Gonzalo Higuaín

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. nov. 2014, 13:08 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Robot: Ændrer omdirigeret kategori Angribere til Angribere (fodbold))
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Gonzalo Higuaín
Personlig information
Fulde navn Gonzalo Gerardo Higuaín
Født 10. december 1987 (36 år)
Brest, Frankrig
Højde 184 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Napoli
Nummer 9
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–2004–2006
2007–2013
2013-
River Plate
Real Madrid
Napoli
035 00(13)
162 00(91)
032 00(17)
Landshold
År Hold Kampe
–2008– Skabelon:F 043 00(23)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 26. april 2014.

† Kampe (mål).

Gonzalo Gerardo "El Pipita" Higuaín (født 10. december 1987) er en argentinsk fodboldspiller som spiller for den italienske klub S.S.C. Napoli. Higuaín er født i Frankrig, men er argentinsk statsborger og har fået sin debut for det argentinske landshold. Higuaín er kendt for sin hurtighed i den sidste 3. del af banen samt hans gode afslutningsevne.

Klubkarriere

River Plate

I sin tid i River Plate blev han udråbt til stortalent og hans daværende træner, Daniel Passarella, sagde blandt andet at han var "bestemt til stjernestatus" og at han havde en "enorm fremtid".

Real Madrid

Real Madrid købte Higuaín for 13 millioner, efter at River Plate tidligere havde afvist et € 10 millioners tilbud for den dengang 19-årige angriber. Han underskrev en kontrakt på seks et halvt år.

Higuaíns første kamp for Real Madrid blev den 14. januar hjemme mod Real Zaragoza, en kamp madrilenerne vandt med 1-0. Higuaíns første mål for klubben kom i en kamp mod lokalrivalerne fra Atlético Madrid den 24. februar 2007. Hans første hjemmebanemål for Real kom i en kamp mod RCD Espanyol den 12. maj 2007. Han var også med til at hjemtage klubbens 30. La Liga-titel i sin debutsæson og den 31. året efter. Selvom han i de første 2 sæsoner stod for nogle afgørende scoringer, var hans præstationer generelt lidt svingende.

Higuaíns endelige gennembrud kom i 2008-09-sæsonen, hvor han med en scoring var med til at afgøre den spanske supercup mod Valencia CF. Han lavede også sit første Real madrid hattrick ved at score alle 4 mål i deres 4-3 sejr over Malaga. Han sluttede sæsonen som klubbens ligatopscorer med 22 mål i ligaen mens han delte titlen som topscoreren i alle turneringer med Raul – de scorede hver især 24 mål.

Sæsonen efter kom de første 2 mål i Champions League for klubben, da han scorede 1 mål i begge kampe mod schweiziske FC Zürich. Denne sæson lavede han også sit 2. hattrick for klubben, og med sine scoringer i løbet af sæsonen havde han stor andel i, at Real Madrid endte på 96 point. Han endte for andet år i træk som Real Madrids ligatopscorer med sine 27 mål i ligaen, men i jagten på Pichichi-trofæet blev han dog toppet af Lionel Messi fra ærkerivalerne FC Barcelona. I juni 2010 valgte Real Madrid at forlænge kontrakten med Higuaín frem til 2016.

I sæsonen 2010-11 scorede han blandt andet klubbens 5200. La Liga mål og klubbens 700. mål i Champions league, og var i første halvdel af sæsonen – ligesom forrige sæson – fortrukket som frontangriber frem for Karim Benzema. Men i december pådrog han sig et diskusprolaps, som han i januar 2011 blev opereret for i Chicago. Denne operation mentes at holde ham ude i 4 måneder, og man forventede, at det vil tage op til et år før han kunne komme tilbage i sin topform.[1] Higuain kom dog allerede tilbage på banen i starten af april og lavede nogle kampe efter et tidligt comeback ved at lave sit 3. hattrick for klubben i deres 6-3 sejr over Valencia CF. Han lagde i samme kamp op til 2 mål for Karim Benzema og Kaká.

I sæsonen 2011-12 var Higuaín så småt tilbage i sin topform. Efter Benzemas gennembrud i anden halvdel af forrige sæson, så stod José Mourinho med et større dilemma om, hvem der skulle være Real Madrids førstevalg som frontangriber. I starten af sæsonen skiftedes de til at starte inde, men senere i sæsonen fik man generelt et indtryk af, at Mourinho fortrak, at Benzema startede inde. Men alligevel optrådte Higuaín meget hyppigt og var sammen med nettop Benzema og Ronaldo med til at skabe den mest scorende trio på 118 mål i alle turneringer. Han blev i mange omgange rygtet væk fra klubben pga. hans mangel på spilletid, men Mourinho fastslog hans enorme betydning for holdet, og sagde at Real Madrid ikke ville acceptere et eneste bud på ham under hans frikøbsklausul på 1,1 milliard kroner. I sidste ende valgte han at blive og bekræftede at han stadig har mange mål at nå i klubben. Han sluttede sæsonen med 22 ligamål – i øvrigt 1 mere mål end Benzema – men blev dog klart overgået af Ronaldos 46 mål. Samlet set i alle turneringer scorede han 26 mål.

Landsholdskarriere

Higuaín var en del af Argentinas trup ved FIFA World Cup 2010, hvor det blev til 4 mål inkl. et hattrick mod Sydkorea, og siden hen er han blevet en fast del af landsholdet og har i alt scoret 13 officielle mål.

Referencer