Gul lærkespore

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gul lærkespore
Selvvalgt voksested: Kirkediget ved Malling Kirke.
Selvvalgt voksested: Kirkediget ved Malling Kirke.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ranunculales (Ranunkel-ordenen)
Familie Papaveraceae (Valmue-familien)
Slægt Pseudofumaria (Lærkespore)
Art P. lutea
Synonymer
Corydalis lutea
Hjælp til læsning af taksobokse

Gul lærkespore (Pseudofumaria lutea) er en staude med en tueformet, løs vækst. Planten er giftig.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Hvert skud er meget tæt forgrenet. Skud og blade er nøgne og glatte. Bladene er ægformede og dobbelt til tredobbelt snitdelte med helrandede småblade. Hovedblomstringen sker i maj, men blomstringen fortsætter, og der er stadigvæk blomsterplanten hen i september måned. De gule blomster har en kort spore på undersiden, og de sidder samlet i tætte stande. Frøene modner godt og spirer meget villigt.

Jordstænglen er vandret og ligger højt i jorden. Rødderne er fint og tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,3 × 0,3 m (30 × 30 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

Indikatorværdier
Gul lærkespore
L = 6 T = 7 K = 4 F = 6 R = 9 N = 5

Gul lærkespore er udbredt i den sydøstlige del af Alperne, hvor den tilhører plantesamfundet Cymbalario-Asplenion, der hører hjemme i klipperevner og mellem blokke på kalkbund. Arten er dog forvildet fra haverne og naturaliseret over det meste af verden.

I Mannheim-Heidelberg området (Baden-Württemberg) findes den voksende i mursprækker sammen med bl.a. fladstrået rapgræs, gyldenlak, hvid stenurt, liden rustbregne, lundrapgræs, murrude, Parietaria judaica (en springknap-art), rundfinnet radeløv, rød sporebaldrian, svaleurt og vedbendtorskemund. [1]


Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]