Bjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'.
Bjergged og alpeallike i Alperne.

Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Det er omdiskuteret, hvilke kriterier, der gælder for, at en bakke kan kaldes et bjerg. Men der er i vore dage almindelig enighed om, at ingen bakker i Danmark kvalificerer sig til titlen, selvom de har et navn, hvor ordet bjerg indgår. I Encyclopædia Britannica er et krav en minimumshøjde på 610 meter.

Relativt nye bjerge er dannede ved forskydninger i jordskorpen og kendetegnes som store bakker med smalle kløfter. De midaldrende bjerge har brede dale, der er fyldt op med grus og sten. Helt gamle bjerge er klippeknolde, hvor kun det hårdeste står tilbage som øer på en slette – f.eks. taffelbjerg eller plateau. Det vil sige, at kløfterne gradvis bliver til dale, som bliver bredere, som vokser sammen til sletter, efterhånden som bjergkammene forsvinder.

Det højeste bjerg i verden er Mount Everest (Nepal), mens det er lidt uklart hvilket der er det højeste i Europa; Hvis man medregner den vestkaukasiske bjergkæde til Europa, bliver det 5642 meter høje Elbrus Europas højeste bjerg. Men ofte regnes i stedet Manytj-lavningen umiddelbart nord for foden af bjergkæden for grænsen, og i så fald er det 4.807 meter høje Mont Blanc i Alperne Europas højeste bjerg.

Klimatiske forhold[redigér | redigér wikikode]

Jo længere man bevæger sig op ad et bjerg, jo koldere bliver det. En tommelfingerregel siger, at temperaturen falder 1 °C for hver 200 meter. Som følge heraf har mange høje bjerge konstant snedække på toppen, selvom de ligger i tropiske områder. Snedækket stammer desuden fra nedbør, der tiltager i takt med, at højden stiger.

De bjerge, der ligger tæt på have, vil modtage store mængder med nedbør fra vindsiden, da den fugtige luft fra havet tvinges op over bjerget, og derved bliver luften afkølet. Vanddampen bliver til dråber, og det begynder at regne. På den modsatte side af bjerget vil luften være meget tør, og derfor falder der ikke så meget regn. Nogle gange kan luften være så tør og varm, at der på læsiden af bjerget ligefrem opstår en ørken.

Over et bestemt punkt/grænse vokser der ikke træer. Denne grænse kaldes for trægrænsen. Over trægrænsen vil der i stedet kun vokse buske og græs. Under grænsen kan der være meget frodigt med planter, og nedbørsforholdene kan skabe optimale vækstbetingelser for ellers sjældne plantearter.

Selvom træerne nemt kan tåle hård frost, er det en forudsætning, at temperaturen ligger over 0 °C i en del af året. Ellers kan de ikke vokse, sætte nye skud og blomstre.

Verdens højeste bjerge[redigér | redigér wikikode]

Der er 14 bjerge i verden, som er 8.000 meter over havets overflade eller mere.

Nr. Bjerg Land Højde Billede
1. Mount Everest Nepal/Kina 8.848 m Mount Everest
2. K2 Pakistan/Kina 8.611 m K2
3. Kangchenjunga Nepal/Indien 8.586 m Kangchenjunga
4. Lhotse Nepal 8.516 m Lhotse
5. Makalu Nepal 8.462 m Makalu
6. Cho Oyu Nepal 8.201 m Cho Oyu
7. Dhaulagiri Nepal 8.167 m Dhaulagiri
8. Manaslu Nepal 8.156 m Manaslu
9. Nanga Parbat Pakistan 8.125 m Nanga Parbat
10. Annapurna Nepal 8.091 m Annapurna
11. Gasherbrum I Pakistan/Kina 8.068 m Gasherbrum I
12. Broad Peak Pakistan/Kina 8.047 m Broad Peak
13. Gasherbrum II Pakistan/Kina 8.035 m Gasherbrum II
14. Shisha Pangma Nepal/Tibet 8.013 m
Bjerg Stub
Denne artikel om et bjerg eller en bjergkæde er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.