Forfængelighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Maleri af den franske maler Léon Perrault (1832-1908) fra 1886 med titlen Vanitas (latin: forfængelighed)

Forfængelighed, eller pyntesyge, er en betegnelse for det at være (overdrevent) bevidst om og optaget af sit udseende eller personlige omdømme.[1] Forfængelighed anvendes dog også især bibelsk i betydningen tomhed og denne verdens forgængelighed.[2]. Begrebet ligger tæt op ad hovmod, der er en af de syv dødssynder.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

Det kan for eksempel være udtryk for forfængelighed, når et menneske altid sørger for at have en ulastelig frisure, velmanicurerede negle, aldrig krøllet tøj og så videre.[3] Undertiden bruges begrebet i en bredere betydning, der blot dækker en stærk interesse for personligt udseende.[4]

I Salmonsens Konversationsleksikon fra 1919 beskrives forfængelighed således:

Forfængelighed ytrer sig som en Stræben efter Ros og Beundring, uanset om det, for hvilket der søges Anerkendelse, virkelig er noget, der kan regnes Individet til Fortjeneste [...] Man kan være forfængelig af hvad som helst: Familie, Navn, arvede Penge ell. andre Værdier, Klæder, Udseende o. a. personlige Ejendommeligheder, Stilling [...]


Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Den Danske Ordbog: Opslaget "Forfængelighed"
  2. Ordbog over det danske Sprog: Opslaget "forfængelighed"
  3. KorpusDK, sproget i brug Søgeord "Forfængelighed"
  4. Krogsgård, Niels: Forfængelighed gør unge syge Berlingske (21. juli 2009) hentet 5 oktober 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]