Klit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Klit (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Klit)
Californisk Mesquite Flat dunes i Death Valley.

En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.

Dannelse[redigér | redigér wikikode]

Hvor vinden har adgang til større sandmasser, som ikke bindes af vegetation eller fugtighed, blæser den sandet (som flyvesand) sammen i dynger eller driver, de såkaldte klitter. Klitter kaldes undertiden dyner efter plattysk »dunen«. Sandet føres frem af vinden over jordoverfladen,, til det møder en hindring: en sten, en busk, et gærde; omkring hindringen samles sandet i en dynge, men denne virker nu selv som en hindring og forstørres mere og mere ved tilført sand, og såaaledes danner der sig en klit, hvis skråning mod vinden omtrent er 5°, og hvis skråning på læsiden omtrent er 30°. Klittens sand føres efterhånden af vinden opad i dens vindside til toppen og falder så ned på læsiden; herved »vandrer« klitten langsomt frem i vindens retning. Imidlertid indfinder klitplanterne sig, og ved at disse holder på sandet, mere på et sted end paa et andet, bliver den regelmæssige klit brudt og får et uordnet og uregelmæssigt udseende. Uregelmæssigheden er dog kun tilsyneladende, idet klitten i det store og hele antager form af en parabel, hvis akse har vindens retning, og hvis konkave side vender mod vinden. Midterpartiet føres frem i vindretningen, og siderne drages ud og danner »rimmer«, som får vindens retning. I reglen består klitter af kvartssand, sjældnere af vulkansk aske (Island) eller kalksand. Ejendommelig for deres indre bygning er den diskordante parallelstruktur, som skyldes vindens vekslende retning og styrke.

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

Udsigt over Europas største sandklit, den 107 m høje Dune du Pyla i Frankrig

Klitter når en meget uens størrelse. I Sahara skal de kunne nå en højde af 200 m; i den libyske ørken er den almindelige højde. 20—30 m. På Frankrigs middelhavskyst bliver de kun 6—7 m, i Gascogne 50 m; i Jylland indtil 30 m, Bairchanerne i Turkestan i reglen ikke over 10 m.

Skadevirkninger[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Sandflugt og sandflugt i Danmark
Sandklit i Colorado, USA.

Når klitterne er store, kan de ved deres vandringer forårsage stor skade. Klitten på landtangen uden for Kurisches Haff vandrer ca. 6 m årlig og begraver skove og marker under sig. Byen Pillkoppen er to gange blevet flyttet og trues nu for 3. gang med ødelæggelse. Rantum kirkeSild blev nedrevet 1757, da klitten nåede den. Allerede 1791 var klitten gået hen over kirken, og ruinerne af den kom frem på klittens vindside. Skagens gamle kirke blev tilsandet 1775. Klittens vandringer søges standsede ved beplantning med klitplanter, navnlig hjælme (Ammophila arenaria). Af helt ubevoksede klitter, miler findes i Danmark kun ganske enkelte sydvest for Skagen samt den store Stude mile syd for Kandestederne. Toppen af denne mile har en højde over vandfladen af 41 m, over den omgivende slette af ca. 20 m. Den er ca. 1 km lang og ca. ½ km. bred. Den vandrer årlig ca. 8 m mod øst; ved stærk storm kan man iagttage dens vandring.

Når en klit vandrer hen over sandede jorder, kvæler den vegetationen, og klittens underlag kan da komme i flugt tillige med det dækkende flyvesand således, at klitten på sin vandring tager en del med sig af underlaget. Ved Kandestederne findes »Brøndsteder«, runde eller firkantede samlinger af sten og jord, som nu står helt oven på sandet. Klitten har nemlig, da den forlod stedet, taget så meget af det underliggende sand med sig, som brøndene var dybe, vel omtrent et par meter.

Klitter kan få betydning ved at vandre ud i søer eller fjorde og opfylde disse. Således blev Hanvejle og Bygholm vejle i Limfjorden næsten udfyldte i slutningen af det 18. århundrede.

Former for Klitter[redigér | redigér wikikode]

Vandreklitter[redigér | redigér wikikode]

Klitter, der ikke sikres, kan vandre langt i løbet af forholdsvis kort tid. Den største vandreklit i Danmark, som nu er fredet og altså får lov til at bevæge sig frit, er Råbjerg Mile ved Skagen. Klitten bevæger sig i øst-vestlig retning og er formet som en såkaldt parabelklit med to lange parabel-arme, der strækker sig mod vest. Den andenstørste vandreklit i Danmark er Rubjerg Knude

Kystklitter[redigér | redigér wikikode]

Indlandsklitter ved Kærsgård Strand

Kystklitterne findes specielt ved Jyllands vestkyst, ved Vadehavsøerne, på Læsø og Anholt og ved Nordsjællands kyst. Ved Jyllands vestkyst kan klitbæltet blive op til 15 km bredt. Her findes også Blåbjerg Klit, der med ca. 64 m er Danmarks højeste.

Ifølge oplysninger fra Landbrugsministeriets arealdatakontor består 4% af landets areal af flyvesandsarealer. Klitgryde er en lavning mellem klitter. Ofte benyttes en klitgryde til ophold for strandens gæster, hvor de kan ligge i læ for både vinden og de andre gæsters blikke.

