Stockholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stockholm
Byvåben Stockholms bydele
Stockholm vapen bra.svg
Stockholm boroughs 1998-2006.svg
Stockholm Montage.png
Overblik
Land: Sverige Sverige
Motto: The Capital of Scandinavia, Nordens Venedig, Eken, Europas Pärla, Mälardrottningen
Borgmester: Sten Nordin
Grundlagt: omkring 1250
Demografi
Kommune: 877.543(2012)
 - Areal: 187,7 km²
 - Befolkningstæthed: 4557 pr. km²
Byområde: 1.372.565(2010)
 - Areal: 381,6 km²
 - Befolkningstæthed: 3597 pr. km²
Storstockholm: 2.119.760(2010)
 - Areal: 6.519 km²
 - Befolkningstæthed: 318 pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: Ligger ved vandet m
Hjemmeside: www.stockholm.se
Oversigtskort

Koordinater: 59°19′0″N 18°3′0″E / 59.31667°N 18.05000°Ø / 59.31667; 18.05000

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets og Nordens største by. Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke, som lå ved nogle små holme, hvor Mälarens ferskvand og Østersøens brakvand mødes. Byen ligger i to svenske landskaber: den sydlige del i Södermanland og den nordlige del af byen i Uppland. Byen var let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder og med byens centrale dele placeret på øer. Hele den gamle bydel Gamla Stan ligger på en ø midt i byen.

Administrativt er byen en kommune i Stockholms län med 877.543 indbyggere (2012) på et areal af 188 km² [1][2]. Byområdet (på svensk tätorten) er Nordens største og har 1.372.565 indbyggere (2010) på arealet 382 km². [3] Storstockholm, der ifølge det svenske statitiske institut SCB er det samme som Stockholms län [4], har 2.119.760 indbyggere i et område på 6.519 km².

Stockholm er sæde for Sveriges regering og riksdag. Desuden har Sveriges statsoverhoved, kong Carl XVI Gustaf, sin residens på Stockholms Slot.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byens grundlæggelse[redigér | redigér wikikode]

Byen nævnes første gang i 1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne i Bergslagen. Der har sandsynligvis ikke tidligere været en by på dette sted. Byen er efter sigende grundlagt af Birger Jarl på øen Stadsholmen, som nu er kendt som Gamla Stan, med det formål at få et støttepunkt, der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer som Sigtuna ved søen Mälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellem Østersøen og Mälaren.

I løbet af de næste årtier efter fæstningsbyggeriet omkring 1250 opstod der efterhånden en by på holmen "Stadsholmen" det nuværende Gamla Stan i indsejlingen til Mälaren. Udviklingen gik så hurtigt, at byen i slutningen af det 13. århundrede blev beskrevet som den største by i Sverige. Den var dog ikke hovedstad, da Sverige ikke blev regeret fra en fast kongelig residensby.

Grunden til byens udvikling skal hovedsageligt findes i byens gode strategiske placering, og at byen blev begunstiget af hele Østersøens generelle opblomstring, som især Hansaens handel bidrog til.

Fra Middelalderen til nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Under Kalmarunionen, hvor Sverige var underlagt den danske trone, kom Stockholm til at danne centrum for svensk modstand mod de danske konger. I 1520 indtog den danske kong Christian 2. byen og beordrede en massehenrettelse på dele af den svenske adel; en begivenhed der senere er blevet kendt som det stockholmske blodbad i historieskrivning. Antallet af henrettede var højst 50.

Gustav Vasa undslap blodbadet og kunne iværksætte et regulært oprør mod den danske trone med hjælp fra befolkningen i Dalarna, og i 1523 blev Stockholm atter svensk. Senere takkade kong Gustav folket i Dalarna med massehenrettelser under Klockaruppropet, og i Småland straffedes oprørslederen Nils Dacke og hans tillhængere på samme måde.

I løbet af det 17. århundrede førte den svenske opstigning under kong Gustav 2. Adolf til stor magt for byen. Fra 1610 til 1680 blev byens indbyggertal seksdoblet. Stockholm var blevet officiel hovedstad for det svenske rige, og kongen havde sin faste bopæl på slottet Tre Kroner. Det brændte ned til grunden i 1697. Stockholm var centrum for et svensk rige, der strakte sig fra Skåne i syd, Lapland i nord og Finland og Baltikum i øst.

Med nederlaget i Den store nordiske krig 1720 og en pestepidemi stagnerede udviklingen i Stockholm. Det lykkedes dog at opføre dagens Kungliga slottet i det 18. århundrede.

