Gammel Estrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gammel Estrup - Herregårdsmuseet
Gammel Estrup.JPG
Hovedbygningen på Gammel Estrup set fra gårdspladsen.
Etableret 1930
Adresse Randersvej 2, 8963 Auning
Type Kulturhistorie
Direktør Britta Andersen
Hjemmeside Gammelestrup.dk
Gammel Estrup (Midtjylland)
Gammel Estrup
Gammel Estrup
Gammel Estrups beliggenhed

Gammel Estrup er en herregård i Fausing Sogn, Sønderhald Herred, Norddjurs Kommune. Hovedbygningen rummer i dag Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, mens avlsgården er hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum.

Ældste historie[redigér | redigér wikikode]

Gammel Estrup nævnes første gang i 1340 som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Gammel Estrup var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antagelig som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

Renæssancegården[redigér | redigér wikikode]

Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I det år afkøbte han sine medarvingers anparter i gården og blev eneejer. Han lod vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet[redigér | redigér wikikode]

Ved det første arveskifte efter at lensafløsningen blev gennemført i 1919, blev det klart, at man ikke kunne bevare herregården i slægtens eje. Den sidste greve Scheel efterlod ved sin død 1926 11 børn, der alle skulle have en del af arven. Efter 600 år i slægtens eje måtte den udbyde gården til salg. Hovedbygningens inventar blev til dels delt blandt børnene, men hovedparten solgtes på to auktioner. I første omgang solgtes gården og godset til godsejer Frederik Legarth, som dog valgte at bosætte sig i den gamle forvalterbolig i avlsgården. Den tomme hovedbygning med parken solgte han 1928 til den sidste greves svigersøn, godsejer Valdemar Uttental til Løvenholm. Hans plan var at indrette den gamle hovedbygningen til et museum, der skulle afspejle herregårdskulturen til forskellige tider. Ved kongelig konfirmation af 29. januar 1930 oprettedes den selvejende institution Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum, som siden har haft til huse i bygningen. Fra 2005 under navnet Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Gammel Estrup Gods er på 66 hektar. Avlsgården er på 187 hektar.

Ejere af Gammel Estrup[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Frits Nicolaisen, Gammel Estrup, Randers Amts Historiske Samfund, 1993. ISBN 87-87416-36-0.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56° 26′ 17,45″ N, 10° 20′ 38,37″ Ø