Wales

Wales er området markeret med rødt

Wales (walisisk: Cymru) er en halvø i det sydvestlige Storbritannien, og er en af Det Forenede Kongeriges hoveddele (constituent countries), sammen med England, Skotland og Nordirland.

Wales har et areal på ca. 20.768 km² og et befolkningstal på ca. 2.881.000 (1990). Hovedstaden er Cardiff.

Nationen har været afhængig af England siden det 12. århundrede. Den keltiske egenart er dog bibeholdt og har fra det 19. århundrede dannet grundlag for en national bevægelse, Plaid Cymru - Party of Wales, der i 1966 fik en repræsentant i Parlamentet.

Sprog

Walisisk er et keltisk sprog, der er nært beslægtet med kornisk (Cornwall) og bretonsk (Bretagne). Sproget tales (primært i det vestlige Wales) af ca. 840.000 mennesker, ca. 28% af befolkningen.

Llanfairpwllgwyngyllgogerychwyrndrobwllllantysiliogogogoch er navnet på en landsby.

Historie

Wales' tidlige historie er lang og til tider blodig da waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare deres selvstændighed eller bare deres kulturelle arv.

Forhistorie

De tidligste spor af bosættelser er ca. 30.000 år gamle, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området. Jæger-Samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen, var England landfast med kontinentet og Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende, og Wales var delt mellem et flere stammer, bl.a. ordovicerne og silurerne (efter hvem de geologiske perioder Ordovicium og Silur er opkaldt). (Disse perioder ligger dog millioner år før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der var domineret af disse stammer)

Romertiden

Den første skrevne beretning om Wales er fra år 48. Den romerske historiker Tacitus beskrev hvordan mindre stammer havde været under angreb fra Silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der også anlagt forter længere nordpå.

Efter at romerne trak sig tilbage indvandrerede saksiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgængelig områder forblev keltiske.

Middelalder

Efterhånden opstod en kulturgrænse mellem de saxiske og keltiske kulturer og en jordvold blev bygget mellem England og Wales - den såkaldte Offas vold efter kong Offa af Mercia.

I en periode var kelterne i Wales allierede med de Skandinaviske Vikinger i kampen mod angel-saxerne i England, og i år 878 blev en angel-saxisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Dette gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.

Omkring år 1100 var freden forbi, og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder og egentlige kampe var hele Wales i 1282 i praksis lagt under den engelske krone under Edward 1.. Herefter fulgte en periode med revolter, mens englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev styret efter walisisk lov, men i 1536 blev Wales formelt sluttet sammen med England og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke walisisk sprog og kultur, og det lykkedes næsten.

Nutiden

I starten af 1900-tallet var walisisk næsten uddødt, men efterhånden øgedes interessen for at bevare og genopbygge walisisk sprog og kultur. Partiet Plaid Cymru blev grundlagt i 1925, bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien som ikke var Skotland eller Nordirland. Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.

I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society, walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det Walisiske sprog i at uddø.

I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevands-reservoir for Liverpool og en hel landsby blev flyttet i denne forbindelse. Det gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre, og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army og Welsh Defence Movement) gennemførte bombeangreb mod infrastruktur og offentlige bygninger. Det fortsatte til efter indsættelsen af Prins Charles som Prins af Wales i 1969.

I 1979 var der folkeafstemning om dannelse af et walisisk parlament, men der var et stort flertal imod. Afstemningen blev gentaget i 1997, hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja. Wales' nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales, walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere statsbudgettet i Wales.

I 2006 gennemførtes loven Government of Wales Act, som øgede nationalforsamlingens magt, så den nu svarer til det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitionsregering med Plaid Cymru som den ene part.

• 

  Stensætning på Anglesey

• 

  Segontium romersk fort

• 

  Caernarfon Castle

• 

  Ffestrail railway

Natur

Wales er bl.a. kendt for sin smukke og til tider vilde natur. Snowdon er det højeste bjerg i England og Wales, men også Brecon Beacons er et kendt og poluært feriemål for briterne.

• 

  Mount Snowdon

• 

  Isle of Anglesey

• 

  Brecon Beacons

Se også

Walisiske grevskaber

Kendte walisere

• Duffy sanger (1984-)
• Shirley Bassey, sangerinde (1937-)
• Dave Edmunds, musiker (1944-)
• Dawn French, Komiker, skuespiller (1957-)
• Anthony Hopkins, skuespiller (1937-)
• Tom Jones, sanger (1940-)
• Shakin' Stevens, sanger (1948-)
• Dylan Thomas, digter (1914-1953)
• Rowan Williams, ærkebiskop (1950-)
• Christian Bale, skuespiller (1974-)
• Richey James Edwards , musiker (1967-2008)
• James Dean Bradfield, musiker (1968-)
• Nicky Wire, musiker (1968-)
• Sean Moore, musiker (1968-)
• Ryan Giggs, fodboldspiller (1973-)
• Gareth Bale, fodboldspiller (1989-)

Ekstern henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wales

• Europæiske Union, Europa-Kommissionen: Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer - 7.1.1. Betegnelse og forkortelser

Stub Denne artikel om britisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.