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

I 2. halvdel af det 19. århundrede slog industrialiseringen for alvor igennem i Stockholm. Store industrier blev grundlagt, og byen spredte sig med al hast i nye kvarterer, bl.a. Östermalm. En enorm indvandring fik byen til at eksplodere befolkningsmæssigt. I slutningen af det 19. århundrede var kun 40 procent af byens indbyggere indfødte stockholmere.

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af det 20. århundrede havde Stockholm omkring 300.000 indbyggere. Det begyndte at blive trangt i det centrale Stockholm: mange familier boede i små forfaldne lejligheder. Efter første verdenskrig fik de fleste hjem rindende vand og kloakering. I 1936 blev byens første lufthavn Bromma flygplats indviet. I slutningen af 1940'erne grundlages det almennyttige boligselskab Svenska Bostäder, hvis arkitekter lavede planer for nye bydele, som skulle fungere efter ABC-modellen (=Arbete, Bostad, Centrum). I 50'erne og 60'ernes højkonjunktur udvidede byen sig. Store nye forstæder blev bygget, især store betonkomplekser blandet med villakvarterer, et koncept som også kan ses i de københavnske forstadskommuner. Den 1. oktober 1950 indviedes den første del af Stockholms Tunnelbana mellem Slussen og Hökarängen og da tunnelbanen skulle føres igennem det centrale Stockholm, krævede det at mange lejligheder og kontorer skulle nedrives. Nu findes syv linjer og 100 stationer, hvoraf 25 i den indre by. Der er 27 stationer med mere end en linje med mulighed for omstigning.

Stockholm har udnævnt sig selv til "Skandinaviens hovedstad" (Stockholm – The Capital of Scandinavia) i turistguider og til investorer. Det har skabt en vis undren i Oslo og København.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Placering[redigér | redigér wikikode]

Stockholm ligger på den svenske østkyst, centreret omkring søen Mälarens udløb i Østersøen. Slussen en sluse midt i Stockholm by adskiller det ferske søvand fra det salte havvand. Byens drikkeforsyning består af renset vand fra Mälaren, og søens høje vandkvalitet muliggør laksefiskeri næsten helt inde i byen.

Den centrale del af byen ligger på fjorten øer, der forbindes ved hjælp af 54 broer. Øerne er en del af den stockholmske skærgård, der strækker sig langt ud i Østersøen og omfatter over 20.000 øer og skær. Det geografiske centrum er rent faktisk placeret midt i vandet i Riddarfjärden (Koordinater: 59°21′N, 18°4′E.)

Klima[redigér | redigér wikikode]

Stockholm er placeret i den tempererede klimazone. Årsmiddeltemperaturen er 6,6 grader celsius; den årlige gennemsnitlige nedbør er 555 milimeter. Den varmeste måned er juli med 17,8 grader, den koldeste er februar med -3,1 grader. Vådeste måned er august med 76 milimeter nedbør, tørreste er marts med gennemsnitligt 26 milimeter. I år 2006 målte man i januar en gennemsnitstemperatur på -2,3 °C og i juli, 20,8 °C [5].

Stockholms placering ikke langt fra polarcirklen betyder, at årstiderne varierer relativt meget. Om sommeren skinner solen næsten hele døgnet, mens de få soltimer om vinteren ikke kan få temperaturen meget over 0 grader. I december er der blot seks timers dagslys, i slutningen af juni er der 18. Højeste temperatur målt nogensinde var 36 grader, koldeste temperatur nogensinde var -32 grader.

Som en konsekvens af den globale opvarmning er gennemsnitstemperaturen i Stockholm steget med en grad i årene 1960-2005[6].

Stockholms kommune[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Stockholms kommune

Stockholms kommune blev oprettet i 1971 som følge af en større svensk kommunereform.

Stockholms kommune var indtil 1998 inddelt i 18 bydelsområder. Efter en reform i 2007, hvor flere bydelsområder blev lagt sammen, er der nu 14.

I den centrale indre by bor der 292 318 indbyggere. Andre bydele inden for Stockholms Kommunes grænser, men udenfor den indre by: Söderort og Västerort har tilsammen 490 567 indbyggere [7]. Med sine 1.372.565 (2010) [8] er Stockholm Sveriges største byområde (på svensk tätort). Det samlede areal udgør 377,30 km². Det giver en befolkningstæthed på 3.318 indbyggere pr. km².

Øer og holme i Stockholms indre bydele[redigér | redigér wikikode]

Den centrale del af byen ligger på 14 øer og holme hvor søen Mälaren har sit udløb i Østersøen, og er forbundet af mange broer.

Stockholms byområde[redigér | redigér wikikode]

Kort over Storstockholm. Selve Stockholm er orange, øvrige forstadskommuner i gult.

Stockholm er Sveriges klart største byområde med et indbyggertal på 1.372.565 i 2010. Byområdet omfatter hele Stockholm, Solna og Sundbybergs kommuner samt større eller mindre dele af otte omkringliggende forstadskommuner. Byområdet Stockholm er et statistisk begreb, der måler graden af bymæssig bebyggelse uden hensyntagen til administrative grænser.

Storstockholm[redigér | redigér wikikode]

Metropolregionen Storstockholm omfatter Stockholms kommune samt alle andre kommuner i Stockholms Län. Norrtälje, Nykvarn, Södertälje og Nynäshamn blev førhen ikke regnet med. I hele Storstockholm, som altså er det samme som Stockholms Län, bor der over 2 millioner indbyggere på et areal om over 6500 km2

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Stockholms kommune havde den 1. januar 2004 cirka 761.000 indbyggere, heraf var 70.584 eller ni procent af udenlandsk herkomst. Blot tre år senere var tallet steget til 783.000. I løbet af de seneste par år har Stockholms byområde set en vækst i befolkningstallet på over fem procent. Den 31. december 2005 havde byområdet Stockholm 1.252.020 indbyggere fordelt på de 783.000 i Stockholms kommune og resten i ti omegnskommuner.

I 2004 var omkring 80 procent af befolkningen medlem af den svenske folkekirke, de seneste par år har indvandringen fra verdenslande dog gjort islam til en voksende religion. Uddannelsesniveauet ligger markant højere end landsgennemsnittet, kun 13 procent mod 19 på landsplan af den stockholmske befolkning har ikke en gymnasiel uddannelse. 48 procent har en videregående uddannelse mod 32 procent på landsplan . Arbejdsløsheden lå i 2003 på 3,8 procent.

Herunder en oversigt over befolkningsudviklingen. Kun for Stockholms Kommune.

Graf over befolkningsudviklingen i Stockholm.
        År         Indbyggere
1570 9.100
1610 8.900
1630 15.000
1650 35.000
1690 55.000
1730 57.000
1750 60.018
1770 69.000
1800 75.517
1810 65.474
1820 75.569
1830 80.621
1840 84.161
1850 93.070
1860 113.063
        År         Indbyggere
1870 136.016
1880 168.775
1890 246.454
1900 300.624
1910 342.323
1920 419.429
1930 502.207
1940 590.543
1950 745.936
1960 808.294
1970 740.486
1980 647.214
1990 674.452
2000 750.348
2010 847.073

Politik[redigér | redigér wikikode]

De forskellige kommuner i Stockholm har hver deres politiske ledelse, herunder behandles kun Stockholms kommune, som er den største af Sveriges 290 kommuner.

Byråd[redigér | redigér wikikode]

Det højeste politiske organ i Stockholms kommune er Stockholms byråd, på svensk Kommunfullmäktiga, som vælges hvert fjerde år. Byrådet består af 101 medlemmer. Valget i 2006 fik følgende mandatfordeling:

De styrende partier Oppositionspartier

[9]. Dette betød, at den borgerlige koalition under ledelse af Moderaternas spidskandidat Kristina Axén Olin kunne sætte sig på magten i byen

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Øen Riddarholmen, bagved ses Stockholms ældste bydel Gamla Stan
Det officielle kongelige slot Stockholms Slot og Storkyrkan til venstre.
Sveriges parlament Riksdagshuset
Skibet Vasa
Stockholms Skansen fra 1895
Stadshuset.

Stockholms bybillede og dens arkitektur er præget af byens specielle placering i den stockholmske skærgård, med klipper og vand som faste indslag i bybilledet. Byens nærhed til naturen og dens mange parker gør, at man selv inde i den inderste del af byen kan finde en næsten ugeneret skov eller kyststrækning. Herunder en kort beskrivelse af nogle af de mest interessante stockholmske bydele.

