Gul snerre
| Gul Snerre | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Gentianales (Ensian-ordenen) |
| Familie | Rubiaceae (Krap-familien) |
| Slægt | Galium (Snerre) |
| Art | G. verum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Galium verum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gul Snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias Sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter. Blomsterne dufter sødt og krydret. De søges af mange insekter.
Beskrivelse
Gul Snerre er en løvfældende flerårig urt med en krybende til opstigende vækstform. Bladene er lysegrønne og nåleagtige med tilbagerullet kant, og de sidder i en 8-tallig krans. Planten blomstrer i juni-august. De gule, 4-tallige blomster sidder samlet i tætte, endestillede toppe.
Rodnettet er dybtgående og jordløsnende.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 × 0,60 m (30 × 30 cm/år).
Voksested
| Gul snerre | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = x | F = 4 | R = 7 | N = 3 |
Planten er knyttet til mager jord, hvor græs og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, græsning eller slåning. Det gør den almindelig på overdrev, bakkeskrænter, langs vejkanter, på sandede strandenge og i klitter, hvor dens naturlige naboer er:
- Blodrød Storkenæb (Geranium sanguineum)
- Engelsød (Polypodium vulgare)
- Hare-Kløver (Trifolium arvense)
- Liden Klokke (Campanula rotundifolia)
- Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum)
- Smalbladet Timian (Thymus serpyllum)
Anvendelse
Den er meget velegnet i en anlagt blomstereng, hvor den bidrager til den ret sene blomstring, sammen med sine naturlige naboer.
Værtsplante
Gul Snerre er værtsplante for planteædende insektlarver som for eksempel snerresværmerens.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder/Henvisninger
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Hjemmesiden "Naturligvis"
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)