Henry Fuseli

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Portræt af Johann Heinrich Füssli malt af James Northcote 1778

Henry Fuseli på tysk Johann Heinrich Füssli (7. februar 174116. april 1825) var en britisk maler, håndværker og kunstskribent med tysk-schweizisk baggrund. Ud over sit kunstneriske virke er Fuseli kendt for at han havde et forhold til forfatteren Mary Wollstonecraft.

Fuseli blev født i Zürich i Schweiz som søn af maleren Johann Caspar Füssli. Han forlod Schweiz i 1761 og boede derefter i både Tyskland, Storbritannien og Italien. Mens han boede i Italien skiftede han navn fra Füssli til Fuseli, da det lød mere italiensk. I 1779 slog han sig ned i Storbritannien, hvor han boede til sin død. I 1799 blev han professor ved kunstakademiet i London og i 1804 blev han rektor samme sted. Fuselis nok kendteste maleri er Mareridtet som findes i flere udgaver. Han er begravet ved St Paul's Cathedral.

Kilder

  • Vibeke Knudsen, Johann Heinrich Füssli – Tegninger, Den Kongelige Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst København, 1988. ISBN 87-87273-99-3.