Stadsholmen/Gamla Stan
Uddybende Uddybende artikel: Gamla Stan

Gamla Stan på øen Stadsholmen bærer stadig tydelige præg af et middelalderligt vejnet, med små snævre stræder og brostensbelagte gader. I midten finder man bl.a. den tyske kirke. På den nordlige del af øen ligger paladser fra Sveriges stormagtstid, bl.a. Riddarhuset og Bondesches Palais. Her ligger også Tessinska palatset og Axel Oxenstiernas Palads. I nærheden finder man også Stockholms domkirke Storkyrkan (Nikolajkirken) samt kongens officielle residens Stockholms Slot. Det meste af den gamle by er lukket for biltrafik.

Helgeandsholmen og Riddarholmen
Uddybende Uddybende artikel: Riddarholmen

Øen Helgeandsholmen (Helligåndsøen) huser to institutioner, Medeltidsmuseum samt den svenske rigsdag Riksdagen.

Øen Riddarholmen i vest er en stille oase midt i byen. I dag er den justitscentrum for landet, hvor den svenske højesteret Regeringsrätt holder til. I det Wrangelske palads og de andre bygninger finder man forskellige andre domstole. Ved siden af finder man også Riddarholmskyrkan, hvor mange svenske konger ligger begravet.

Norrmalm

Nord for det kongelige slot ligger Norrmalm, begyndelsen på det moderne Stockholm, som først rigtigt blev til i midten af det 20. århundrede, efter 400 ældre bygninger blev erstattet med et moderne centrum. Enorme bygninger rejser sig omkring det af Piet Hein tegnede konveksformede Sergels Torg. Stockholms opera ligger også her. Rydningen af de gamle kvarterer opfattes i dag af mange som en skandale, og lakoniske bemærkninger går så vidt som at påstå, at Stockholm ikke havde brug for bombninger under 2. verdenskrig , det klarede man helt selv.

Kungsträdgården i Norrmalm er et populært mødested for unge mennesker. Om sommeren er der koncerter og om vinteren skøjteløb.

Östermalm
Uddybende Uddybende artikel: Östermalm

Øst for Norrmalm ligger Östermalm præget af et retvinklet gadenet fra slutningen af det 19. århundrede. Især vandfronten omkring Strandvägen er præget af flotte bygninger i historicistisk stil fra Gründerzeit-perioden. Her er de dyreste og mest fashionable adresser i Stockholm, og her finder ligger Sveriges kongelige teater Dramaten. Foran teateret ligger Berzelius-parken med Berns teater og restaurant befinder sig, et sted hvis specielle røde værelse blev udødeliggjort i August Strindbergs roman Det røde værelse.

Djurgården

Lige syd for Östermalm fører Narvavägen over Djurgårdsbron ud til halvøen Djurgården, som også i dag er en naturpark og et udflugtsmål for stockholmere, der trænger til frisk luft og fuglesang. Over broen kører man langs Djurgårdsvägen forbi en række museer, som f.eks. Vasamuseet med det imponerende Regalskeppet Vasa, det nordiske museum og Liljevalchs kunsthal, forlystelsessteder som Gröna lund og Circus, samt kroer fra det 19. århundrede som det berømte Hasselbacken.

Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen

Mellem Djurgården og de større byholme ligger de små Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen. På Blasieholmen ligger det pompøse Grandhotel, hvis hovedfacade vender ud mod byøerne. Skeppsholmen og Kastellholmen var tidligere reserveret den svenske flåde, men er i dag overtaget af museer som det østasiatiske museum, moderne museum og et arktekturmuseum.

Kungsholmen

Helt nordvest for det mest centrale Stockholm ligger Kungsholmen, på hvis østligste spids Stockholms rådhus (Stockholms Stadshus) er placeret. Her afholdes i rådhusets blå haller hvert år en kæmpe festbanket for nobelprisvinderne.

Kungsholmen er et overvejende mondænt kvarter med store flotte lejlighedskomplekser og mange parker.

Södermalm
Uddybende Uddybende artikel: Södermalm
Klassisk Södermalm-miljø med høje gader og bygninger fra århundredeskiftet.

Syd for Gamla Stan ligger Södermalm, i folkemunde blot Söder, som hæver sig 50 meter over vandet. Med den 38 meter høje elevator Katarinahissen, placeret ved vandet, kan man komme op og få et overblik over byen og dens seværdigheder.

Den indre del af Södermalm består hovedsageligt af boligblokke fra slutningen af det 19. århundrede og minder meget om kvarterer i København som fx Østerbro. Södermalm går for at være den mest interessante bydel med det livligste natteliv og en broget undergrundskultur.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Som storby og hovedstad lægger Stockholm grund til mange af Sveriges største og vigtigste kulturinstitutioner. Stockholm huser blandt andet tre Unesco Verdensarv-seværdigheder: Drottningholms Slott, vikingebyen Birka og Skogskyrkogården. Drottningsholms Slott, hvor den kongelige familie holder til, er den mest besøgte turistattraktion i Stockholm.