Klitflora[redigér | redigér wikikode]

Hvid klit ved Grenen

Klitten er en af de mest ustabile biotoper, da sandet konstant flyttes rundt. Først når ekstremt hårdføre planter får fat, bliver klitten stabiliseret. Flere steder i Danmark består kystsikringen af udplantning af hjælme til at holde på klitterne for at forhindre sandflugt. Klitternes bevoksning varierer meget og kan inddeles i bælter: Den hvide klit, den grønne klit, eller grønsværklitten og den grå klit.

Den hvide klit[redigér | redigér wikikode]

Den yderste klit, der konstant er i bevægelse og kun nogle steder er bevokset med de mest hårdføre planter som marehalm og hjælme, kaldes den hvide klit. Sandet er her ofte meget kalkrigt, da det er blandet op med stumper af døde havdyrs skaller. Den hvide klit er et barsk sted for planter – da der både er ekstremt tørt, salt- og vindpåvirket. Kun enkelte arter er så godt tilpassede, at de kan overleve i den hvide klit. Det gælder for eksempel for Almindelig Marehalm, Almindelig Strandkål, Sand-Hjælme, Strand-Kvik og Strand-Mandstro.

Grønsværklitten[redigér | redigér wikikode]

Når den hvide klit langsomt bliver bevokset, bliver plantesamfundet gradvist mere stabilt og andre planter kan dermed indvandre. Sandet er her stadig meget kalkholdigt. Næste stadie i successionen er nu grønsværklitten. Her er en frodig vegetation af forskellige græsser og blomsterplanter – for eksempel: Gul Snerre, Rød Svingel, Sand-Hjælme, mosser og laver.

Den grå klit[redigér | redigér wikikode]

I overgangen videre fra grønsværklitten forekommer ofte et bælte, der bliver kaldt den brune klit. Her vokser overvejende brune mosser og laver, der giver klitten dens navn. Den brune klit går over i den grå klit. Sandet ved den grå klit er udvasket for de fleste næringsstoffer, og det reagerer surt. Det er samtidig så stabiliseret, at mosser og laver, f.eks. rensdyrlaver og bægerlaver, kan gro. Den ringe næring favoriserer laverne og mosserne, der er meget nøjsomme. Det er mosaikker af disse vækster, der giver klitten dens farve og særpræg. Mosser og laver vokser ekstremt langsomt. Selv en lille pude mos, eller en stump rensdyrlav på størrelse med en hånd kan være 10-30 år om at gro op, så den grå klits samfund er gammelt. Rodnettet er overfladisk og gør dette bælte meget sårbart overfor slid – f.eks. strandgæsters færden. Bliver der først slidt hul i bevoksningen, så vinden igen kan få fat i sandet, udvikles bare indsande, kaldet vindbrud, hvor sandet igen flyttes rundt, og planterne har svært ved at indvandre igen.

Klithede[redigér | redigér wikikode]

Næste trin i udviklingen fremkommer, når et lille lag af organisk materiale har lejret sig ovenpå sandet. Hermed indvandrer igen nye planter, og klitten kaldes nu en klithede. Her dominerer Almindelig Revling og Hedelyng. I våde områder på klitheden ses også Klokke-Lyng og Liden Klokke.

Ved de fleste danske sandstrande er der hvide klitter, hvor strandens gæster ofte ligger i læ i gryderne mellem de enkelte klitter et stykke fra vandkanten.

Panorama De Panne Dunes, Belgien.

Kendte klitforekomster[redigér | redigér wikikode]

Klitter findes i Danmark især på hele Jyllands vestkyst og i mindre områder (indsande og indlandsklitter) i det indre af halvøen; endvidere ved Tisvilde på Sjælland og ved DueoddeBornholm. I Sønderjylland findes to klitrækker, adskilte ved marsken. Den inderste række er ældre end denne. Afstanden mellem rækkerne er enkelte steder 30—35 km. Kendte udenlandske klitforekomster er Frankrigs vestkyst og kysterne af Holland, Pommern og Kurland. På Michigan-søens sydøstkyst findes betydelige klitter, ligeså på Østkysten af det Kaspiske Hav.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

  • 8 December 2004, Physicsweb: Physicist solves desert mystery Citat: "..."The sounds result from avalanches in which the grains drum on one another, exciting elastic waves on the dune surface, with the vibration of the sand bed tending to synchronise the collisions," he told PhysicsWeb. "In many ways the surface of the sand bed acts like the membrane in a loudspeaker."..."
  • 12 July 2006 , Physicsweb: Singing to the tune of sand Citat: "...Now, Stéphane Douady from the French national research council and colleagues have proposed that the sounds come from the synchronisation of the motion of the sand grains as they pass over each other...105 decibels and have frequencies between about 65 and 110 Hertz...Grains that sing are round with a smooth coating of silica gel, while grains that are wet or don't have this layer do not emit a sound..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons Commons: Klit – billeder, video og/eller lyd
Oversigt over danske biotoper
Eng | Hede | Højmose | Klit | Lavmose | Løvskov | Nåleskov | Overdrev | Strand | Strandeng | | Vandløb