Halvspækhugger
| Halvspækhugger | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Cetacea (Hvaler) |
| Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
| Familie | Delphinidae (Delfiner) |
| Slægt | Pseudorca |
| Art | crassidens |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pseudorca crassidens | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Halvspækhuggeren (Pseudorca crassidens) er en af de største delfiner i verden. Den lever i tempererede og tropiske vande over hele jorden. Som navnet antyder, deler Halvspækhuggeren en række karakteristika med den velkendte Spækhugger. De to arter ser relativt ens ud, og ligesom spækhuggeren angriber Halvspækhuggeren også hvaler og andre delfiner.
Halvspækhuggeren er ikke specielt godt studeret i naturen – meget af den data man har om delfinen er skaffet fra strandede dyr.
Dyret er det eneste medlem i Pseudorca slægten.
Fysisk beskrivelse og opførsel
Delfinen har en slank krop, med en rygfinne der kan være mere end 35 cm høj. En af artens karakteristika er en bøjning halvvejs nede af lufferne, typisk kaldet "albuen". Spidserne af halefinnen er spidse, og midten af halen har en tydelig kløft. Halvspækhuggeren er ensfarvet mørkegrå eller sort. Den bliver op til 6 m lang, kan veje 1,500 kg og leve i ca. 60 år.
Halvspækhuggeren er et socialt dyr, der lever i grupper på 10-50 individer. Det er en hurtig og aktiv svømmer. Den kan hoppe helt fri af vandet, og vil ofte lande på siden med et stort plask. Andre gange vil dykningen være meget elegant, og næsten ikke efterlade sig spor. Den opsøger skibe for at ride på deres bov- og agterbølger.
Population og distribution
Selv om den ikke ses ofte til havs, lader halvspækhuggeren til at være udbredt, omend sjælden, i tempererede og tropiske vande. De er set i relativt lave vande, så som Middelhavet og Rødehavet såvel som Atlanterhavet (fra Skotland til Argentina), det Indiske Ocean (i kystområderne) og Stillehavet fra Japan til New Zealand.
Den totale population er ukendt. Det østlige Stillehav estimeres til at have over 40.000 individer, hvilket sandsynligvis er den største gruppe.
Halvspækhuggeren og delfiner har avlet i fangenskab og produceret det man kalder en 'Wolphin'.
Menneskelig interaktion
Halvspækhuggeren har været jaget, men ikke i udbredt grad, i Vestindien og Indonesien. I Japan bliver en lille mængde af disse delfiner dræbt hvert år.
Halvspækhuggere har længe været udsat for fiskernes vrede, især tunfiskere. Delfinerne tager fisk fra linerne, der bruges af fiskerne. Dette har ledt til en koncentreret indsats bl.a. fra Japanske fiskere fra Iki, der ville udrydde arten i området. 900 individer blev dræbt af denne grund mellem 1965 og 1990.
Den 2. juni 2005 strandede ca. 140 halvspækhuggere ved Geographe Bugten i det vestlige Australien. Hovedgruppen var splittet op i fire forskellige strandinger langs kysten, men de var successfyldt flyttet tilbage til vandet, med kun ét dødsfald, efter en hjælpeindsats fra 1.500 frivillige.
Galleri
-
Halvspækhugger (t.v.) i fangenskab med delfin i Japan -
Strandede halvspækhuggere ved Flinders Bay i 1986 -
Størrelsesforhold sammenlignet med et menneske
.JPG)
