Henrik 4. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

For andre personer med navnet Henrik 4., se Henrik 4..

Henrik 4. af Frankrig (Henrik 3. af Navarra) (13. december 1553 - 14. maj 1610) var konge af Frankrig 1589-1610, den første konge af Bourbonslægten. Hans forældre var Anton af Bourbon og Jeanne d'Albret.

Han var sønnesøn af Frans 1.'s søster Margrethe af Navarra og derfor nærmeste tronarving da Valois-slægten uddøde 1589, midt under religionskrigene. Oprindelig protestant, men gik i 1593 over til katolicismen, da franskmændene nægtede at gøre en kætter til konge ("Paris er vel en messe værd"). Skabte som konge forlig mellem de stridende religioner og gav ved Nantes-ediktet i 1598 huguenotterne udstrakt frihed.

Han havde betydelige evner som statsmand, og genrejste sammen med sin dygtige finansminister Sully landets økonomi efter religionskrigene. De støttede erhvervslivet og satte store vej- og kanalanlæg i gang. Det var ligeledes i hans regeringsperiode, at Frankrig startede koloniseringen af Canada og grundlagde hovedstaden Quebec.

Han var en venlig og munter mand, og blev højt elsket af befolkningen, men blev alligevel myrdet 14. maj 1610 i Paris, af en katolsk fanatiker ved navn François Ravaillac.

[redigér] Se også

• Franske regenter
• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 17. århundrede

Efterfulgte:	Franske regenter	Efterfulgtes af:
Henrik 3. af Frankrig 1574-1589		Ludvig 13. af Frankrig 1610-1643

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Henrik 4. af Frankrig

Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.