Hilma af Klint

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 14:36 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Hilma af Klint

Hilma af Klint (26. oktober 1862 [1]Karlbergs slott i Stockholm - 21. oktober 1944 i Danderyd) var en svensk kunstner, antroposof og pioner indenfor abstrakt maleri. Hun indgik i gruppen De fem og hendes systematiske malerier er visuelle repræsentationer af komplekse filosofiske idéer. Hilma af Klint er en for mange ukendt gigant i den svenske kunsthistorie[2].

Hun var en radikal banebryder for den kunst der vendte sig veg fra den synlige virkelighed. Allerede 1906 kom hun til at udvikle et abstrakt billedsprog. Hilma af Klints værker drejer sig ikke om den rene abstraktion, om form og farve for dets egen skyld, men om at gestalte det ikke synlige. Det gjorde hun i mange år før Wassily Kandinsky, Piet Mondrian, og Kazimir Malevitj, som endnu betragtes som foregangsmænd indenfor den abstrakte 1900-talskunst.

Hilma af Klint begyndte sin kunstneriske uddannelse ved den Tekniske Højskole i Stockholm (nuværende Konstfack), samtidig som hun gik til undervisning i portrætmaleri. I årene mellem 1882 og 1887 var hun elev vid Kunstakademiet. Efter afsluttet studietid, og frem til 1908, malede hun og udstillede potræt og landskaber i naturalistisk stil.

Efterhånden opgav hun det naturalistiske billedsprog. Hilma af Klint gik ud fra at der fandtes en åndelig dimension i tilværelsen og hun ville synliggøre sammenhæng som ligger udenom det vores øjne kan se. I lighed med mange af sine samtidige var hun påvirket af åndelige strømninger, særdeles af spiritisme, teosofi og senere tillige antroposofi. Hun var af den opfattelse at hun, når hun malede, stod i forbindelse med en højere bevidsthed, som fremførte sine budskaber gennem hende. I sit maleri ville hun udforske de forskellige dimensioner i menneskets eksistens.

Hilma af Klint efterlod mere end 1000 malerier og andre værker på papir. Hun udstillede sine tidlige, naturalistiske værker, men valgte ikke at vise sit abstrakte maleri i sin levetid. I sit testamente foreskrev hun at de abstrakte værker ikke skulle være offentligt tilgængelige før tidligst tyve år efter hendes død. Hun var overbevidst om at man først på det tidspunkt ville indse deres betydning.

Eksterne kilder og henvisninger