Wales

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Wales er området markeret med rødt

Wales (walisisk: Cymru) er en halvø i det sydvestlige Storbritannien, og er en af Det Forenede Kongeriges hoveddele (constituent countries), sammen med England og Skotland.

Wales har et areal på ca. 20.768 km² og et befolkningstal på ca. 2.881.000 (1990). Hovedstaden er Cardiff.

Nationen har været afhængig af England siden det 12. århundrede. Den keltiske egenart er dog bibeholdt og har fra det 19. århundrede dannet grundlag for en national bevægelse, Plaid Cymru - Party of Wales, der i 1966 fik en repræsentant i Parlamentet.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Sprog

Walisisk, er et keltisk sprog, der er nært beslægtet med kornisk (Cornwall), og bretonsk (Bretagne). Sproget tales primært i det vestlige Wales, af ca. 840.000 mennesker, svarende til ca. 28% af den walisiske befolkning.

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er navnet på en walisisk landsby.

[redigér] Historie

Wales tidlige historie er lang og til tider blodig da Waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare selvstændigheden eller bare deres kulturelle arv.

[redigér] Forhistorie

De tidligste spor af bosættelser er fra ca. 30.000 år siden, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området. Jæger-Samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen var England landfast med Europa, og man kunne vandre over den senere engelske kanal og videre til Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende og Wales var delt mellem et antal stammer, bl.a. Ordovicerne og Silurerne efter hvem de geologiske perioder Ordovicium og Silur er opkaldt. (Disse perioder ligger dog 100vis af millioner år før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der tidligere var domineret af disse stammer)

[redigér] Romertiden

Den første skrevne beretning om det område der senere skulle komme til at hedde Wales er fra år 48. Den romerske historiker Tacitus beskrev hvordan mindre stammer havde været under angreb fra Silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der også anlagt forter længere nordpå.

Efter at romerne trak sig tilbage indvandrerede saxiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgeængelig områder forblev keltiske.

[redigér] Middelalder

Efterhånden opstod en kulturel grænse mellem de saxiske og keltiske kulturer og en jordvold blev bygget mellem England og Wales - den såkaldte Offas vold efter kong Offa af Mercia.

I en periode var kelterne i Wales allierede med de Skandinaviske Vikinger i kampen mod angel-saxerne i England, og i år 878 blev en angel-saxisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Dette gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.

Omkring år 1100 var freden dog endeligt forbi og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder og egentlige kampe og i 1282 var hele Wales i praksis lagt under den engelske krone under Edward 1.. Herefter fulgte en periode med revolter samtidig med at englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev stadig styret efter Walisisk lov, men i 1536 blev Wales formelt sluttet sammen med England og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke Walisisk sprog og kultur og det lykkedes næsten.

[redigér] Nutiden

I starten af 1900-tallet var Walisisk sprog næsten uddødt men efterhånden øgedes interessen igen for at bevare og genopbygge det Walisiske sprog og kultur. Partiet Plaid Cymru blev grundlagt i 1925, bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien som ikke var Skotland eller Nordirland. Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.

I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society, walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det Walisiske sprog i at uddø helt.

I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevands-reservoir for Liverpool og en hel landsby måtte i denne forbindelse flyttes. Dette gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army og Welsh Defence Movement) gennemførte bombe-angreb mod infrastruktur og offentlige bygninger, hvilket fortsatte til efter indsættelsen af Prins Charles som Prins af Wales i 1969.

I 1979 holdtes folkeafstemning om dannelse af et Walisisk parlament, men der var et stort flertal imod! Afstemningen blev gentaget i 1997 hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja. Wales nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales, walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere stats-budgettets anvendelse i Wales.

I 2006 gennemførtes loven Government of Wales Act som forøgede nationalforsamlingens magt så den nu ligner den man kender fra det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitions-regering med Plaid Cymru som den ene part.

[redigér] Se også

Walisiske grevskaber

[redigér] Kendte walisere

[redigér] Ekstern henvisning

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:


Britisk geografi Denne artikel om britisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Geografi
s·d·r
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
England • Skotland • Wales • Nordirland
 Storbritanniens flag
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Wales"