Tone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En tone er den menneskelige opfattelse af en lyds frekvens. Når toner sammensættes kaldes det musik. En tone består i musikalsk sammenhæng af en grundfrekvens og dens overtoner, hvis frekvens er (eller tilnærmet) heltalsmultiplum af grundtonen, dette giver til sammen tonens klang.

Toner frembringes for det meste som sang eller med et stemt instrument, der enten bliver påvirket af slag, luft eller gnidninger. En systematisk sammensætning af toner er en række nærliggende toner, der er opsat i skalaer. Det er definitionen på de toner musikerne skal holde sig indenfor, for at musikken skal lyde godt iflg. den musiske stil. Tonerne bliver gerne spillet med en tilhørende rytme.

En stamtone er en tone, der kan angives uden fortegn. Stamtonerne er c, d, e, f, g, a og h.

I den vestlige musik bruges 12 toner som grundtoner: C, Cis, D, Dis, E, F, Fis, G, Gis, A, Ais, H.

Frekvenser[redigér | redigér wikikode]

Tonehøjden afhænger af svingningernes hastighed, frekvensen. Denne er et udtryk for antallet af svingninger pr. sekund. Jo højere frekvens bliver, desto højere bliver tonen. Ligger to toner en oktav fra hinanden, svinger den øverste tone præcis dobbelt så hurtigt som den nederste. Man kan således udregne de øvrige normaltoners rene stemning ud fra intervallernes proportioner. Den vestlige kammertone A4 har frekvensen 440 Hz, dvs. 440 svingninger pr. sekund. Ganger man den med kvartens, i dette tilfælde D, proportion får man således dennes frekvens,
 440 \cdot 4/3 = 586,67 Hz

Interval Proportion Fremskrivning
Prim 1:1 1
Lille sekund 16:15 1,067
Stor sekund 9:8 1,125
Lille terts 6:5 1,2
Stor terts 5:4 1,25
Kvart 4:3 1,333
Kvint 3:2 1,5
Lille sekst 8:5 1,6
Stor sekst 5:3 1,667
Lille septim 16:9 1,778
Stor septim 15:8 1,875
Oktav 2:1 2

Dette er dog de mindre benyttede såkaldte rene intervaller. Man bruger i langt større udstrækning de såkaldte tempererede intervaller, der afviger en smule fra ovenstående. Princippet bag den tempererede stemning er at frekvensen konstant multipliceres med 1,059463... eller den tolvte rod af 2, for at opnå en procentmæssig lige stor stigning i frekvensen, hver gang man går en tone op.

Frekvenserne af tonerne på et klaver er som følger:

Tangentnummer Tonenavn Frekvens (Hz)
88 C8 4186.01
87 H7 3951.07
86 A#7/B7 3729.31
85 A7 3520.00
84 G#7/Ab7 3322.44
83 G7 3135.96
82 F#7/Gb7 2959.96
81 F7 2793.83
80 E7 2637.02
79 D#7/Eb7 2489.02
78 D7 2349.32
77 C#7/Db7 2217.46
76 C7 2093.00
75 H6 1975.53
74 A#6/B6 1864.66
73 A6 1760.00
72 G#6/Ab6 1661.22
71 G6 1567.98
70 F#6/Gb6 1479.98
69 F6 1396.91
68 E6 1318.51
67 D#6/Eb6 1244.51
66 D6 1174.66
65 C#6/Db6 1108.73
64 C6 1046.50
63 H5 987.767
62 A#5/B5 932.328
61 A5 880.000
60 G#5/Ab5 830.609
59 G5 783.991
58 F#5/Gb5 739.989
57 F5 698.456
56 E5 659.255
55 D#5/Eb5 622.254
54 D5 587.330
53 C#5/Db5 554.365
52 C5 523.251
51 H4 493.883
50 A#4/B4 466.164
49 A4 Kammertonen 440.000
48 G#4/Ab4 415.305
47 G4 391.995
46 F#4/Gb4 369.994
45 F4 349.228
44 E4 329.628
43 D#4/Eb4 311.127
42 D4 293.665
41 C#4/Db4 277.183
40 C4 261.626
39 H3 246.942
38 A#3/B3 233.082
37 A3 220.000
36 G#3/Ab3 207.652
35 G3 195.998
34 F#3/Gb3 184.997
33 F3 174.614
32 E3 164.814
31 D#3/Eb3 155.563
30 D3 146.832
29 C#3/Db3 138.591
28 C3 130.813
27 H2 123.471
26 A#2/B2 116.541
25 A2 110.000
24 G#2/Ab2 103.826
23 G2 97.9989
22 F#2/Gb2 92.4986
21 F2 87.3071
20 E2 82.4069
19 D#2/Eb2 77.7817
18 D2 73.4162
17 C#2/Db2 69.2957
16 C2 65.4064
15 B1 61.7354
14 A#1/B1 58.2705
13 A1 55.0000
12 G#1/Ab1 51.9130
11 G1 48.9995
10 F#1/Gb1 46.2493
9 F1 43.6536
8 E1 41.2035
7 D#1/Eb1 38.8909
6 D1 36.7081
5 C#1/Db1 34.6479
4 C1 32.7032
3 H0 30.8677
2 A#0/B0 29.1353
1 A0 27.5000

Se også[redigér | redigér wikikode]