Mikrobiom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler kroppens indre og ydre rum. Mere populært udtrykt: Alle de kræ, der kalder din krop for sit hjem.[1] Fra introduktionen af udtrykket betegnede mikrobiom helheden af mikroorganismer, der residerer i og på menneskets krop. Det gælder både kommensaler (mikroorganismer, der ikke skader eller påvirker værten), symbiotiske mikroorganismer (mikroorganismer, der er til gavn for værten) og patogene mikroorganismer (mikroorganismer, der skader værten). Undertiden skelnes mellem mikrobiom og mikrobiota, således at mikrobiom begrænses til det samlede genom af alle kroppens mikroorganismer.

Menneskets krop rummer mere end ti gange så mange mikrobielle celler som menneskeceller, skønt det totale mikrobiom kun skønnes at veje mellem 200 og 1.400 gram, og det samlede mikrobiom indeholder mindst 100 gange så mange gener som det humane genom.[2]

Mikrobiomets betydning for menneskets sundhed blev først almindeligt anerkendt i slutningen af 1990'erne med introduktionen af moderne, hurtige DNA-metoder.

Mange andre miljøer end menneske-kroppen undersøges nu med hensyn til mikrobiomer, f.eks. jord, havvand og ferskvand.

Mikrobiomets sundhedsmæssige betydning[redigér | redigér wikikode]

Tidligst blev man opmærksom på de vitaminproducerende tarmbakterier.[3][4]

Den største betydning af mikrobiomet kan være for auto-immune sygdomme som diabetes, leddegigt, muskeldystrofi, dissemineret sklerose, fibromyalgi og måske visse former for kræft.

Fedme kan måske også skyldes eller forværres af en dårlig blanding af mikroorganismer i tarmen (se henvisning nedenfor).

Mikrobiomet kan også have en sammenhæng med nervefunktioner, idet neurotransmittere kan produceres eller modificeres af visse mikroorganismer.

Tarmfloraen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: tarmflora

Det anslås at en mennesketarm rummer mellem 500 og 1.000 forskellige arter af bakterier. Der er i den seneste tid (2013) blevet fokus på tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i sygdomme og fedme.[5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links og referencer[redigér | redigér wikikode]