Hvaler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvaler ?
Pukkelhval
Pukkelhval
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Cetacea (Hvaler)
Underorden
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler havpattedyr. Opslagsordet har også anden betydning, se Hvaler kommune.

Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden inden for pattedyrene. Den er opdelt i tre underordner:

Nyere molekylærgenetiske slægtsskabsstudier og fund af fossile urhvaler peger entydigt på at hvalerne i virkeligheden er parrettåede hovdyr (Orden Artiodactyla). Der forestår derfor en revision af systematikken og dette resulterer formentlig i dannelsen af en ny orden, Cetartiodactyla, der indeholder både de nuværende Artiodactyla og Cetacea. Cetacea reduceres derved formentlig til en underorden. Af nulevende landdyr er hvalerne (molekylærbiologisk) nærmest beslægtet med flodheste[1]. Palæontologisk set kan hvalerne nedstamme fra kødædende urhovdyr, kaldet mesonychider[2].

Eksempler på bardehvaler er blåhval, finhval, pukkelhval, nordkaper, grønlandshval og gråhval. Bardehvalerne har i stedet for tænder, flere lange, smalle hornplader i overmunden – kaldet barder. Hvalen spiser ved at fylde munden med vand som trykkes ud gennem barderne med tungen. I barderne hænger mange smådyr fast, som kan være krill eller fisk, og som hvalen derefter sluger. Et andet kendetegn ved bardehvaler er at de altid har to blåsthuller oven på hovedet. Der er stort set 3 fourageringsteknikker: Finhvalerne sluger store mængder af vand på én gang i munden, rethvalerne sier vandet mens de svømmer, og gråhvalen hvirvler havbunden op, som den så filtrerer for bunddyr.

Enkelte hvalarter, for eksempel pukkelhvalen kan udstøde lange melodiske toner, også kaldet hvalsang, som menes at fungere som kommunikation.

Tandhvalerne har mange små spidse tænder i munden. De jager aktivt føde, f.eks. fisk, blæksprutter eller sæler og har brug for tænderne til at holde fangsten fast med. Tandhvaler har kun et enkelt blåsthul oven på hovedet.

Eksempler på tandhvaler: Kaskelothval, delfin, hectors delfin, spækhugger, narhval, marsvin, hvidhval...

Hvalarter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hvalarter

Hvalfangst[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Hvalfangst og Hvalfangstens historie
Hvalfangst i sidste halvdel af 1800-tallet

Det er uvist hvornår mennesket først begyndte jagten på hvaler; de tidligste arkæologiske fund som indikerer hvalfangst er blevet fundet i Sydkorea, hvor indridsede tegninger (dateret til 6000 f.Kr.) viser at stenaldermennesker har jagtet hvaler fra både og med spyd.

Hvalfangst var til at begynde med begrænset til kystnære områder, som for eksempel de baskiske fiskere, der også jagede den nordatlantiske rethval fra 1400 til 1700-tallet, eller fiskeriet omkring Svalbard og Grønland fra ca. 1600-1900-tallet. Men efter mere avancerede hvalfangstteknikker dukkede op er visse hvalarter dog blevet alvorlig påvirket af fangstvirksomheden. Disse metoder opstod i 1800-tallet, først og fremmest pga. den øgede efterspørgsel efter hvalolie, mens det senere i 1900-tallet var det efterspørgslen efter hvalkød som var mest udslagsgivende, eftersom brugen af hvalolie i større grad blev erstattet af petroleum.

Pelagisk hvalfangst blev drevet af store hvalfangstekspeditioner, som almindeligvis bestod af et flydende hvalkogeri og op imod 10 hvalbåde. Især Norge, England, Nederlandene og Japan udrustede den slags ekspeditioner i 1950'erne, og fangsten blev hovedsageligt drevet i Sydpolarhavet.

Fredning og ny fangst[redigér | redigér wikikode]

Observation

I 1982 vedtog Den internationale hvalfangstkommission (IWC) en midlertidigt fangststop (moratorium) for al kommerciel hvalfangst med virkning fra 1986. Fra lande som ønsker at genoptage den kommercielle hvalfangst er det siden da ofte blevet hævdet at især bestanden af vågehvaler i dag godt kan bære en fornyet og reguleret jagt, men forslag om omhævelse af moratoriet fra 1986 har endnu ikke vundet tilslutning i IWC.

I januar 2007 ændrede IUCN status for en række hvalarter på organisationens rødliste, og flere af bestandene bliver nu regnet som ikke-truede; det drejer sig om vågehval, pukkelhval, hvidhval, narhval, hvidnæse, Hvidskæving og marsvin[3].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • "Danmark fanger hvaler", Natur og Museum, 18. årgang, nr. 1-2. 1977. Naturhistorisk Museum, Århus.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: