Nantes-ediktet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nantes-ediktet

Nantes-ediktet blev udstedt Nantes 13. april 1598 af den franske konge Henrik 4. Ediktet gav protestanterne frihed til at dyrke deres religion efter visse nærmere bestemte regler og overlod dem visse militært beskyttede byer. Henrik 4. var oprindelig protestant, men konverterede til katolicismen for at kunne bestige den franske trone. Derfor det kendte citat: "Paris vaut bien une messe" ("Paris er vel en messe værd.").

Ediktet er – som vel den eneste traktat i verdenshistorien – bedst kendt for tilbagekaldelsen.
Den skete i tre etaper:

  1. Ludvig 13. ophævede 1629 protestanternes ret til militær beskyttelse, hvilket bl.a. førte til belejringen af La Rochelle.
  2. I perioden 16601685 søgte kongen, Ludvig 14. at fremprovokere protestanternes konvertering til katolicismen, hvilket førte til hemmelige selskaber, der fortsat praktiserede en katolsk-fjendtlig tro.
  3. Ludvig 14. tilbagekaldte definitivt Nantes-ediktet i 1685, hvilket førte til mange protestanters flugt. Ved deres ankomst i Danmark fik de betegnelsen huguenotterne. Mange af disse bosatte sig i Fredericia. Herfra kendes franske navne som Betacq, Bottelet, Charnique, Collier, Deleuran, Desmarets, Devantier, Dufour, Dufresne, Dupont, Feut, Fournaise, Hermann (Armand), Honoré, Jourdain, Killemond, La Bove, Le Blond, Le Fevre, Logier, Louison, Stein, Suppli, Vilain, Villaume, m.m.
Napoleon Bonaparte Stub
Denne artikel om Europas historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Europa