Smalbladet Timian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Smalbladet Timian ?
Thymus-serpyllum.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Lamigales (Læbeblomst-ordenen)
Familie: Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt: Thymus (Timian)
Art: T. serpyllum
Videnskabeligt artsnavn
Thymus serpyllum
L. emend. Mill.

Smalbladet Timian (Thymus serpyllum) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark er vildtvoksende på heder, i klitter og på tørre overdrev. Den ligner Bredbladet Timian, men stænglen er cylindrisk eller kun lidt firkantet og alsidigt håret. Smalbladet Timian kan anvendes som en smuk bunddækker i haver.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Smalbladet Timian er en stedsegrøn, krybende dværgbusk med en tæppedannende og rodslående vækstform. Barken er først rødlig og behåret, men senere bliver den brun og stribet. Knopperne er rødlige og tæt hårede. De sidder i bundter ved ledknuderne. Bladene er bittesmå og linieformede med indrullet rand og behåring langs den inderste del af bladet.

Blomsterstanden sidder på oprette skud, og den er kugleformet og består af rødviolette læbeblomster med grønne eller røde svøbblade. Hele standen er beklædt med lange, hvide hår. Frøene modner godt i Danmark, hvor de spirer på rå og tør jord.

Rodnettet er trævlet, og stænglerne slår rod dér, hvor ledknuderne rører jorden.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 1 m (5 x 10 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Smalbladet Timian vokser over det meste af Europa (inklusive Danmark) på tørre stepper og heder med mager, varm og tør jord, hvor græs og andre kraftige, skyggende planter bliver holdt nede ved trafik, græsning eller slåning.

I Danmark er den almindelig i det meste af Jylland, i Nordsjælland og på Bornholm.

Dens naturlige naboer er bl.a.:

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Plantens indhold af bakteriedræbende stoffer (mest thymol) gør, at den bruges medicinsk (mod hoste, gigt og mavebesvær).

Den er meget velegnet i en anlagt blomstereng, hvor den bidrager til den ret sene blomstring, sammen med sine naturlige naboer.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]