Funktionsharmonisk analyse

Funktionsharmonisk analyse er en analyseteknik inden for musik. Teknikkens mål er at placere og beskrive akkorder i henhold til hinanden. Den tonale kadence i dur indeholder samtlige toner i en dur-skala, og udgøres af de tre grundakkorder inden for funktionsharmonik: Tonika, subdominant og dominant. i C-dur er disse akkorder:

Tonika: C-dur, Subdominant: F-dur og Dominant: G-dur

Man beskæftiger sig yderligere med parallelakkorder. De tre ovennævnte akkorder har alle en parallelakkord:

Tonikaparallel: A-mol, Subdominantparallel: D-mol og Dominantparallel: E-mol

Disse akkorder er dannet som mol-akkorder en lille terts under udgangspunktet.

Funktionsharmonisk analyse

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Begreber

Desuden findes der begreber som;

• Ufuldkommen dominant: Dominant 7-akkord hvor grundtonen er udeladt. I C-dur er dette en H°-akkord (tonerne: d, f og a^b).
• Subdominant 6-akkord: subdominant med tilføjet sekst. I C-dur er dette en F6-akkord (tonerne: f, a, c og d).
• Ufuldkommen subdominant: Subdominant-6 hvor kvinten er udeladt (svarer til subdominant-parallel men med dennes terts som grundtone).
• Dominant-none akkord: Dominant-7 akkord hvor en none er tilføjet.
• Bidominant: Dominant-akkord, hvis toner ligger uden for den givne toneart. F.eks. kan det i en C-dur være en D-akkord, hvis terts leder videre til tonikaens (C) dominant, G eller en A-akkord, hvis terts leder videre til bidominanten D osv. Se nedenfor i dominantkæder.
• Tritonus-substitution: Dominant-septimakkord der er erstattet af en tritonusbeslægtet dominant-septimakkord. I C-dur er dette en D^b-akkord, da tonerne d^b og g er tritonusbeslægtede. Denne akkord kaldes også for en neapolitansk subdominant. Tritonus-substitutioner er meget anvendte i jazz, men forekommer også sjældent hos andre musikgenrer.

Dominantkæder

Dominantkæde i C-dur

E  →   A  →   D  →   G  →   C

Bidominanter og vekseldominanter kan naturligvis også tritonus-substitueres. I en dominantkæde, hvor hver anden akkord er tritonus-substitueret, vil der således være en faldende lille sekund mellem hver akkordgrundtone. Herunder ses en dominantkæde, hvor hver anden akkord er tritonus-substitueret.

Altereret dominantkæde i C-dur

E  →   Eb  →   D  →   Db  →   C