Aabenraa

"Åbenrå" omdirigeres hertil. For gaden i København, se Åbenrå (gade).

Aabenraa
[[Fil:|115px|center]]
Sankt Nicolai Kirke
Overblik
Land:	Danmark
Motto:
Borgmester:	Tove Larsen
:
Region:	Region Syddanmark
Kommune:	Aabenraa Kommune
Grundlagt:	år 1231
Postnr.:	6200 Aabenraa
Demografi
Aabenraa by:	15.760 (2011)
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Kommunen:	59.795 (2011)
- Areal:	941,55 km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	m
Hjemmeside:	www.aabenraa.dk
Oversigtskort
Aabenraa Aabenraas beliggenhed 55°2′40″N, 9°24′52″E

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med 15.760 indbyggere (2011) . Byen ligger i Aabenraa Kommune og hører til Region Syddanmark. Aabenraa er først og fremmest kendt for at have Sønderjyllands største havn med en betydelig skibsfart og havneindustri. Dybden gør havnen til Danmarks tredjedybeste (8,5 meter) og ubetinget den vigtigste i det sønderjyske område.

Aabenraa er også en gammel by med arkitektur fra forskellige tidsaldre. Af betydende bygninger i Aabenraa kan nævnes Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. (omkring år 1400). Der findes desuden flere velbevarede 1800-tals bykvarterer omkring følgende gader: Slotsgade, Store Pottergade, Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade.

Navn

Byens ældste navn var Opnør, som består af gammeldansk opæn og ør ("åben strandbred"), senere Opnøraa og Opneraa efter beliggenheden ved åen. Fra 1257 kendes navnet Obenroe.

Det tyske navn Apenrade menes at være opstået ved en sammenblanding af "Apenra" med endelsen -rade, som er en typisk stednavneendelse i Holsten (udtales på nedertysk /ra:/ eller /rå:/. Den tyske form Apenrade blev efterhånden enerådende på skrift, også i danske tekster. Det moderne navn Aabenraa er en genfordansket navneform, som blev indført af nationalt bevidste danskere fra ca. 1840-50 og frem.

Stavemåde Å/Aa

Aabenraa er ligesom Aalborg en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Åbenrå, men sideformen Aabenraa er nu også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Åbenrå, men med en note om at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa". Kommunen og mange lokale borgere foretrækker Aabenraa. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.

Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Aabenraa kæmpede stærkt imod det nye bolle-å, da byen helst ville bevare sin plads allerøverst i navnelister. Foreningen Dansk Sprogværn udgav i 1950'erne plakater og klistermærker med teksten

Byens Navn er Aabenraa - uden svenske Boller paa!

Selv om mange lokale indbyggere er tilhængere af Aa-stavemåden, skriver man oftest Affenrå (eller Åffenrå), når man bruger dialektnavnet på skrift.

Byens tidlige historie

Opnør var oprindelig en landsby ved åen. Navnet optræder første gang i de skriftlige kilder i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Landsbyen udviklede sig i den tidlige middelalder omkring bispeborgen Opnør Hus til et lille bysamfund med havn, håndværk og fiskeri. At havnen var byens livsnerve, bekræftes af et dokument fra 1257. Her giver Christoffer 1. munkene i Løgumkloster toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe "vor havn i Obenroe".

Aabenraa hørte efter arvedelingen i 1560 og indtil arvehyldningen i 1721 under Gottorp-hertugerne.

Byen havde sin storhedstid fra 1750'erne og indtil 1864, hvor byens skibsfart var i stor vækst med handel på Middelhavet, i Kina, Sydamerika og Australien. Søfolkene hjembragte særprægede skikke og rigdom fra specielt Østen. Aabenraa havde det danske monarkis største handelsflåde efter København og Flensborg. Byens fire til seks skibsværfter var berømte for deres skibe. Mest berømt blev klipperen Cimber, der på 111 døgn i 1857 sejlede fra Liverpool til San Francisco.

Aabenraa i 1923.

