Funningur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. mar. 2013, 04:00 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 14 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q585236)
Funningur
(dansk: Funding)
Indbyggere (2005) 83
Kommune Funningur
Postnummer FO 475
Markatal 15

Funningurdansk og oldnordisk Funding er en bygdEysturoyFærøerne beliggende på nordvestkysten af Funningsfjørður og ved foden af Færøernes højeste bjerg Slættaratindur (882 m).

Funnings kommuna, som den hed til dens opløsning i 2009, bestod også af Gjógv, indtil denne i 1948 dannede sin egen kommune. Landskabet er karakteristisk for de mellemliggende basaltlag. Kun bygdedalen er ikke fyldt med sten og er derfor det eneste sted på denne side, hvor der er mulighed for bosættelse. Den 15 november 2006 var der en vejledende folkeafstemning i Funningur. 47 af 54 vælgere stemte for en tilslutning til Runavíkar kommuna.

Ca. 10 km efter Eysturoybroen løber landevej nr. 632 parallelt med nordvestsiden af Funningsfjørður, hvor der i 300 meters højde går en sidevej ned til bygden. Landevej 632 forløber videre mod vest forbi Eiði og parallelt med sundet mellem Eysturoy og Streymoy ud til Eysturoybroen. På grund af den gode vejforbindelse har de fleste arbejde i de større nabobygder. Landevejen er kendt som en af Færøernes flotteste panoramaveje.

Historie

Det siges at den første landnamsmand Grímur Kamban bosatte sig her omkring år 825. Derved regnes Funningur som en af de ældste bygder på Færøerne. Navnet Funningur betyder fund – at Grímur Kamban fandt stedet. Den nuværende bygd ligger på begge sider af elven Stórá, og der er flere tomter fra ældre bebyggelse. Her findes en af de færøske trækirker. Denne kirke er sammen med kirken i Porkeri den yngste fra denne storslåede periode af færøsk håndværkerkunst. Bygmesteren var Jákup Andreassen fra Syðrugøta. Kirken blev indviet den 31. oktober 1847. Indtil 1929, da kirken i Gjógv blev indviet, var Funningur også sognekirke for Gjógv.

Stedet, hvor kirken står, hedder niðri í Hólma. Kirken har 10 bænke på mandesiden og 9 bænke på kvindesiden.

Eksterne henvisninger

62°17′17″N 6°58′2″V / 62.28806°N 6.96722°V / 62.28806; -6.96722