Gustav Heinrich Wiedemann

Gustav Heinrich Wiedemann 2. oktober 1826 i Berlin - 23. marts 1899) var en tysk fysiker, far til Eilhard og Alfred Wiedemann.

Wiedemann studerede fysik og kemi i Berlin, især under H.G. Magnus. I 1854 blev han professor i fysik ved Universitetet i Basel, 1863 i Karlsruhe og 1871 professor i fysisk kemi ved Universitetet i Leipzig. Senere ombyttede han stillingen med professoratet i fysik sammesteds.

Af Wiedemanns fysiske arbejder må nævnes: 1853 en Række Maalinger sammen med Franz) af Metallers Varmeledningsevne og dennes Forhold til den elektriske Ledningsevne, 1856 Undersøgelser over elektriske Forhold ved Vædskers Bevægelse gennem porøse Vægge (elektrisk Endosmose) og omtrent paa samme Tid Arbejder over Forbindelsen mellem Jernets magnetiske og mekaniske Forhold. Mere kendt blev W. dog ved sin Redaktørvirksomhed. 1860 begyndte han paa sin store Haandbog »Die Lehre vom Galvanismus und Magnetismus«. I tredie Udgave ændredes Titlen til »Die Lehre von der Elektricität«, der i 2. (4.) Udgave (Braunschweig 1893—98) fylder 4 meget store Bind. Ved Poggendorffs død 1877 overtog W. Redaktionen af »Annalen der Physik und Chemie«, Tysklands ældste og anseligste fysiske Tidsskrift, samt af de samme Aar begyndte »Beiblätter«, der indeholder en meget udførlig Litteraturoversigt. Tidsskriftet blev fra 1893 redigeret af Wiedemann og sønnen Eilhard i Forening; ved Faderens Død gik Redaktionen over til Paul Drude (d. 5. Juli 1906), og Navnet forandredes samtidig til "Annalen der Physik".

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.