Historien siden 1864

Efter krigen i 1864 blev Aabenraa som det øvrige Sønderjylland overtaget af Østrig og Preussen og efter 1866 som del af en provins i Preussen. Aabenraa formåede ikke som Flensborg at omstille skibsværfterne til at bygge dampskibe, og udviklingen stagnerede. Byen fik en navigationsskole og i 1901 en smalsporet jernbaneforbindelse til Rødekro. Aabenraa var gennem perioden Nordslesvigs centrum for de nationale spændinger mellem dansk og tysk. I 1900 købte Sprogforeningen Schweizerhalle ved Haderslevvej og gjorde den til et dansk forsamlingshus under navnet "Folkehjem".

Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 55% for et tilhørsforhold til Tyskland, men da det var slutresultatet for hele zonen, der var gældende, kom Aabenraa som det øvrige Sønderjylland tilbage til Danmark. Aabenraa var i mellemkrigsårene centrum for det tyske mindretal i Nordslesvig. En ny tysk avis, Der Nordschleswiger, udkom fra 1946, en tysk privatskole og et bibliotek blev oprettet i 1947 og en børnehave i 1956.

I 1925 blev havnen udvidet med 450 meter kaj og et kraftværk Sønderjyllands Højspændingsværk, og det betød med øget trafik i 1930'erne beskæftigelse for mange arbejdere. Der er i dag en mangeartet industri lige fra Marcussens Orgelbyggeri til Callesens Maskinfabrik.

Sønderjyllandshallen blev indviet 1956, hvor landsdelens store messer, sportsstævner og kongresser afholdes.

Tidligere hovedby i Sønderjyllands Amt

Byen blev i 1970 administrativt center for Sønderjyllands Amt. Siden 2007 er det tidligere Sønderjyllands Amt smeltet sammen med andre omkringliggende amter til Region Syddanmark. Byen er nu også en del af en større kommune, stadig med navnet Aabenraa Kommune sammen med de gamle kommuner: Rødekro, Lundtoft, Tinglev og Bov. Den nuværende Aabenraa Kommune svarer i omfang næsten til det gamle Aabenraa Amt, bortset fra Gråsten-området.

Museer og lokalhistoriske arkiver

• Landsarkivet for Sønderjylland er en del af Statens Arkiver og dækker området fra Kongeåen til landegrænsen, dvs. de dele af Sønderjylland der kom tilbage til Danmark ved Genforeningen i 1920, og som stort set svarer til det tidligere Sønderjyllands Amt. Arkivet har private person- og foreningsarkiver fra perioden under preussisk styre 1864 til 1920, men kan også mønstre en stor lokal samling af private arkiver.
• Institut for Sønderjydsk Lokalhistorie har siden oprettelsen af samlingerne i begyndelsen af 1960'erne indsamlet billeder, lyd, film og "andet traditionsstof" (noder, sangbøger, salmebøger, skolebøger og andet) fra hele Sønderjylland.
• Aabenraa Museum Sønderjyllands Søfartsmuseum er både et byhistorisk museum og et søfartsmuseum. Byens historie er præget af, at i årene 1700-1800 var søfart og skibsbyggeri byens bærende erhverv. Aabenraas sejlads adskilte sig ved, at den fortrinsvis gik i langfart og fragtede varer for fremmede handelshuse. Museet er oprettet 1887 omkring de særprægede samlinger, som især byens kaptajner hjemførte.
• Kunstmuseet Brundlund Slots samlinger har hovedsagelig dansk kunst fra tiden efter 1920 med enkelte fra 1800-tallet. I samlingen findes både maleri, grafik og skulpturer. I tilknytning til Kunstmuseet er der oprettet en billedskole, som er et supplement til folkeskolens undervisning i billedkunst
• Banegården. Kunst & Kultur har til formål at være et samlingssted for børn og voksne til en gensidig inspiration og udøvelse af kunstnerisk og kulturel virksomhed for såvel professionelle og amatører. BaneGården danner rammen for skiftende udstillinger, oplæsninger, sang og musik og dermed beslægtede aktiviteter.
• Krusmølle
• Den Gamle Smedie
• Hans Falcks Hus
• Jacob Michelsen`s Gård
• Sønderjysk Spejdermuseum

Seværdige bygninger

• Brundlund Slot
• Postmestergården

Kirker

• Høje Kolstrup Kirke
• Skt. Jørgens Kirke
• Skt. Nicolai Kirke

Kultur og uddannelse

Jomfru Fanny, en kvinde i 1800-tallets Aabenraa, er kendt for sine broderier og sine syner.

