Franciska Clausen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Franciska Clausen (7. januar 1899 i Åbenrå5. marts 1986 sammesteds) var en dansk maler.

Franciska Clausen datter af købmand Peter Clausen og Kirstine Marie f. Olufsen. Hun havde fulgt en traditionel undervisning på kunstskoler og akademier i Tyskland og i Danmark og desuden fået undervisning på ekspressionisten Hans Hofmanns private kunstskole i München, hvorefter hun rejste i 1922 til Berlin. Her kontaktede hun den ungarske maler og billedhugger László Moholy-Nagy, som hun studerede hos i tre måneder. Clausen debuterede i maj 1923 på Grosse Berliner Kunstausstellung sammen med den avantgardistiske Novembergruppe. Clausen udstillede flere gange i 1920’erne bl.a. i Paris og New York. Hun var i Paris elev af Fernand Léger, som hun havde et nært forhold til.

Hun udstillede to gange med surrealistisk kunst i 1935 og 1937, hendes eneste udstillinger i næsten 20 år. Hun isolerede sig i Åbenrå, ophørte med at male modernistisk og levede af at være portrætmaler.

Ved sin død i 1986 efterlod Franciska Clausen sig en stor samling, der fra 1990 er udstillet i en separat afdeling på kunstmuseet Trapholt. I 2011 blev Francisca Clausen-samlingen flyttet til Brundlund Slot i Aabenraa, som er Franciska Clausens fødeby. Man håber indenfor en årrække at kunne realisere et selvstændigt museum for Franciska Clausen.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Franciska Clausen i Dansk Biografisk Leksikons 3. udgave (1979-84) , forfattet af C. Christensen og M. Harding

Franciska Clausen – dansk malergravsted.dk

Artiklen om Franciska Clausen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.