Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Henrik 2. den Helige (6. maj 973 – 13. juli 1024) var tysk konge fra 1002 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1014. Henrik 2. var søn af Henrik 2. af Bayern og arvede ved faderens død (995) hertugdømmet Bayern. Efter Otto 3.s død blev Henrik 2. valgt til tysk konge i Mainz den 7. juni 1002. I begyndelsen anerkendtes han kun af frankerne og bayerne, men han tvang efterhånden de øvrige landsdele til at hylde ham som konge. Henrik 2. arbejdede for at genoprette den opløsning af riger, der var foregået under hans forgænger. Han vendte sig især mod Boleslaw 1. af Polen, som havde erobret dele af det tyske rige i øst, samt Arduin af Ivrea som havde gjort sig selv til konge af Italien. Det lykkedes efter lang strid Boleslaw 1. at beholde Lausitz. Mod Italien kæmpede Henrik 2. første gang 1004 og kronedes med den langobardiske jernkrone (dvs. konge af Italien). Under sit andet togt (1013-14) lykkedes det ham at styrte Arduin og kronedes til kejser den 14. februar 1014. Henrik foretog endnu et togt til Italien i 1021 for at støtte det sydlige Italiens oprør mod den bysantinske kejser.

I den indre styrelse fulgte Henrik 2. sine forgængeres politik og forbigik de verdslige fyrster og støttede sig til biskopperne og tog dem på råd om rigets forvaltning. I kirkelig henseende støttede Henrik II cluniacensernes reformideer. Henrik 2. blev kanoniseret 1146 af Eugenius 3., og også hans dronning Kunigunde (død 1038) blev helgenkåret.