||
|
|
Fladkravet Kodriver (Primula elatior) er en staude med en vækst, som består af en grundstillet bladroset og en opret, blomsterbærende stængel. Bladene er ægformede og dunhårede med en rundtakket til tandet rand. Oversiden er stærkt rynket, græsgrøn og næsten hårløs, mens undersiden er lysere på grund af hårbeklædningen. Blomsterstænglen er rund og dunhåret, men bladløs. Blomstringen sker i april-maj, hvor man ser blomsterne sidde i endestillede skærme. De enkelte blomster har lysegule kronblade, der er indskåret i spidsen. Blomsterne kan også kendes på det varmtgule svælg, der er uden pletter. Frugterne er kapsler med mange frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en tæt og trævlet masse af grove rødder. Desuden findes der enkelte, vandrette udløbere, som danner nye bladrosettter.
- Størrelse
0,30 x 0,30 m (30 x 30 cm/år), heri ikke medregnet rosetter fra udløbere.
- Hjemsted
| Fladkravet Kodriver | |||||
| L = 6 | T = x | K = 4 | F = 6 | R = 7 | N = 7 |
Fladkravet Kodriver har hjemme i Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa, herunder de østlige dele af Danmark. Den er knyttet til lyse skove med næringsrig, fugtig og let sur til neutral jord. I Midjyllands Region findes den i sumpskove med Almindelig Ask som dominerende træ og sammen med bl.a. Almindelig Benved, Almindelig Hassel, Almindelig Hyld, Almindelig Hæg, Almindelig Skælrod, Dansk Arum, Drue-Hyld, Gul Anemone, Navr, Rød-El, Sort Druemunke, Tyndakset Gøgeurt og Ægbladet Fliglæbe.[1]
[redigér] Note
Søsterprojekter med yderligere information:
|