Musiklivet

• Aabenraa Brass Band
• Aabenraa Musikskole
• Aabenraa Skoleorkester
• Bigbandet Pianoforte
• Bivox Musikforening
• Den Sønderjyske Garde
• Jomfru Fanny Bigband

Biblioteker

• Aabenraa Bibliotek er folkebibliotek for Aabenraa kommune, og har et stort udbud af bl.a. lokalhistorisk litteratur
• Deutsche Zentralbücherei er hovedbiblotek for Det tyske mindretal i Nordslesvigs i alt 23 biblioteker

Folkeskoler

• Brundlundskolen
• Høje Kolstrup Skole
• Rugkobbelskolen
• 10. Aabenraa

Privatskoler og Friskoler

• Aabenraa Friskole
• Deutsche Privatschule Apenrade

Ungdomsuddannelser

• IBC Aabenraa begyndte handelsskoleundervisningen på Købmandsskolen den 12. oktober 1868. Skolen er med sine mere end 135 år en af landets ældste handelsskoler. Skolen er i dag en afdeling af IBC International Business College der også har afdelinger i Kolding, Fredericia og Middelfart
• Aabenraa Statsskole udbyder både studentereksamen og Hf og tilbyder desuden undervisning i alle de traditionelle skolefag og et udvalg de moderne sprog og latin samt nyere fag som, erhvervsøkonomi, filosofi, film og tv og psykologi.
• Teknisk Skole (EUC Syd).
• Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er det tyske mindretals gymnasium. Efter 3.g har eleverne mulighed for at erhverve sig både en dansk og en tysk studentereksamen, hvilket gør det muligt for dem at studere både i Danmark og Tyskland.
• Skolen for social- og sundhedsuddannelser, Aabenraa efteruddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogmedhjælpere.

Videregående uddannelser

• University College Syddanmark

Højskoler

• Højskolen Østersøen er en international højskole, dens hovedformål er at medvirke til fremme af samarbejdet mellem Danmark og nabolandene i Østersøområdet om kulturel og folkelig udvikling og løsning af miljømæssige og kommercielle opgave.

Voksenuddannelse

• VUC Aabenraa er en afdeling af VUC Sønderjylland. Den ligger tæt ved de øvrige uddannelsesinstitutioner, som VUC naturligt samarbejder med, som fx Pædagog-seminariet, Aabenraa Statsskole, og Social- og Sundhedsskolen.

Galleri

• 

  Ved Nygade

• 

  Aabenraa Rådhus

• 

  Storegade, Aabenraas gågade

• 

  Ved Storetorv

• 

  Slotsgade

• 

  Brundlund Slot

• 

  Havnen ved Enstedværket

• 

  Aabenraas 675-års købstadsjubilæum fejres

Venskabsbyer

• Lojo
• Skagaströnd
• Hønefoss
• Växjö
• Kaltenkirchen

Se også

• Aabenraa Kommune (1970-2006)
• Aabenraa Kommune

Kilder

• Johan Hvidtfeldt & Peter Kr. Iversen, Aabenraa bys historie, 4 bind, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1961-1985. ISBN 87-7016-084-8.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Aabenraa

• Aabenraa turistbureau
• Aabenraa Museum
• Aabenraa Kommune
• Aabenraa Statsskole
• Landsarkivet for Sønderjylland
• Institut for Sønderjydsk Lokalhistorie
• Kunstmuseet Brundlund Slot
• Banegården. Kunst & Kultur
• Dansk Center for Byhistorie - Aabenraa
• Luftfoto