Henrik 4. af Frankrig
For andre personer med navnet Henrik 4., se Henrik 4..
Henrik 4. af Frankrig (Henrik 3. af Navarra) (13. december 1553 – 14. maj 1610) var konge af Frankrig 1589-1610, den første konge af Bourbonslægten. Hans forældre var Anton af Bourbon og Jeanne d'Albret.
Han var dattersøn af Frans 1.'s søster Margrethe af Navarra og derfor nærmeste tronarving, da Valois-slægten uddøde 1589 midt under religionskrigene. Oprindelig protestant gik han i 1593 over til katolicismen, da franskmændene nægtede at gøre en kætter til konge ("Paris er vel en messe værd"). Skabte som konge forlig mellem de stridende religioner og gav ved Nantes-ediktet i 1598 huguenotterne udstrakt frihed.
Han havde betydelige evner som statsmand og genrejste sammen med sin dygtige finansminister Sully landets økonomi efter religionskrigene. De to støttede erhvervslivet og satte store vej- og kanalanlæg i gang. Det var i hans regeringsperiode, at Frankrig startede koloniseringen af Canada og grundlagde hovedstaden Quebec.
Han var en venlig og munter mand og var højt elsket af befolkningen. Alligevel blev han myrdet 14. maj 1610 i Paris af en katolsk fanatiker François Ravaillac.
Se også
| Foregående: | Franske regenter | Efterfølgende: |
| Henrik 3. af Frankrig 1574-1589 |
Ludvig 13. af Frankrig 1610-1643 |
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |