Højvelbårenhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Højvelbårenhed (tysk: Seine Durchlaucht (S.D.) eller Ihre Durchlaucht (I.D.)) er en tiltaleform som blev brugt i det tysk-romerske rige. Den er afledt af det latinske Serenitas eller Serenissimus, som blev brugt af de romerske kejsere Flavius Honorius og Arcadius og senere af de frankiske og gotiske konger.

På fransk bliver titlen oversat til Son Altesse Sérénissime (S.A.S., flertal AA. SS.) og på engelsk til His/Her Serene Highness (HSH). Nogle adelige familier i Belgien bruger den nederlandske titel Doorluchtige Hoogheid.

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

Tiltaleformen blev tildelt af den (tysk-)romerske kejseren til slægter, som var regerende fyrster frem til 1806. I nogle slægter blev den ført af alle medlemmer, i andre bare af overhovedet og eventuelt arvingen. Tiltaleformen er også blevet brugt af efterkommere af prinser, der har indgået ulige ægteskaber.

Efter at adelens offentlig-retslige stilling bortfaldt i Tyskland i 1918 har tiltaleformen ikke længere nogen formel stilling, men bruges stadig som en høflighedsform.

Liechtenstein og Monaco[redigér | redigér wikikode]

De eneste suveræne herskere, som bruger tiltaleformen i dag, er fyrsterne af Liechtenstein og Monaco.

Holland[redigér | redigér wikikode]

I Holland er nogle af dronning Beatrixs efterkommere grever eller grevinder af Oranje-Nassau. De kan tiltales Hooggeboren Heer (højbårne herre) eller Hooggeboren Vrouwe (højbårne frue).

Udvalg af adelsfamilier, som måtte benytte prædikatet[redigér | redigér wikikode]