Gonorré

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. feb. 2015, 09:35 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Dipsacus fullonum bot, fjerner ændringer fra Math243a (diskussion | bidrag))
Gonorré
Klassifikation
Information
Navn Gonorré
Medicinsk fagområde urologi,
gynækologi,
dermatologi Rediger på Wikidata
SKS DA54.0
ICD-10 A54.0
DiseasesDB 8834 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 007267 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 098 Rediger på Wikidata
Patientplus gonorrhoea-pro Rediger på Wikidata
MeSH D006069 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gonoré er en almindelig kønssygdom, der skyldes en bakterie, Neisseria gonorrhoeae, (på dansk:gonokokken). Gonoré smitter først og fremmest ved seksuel kontakt uden kondom. Gonoré findes i kønssekreter, som f.eks. præsperm, sperm og skedesekret, og smitter når disse væsker kommer i forbindelse med en slimhinde. Slimhinder findes f.eks. i urinrøret, i skeden og i endetarmen. Gonoré smitter derfor ved samleje i skeden, endetarm og ved oralsex. Gonoré smitter ikke ved kys. Fra man bliver smittet, og til det første symptom kommer, går der typisk få dage, men til tider 2-3 uger. Kun 50% af smittede kvinder udvikler symptomer.

Mødre med gonoré kan smitte deres børn under fødslen. De smittede børn kan udvikle en voldsom øjenbetændelse, der kan medføre blindhed, hvis den ikke behandles. Tidligere var medfødt gonoré den vigtigste årsag til blindhed hos børn i den vestlige verden. For at forhindre dette fik nyfødte forebyggende dryppet deres øjne med lapis (sølvnitrat). Denne forebyggende behandling blev stoppet i 1985. Nu behandler man kun, hvis der opstår øjenbetændelse.

Antallet af tilfælde

Udbredelsens af gonoré udtrykt som DALY, mistede år pr 100.000 indbyggere.
     no data      ≤10      10–20      20–30      30–40      40–50      50–75      75–100      100–115      115–130      130–145      145–160      ≥160

Antallet af gonoré-tilfælde i Danmark har været omkring 400-500 og er i 2010 steget til over 600[1]. Ca. en tredjedel af disse blandt mænd, der har sex med mænd.[2] Sygdommen er siden 2007 i stigende grad blevet konstateret blandt unge heteroseksuelle danskere. Gennemsnitsalderen for kvinder er 23 år (16-47 år) og for mænd 29 år (16-69 år).[3] I USA er der omkring 700.000 tilfælde om året.[4]

Symptomer

Gonoré giver i mange tilfælde ingen symptomer – eller meget lette symptomer. Symptomerne for gonoré minder om symptomerne for klamydia. 50% af smittede kvinder får ingen symptomer, mens symptomramte kvinder bl.a. kan opleve kraftigt gulligt udflåd fra skede eller urinrør, svie ved vandladning (”tisse glasskår”) samt eventuelle pletblødninger fra skeden. Hos mændene oplever mellem 20-30% slet ingen symptomer, mens symptomramte mænd kan opleve kraftigt gulligt udflåd fra urinrør, svie ved vandladning (”tisse glasskår”) samt eventuelle hævelser og smerter i pungen (betændelse i bitestiklerne).

Gonoré kan også sætte sig i munden, hvilket kan give let halsbetændelse efter cirka en uge og ved gonoré i endetarmen kan dette give svie, kløe eller blødninger fra endetarmen.

Diagnose

Man kan teste for gonoré ved en podning fra urinrøret, endetarmen og svælget (munden). Kvinder får også taget en podning fra livmoderhalsen. Testen kan laves en uge efter formodet smitte.

Behandling

Gonoré kureres nogle gange nemt med antibiotika, men en ny resistent type vil formodentlig brede sig fra Japan.[5] Typisk behandles der med et ceftriaxon, da gonokokker ofte er resistente overfor penicilliner og fluorquinoloner. Ceftriaxon gives som injektion.[6]

Hvis man bliver smittet med gonoré, og man ikke bliver behandlet, kan det have alvorlige følger. Kvinder kan få underlivsbetændelse, der kan føre til ufrivillig barnløshed, større risiko for graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. Mænd kan få betændelse i bitestiklerne.

Antibiotikaresistens

Der er de sidste 70 år sket en forudsigelig og bekymrende udvikling med fremkomsten af antibiotikaresistente bakterier, og i 2011 er gonorébakterien blevet multiresistent.[1] Den multiresistente gonoré findes i Japan og kan ikke kureres med cephalosporin, der ellers var lægernes sidste middel mod bakterien.

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer


SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.