Football Conference
Football Conference | |
---|---|
Land(e) |
England Wales |
Konføderation | UEFA |
Etableret | 1979 |
Første sæson | 1979-80 |
Division(er) |
Conference National (24 hold) Conference North (22 hold) Conference South (22 hold) |
Antal hold | 68 |
Niveauer på pyramide | Niveau 5-6 |
Oprykning til | Football League Two |
Nedrykning til |
Northern Premier League Premier Division Southern League Premier Division Isthmian League Premier Division |
Pokalturnering |
FA Cup FA Trophy |
Ligapokalturnering | Conference League Cup |
Nuværende mestre |
Fleetwood Town FC (Conference National) Hyde FC (Conference North) Woking FC (Conference South) (2011-12) |
Flest mesterskaber |
Altrincham FC (2) Enfield FC (2) Maidstone United FC (2) Kidderminster Harriers FC (2) Macclesfield Town FC (2) Stevenage Borough FC (2) |
Hjemmeside | www.footballconference.co.uk |
Football Conference 2012-13 |
Football Conference er en fodboldliga i England og Wales, bestående af tre divisioner med i alt 68 hold, der befinder sig på niveau 5-6 i det engelske ligasystem. Ligaen den højst rangerende i The FA's National League System.
Ligaen består af tre divisioner, hvoraf den højst rangerende er Conference National med 24 hold, der er den lavest rangerende landsdækkende division i det engelske ligasystem, hvor den befinder sig på niveau 5. De 24 hold i divisionen spiller hver sæson om to oprykningspladser til Football League Two, mens fire hold rykker ned. Divisionerne Conference North og Conference South, der hver består af 22 hold inddelt efter deres geografiske placering, udgør niveau 6 i ligasystemet. I hver af divisionerne spiller holdene om to oprykningspladser til Conference National, mens der fra hver division rykker to hold ned til niveau 7 i det engelske ligasystem.
De fleste af holdene i Conference National er fuldtidsprofessionelle, mens de fleste hold i Conference North og South er deltidsprofessionelle.
Som led i en sponsoraftale med Blue Square Bet er Conference National kendt under navnet Blue Square Bet Premier og de øvrige divisioner under navnene Blue Square Bet North og Blue Square Bet South.[1]
Kilder / eksterne henvisninger
- Football Conference (engelsk)