Gamla stan

Den ælste del af Stockholm er Gamla Stan, som ligger på øen Stadsholmen. Her ses tydeligt det middelalderlige gadenet med de to hovedgader Österlånggatan og Västerlånggatan samt mange små stræder, som løber ned mod vandet. I Gamla Stan ligger blandt andet Tyska kyrkan, Storkyrkan og Riddarhuset.

I 1998 var Stockholm europæisk kulturhovedstad.

Stockholm i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

Nationalskjalden Carl Michael Bellman (1740–1795), forfatteren og dramatikeren August Strindberg (1849 – 1912) og forfatteren Hjalmar Söderberg (1869-1941) er nogle af de største navne, som har inddraget byen Stockholm i deres værker. Børnebogsforfatteren Astrid Lindgren (1907-2002) fra Vimmerby i Småland var bosat i Stockholm næsten hele sit forfatterliv, og flere af hendes bøger udspiller sig i byen. Mest berømt er nok Karlsson på taget. Den afdøde krimiforfatter Stieg Larsson havde også rod i Stockholm.

I Stockholm er der skilte på de steder, hvor store bøgers handling udspiller sig, samt skilte, der viser hvor nogle af de største forfattere har boet[10].

Museer[redigér | redigér wikikode]

Nationalmuseum har Sveriges største samling af kunst.

Nationalmuseum findes Sveriges største kunstsamling; 16 000 malerier og 30 000 kunstværker. Samlingen blev grundlagt på Gustav Vasas tid og er udvidet med værker af verdenskendte malere som eksempelvis Rembrandt og Antoine Watteau. Den svenske kunstarv omfatter malerier af Alexander Roslin, Anders Zorn, Johan Tobias Sergel, Carl Larsson, Carl Fredrik Hill og Ernst Josephson. Mange af malerierne stammer fra plyndringer i Sveriges tid som stormagt. Også krigsbytte fra danske godser og herregårde fra Svenskekrigene.

Vasamuseet ligger Vasa-skibet. Et komplet galleonsskib fra 1600-tallet der sank på sin jomfrurejse; det viste sig at være fejlkonstrueret, og lå alt for højt over vandlinjen.

Teatre[redigér | redigér wikikode]

Dramaten er Stockholms mest kendte teater.

Stockholm har en række teatre, de mest kendte er Kungliga Dramatiska Teatern (Dramaten) og Kungliga Operan. Af andre teatre i Stockholm kan nævnes: Stockholms stadsteater, Teater Galeasen, Folkoperan, Moderna dansteatern, Göta Lejon, Södra teatern, Chinateatern, Vasateatern samt Oscarsteatern. Ingen af dem har Sveriges største scene, det er Malmö Stads- og musik-teater med over 1400 pladser.

Årlige kulturbegivenheder[redigér | redigér wikikode]

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Stockholms lokaltrafik består af tunnelbana, en slags regionaltog der benævnes "Pendeltåg" og fire lokalbaner (Roslagsbanerne og Saltsjøbanen), tre nybyggede sporveje samt busser for innerstan og busser, der trafikerer amtet. Der findes også mindre både til Djurgården og den indre skærgård. Store færger trafikerer Åland, Turku og Helsinki i Finland samt Tallinn i Estland. Den 28. september 1994 indtraf Nordens største færgeulykke i nyere tid, da M/S Estonia sank udenfor Åland og flere end 800 passagerer omkom.

Havnen er dyb, men sejlrenden er smal, og lods er nødvendig for de krydstogtsskibe, der besøger byen i sommerhalvåret. Antallet af besøg af disse skibe er op til 300 hver år. [13]

Byens store lufthavn er Stockholm Arlanda / Arlanda Intl Airport, der dog ligger 45 km nord fra city og den mindre lufthavn (Bromma), der ligger noget mere centralt, men kun har en lille indenrigsterminal. Antallet af passagerer i Arlanda gør den til Nordens tredjestørste, men tæt på halvdelen af passagererne rejser indenrigs.

Kendte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Stockholm har uofficielle venskaber med alle byer i verden, med hovedvægt på de nordeuropæiske byer. Stockholm underskriver ikke længere formelle venskabsbyaftaler med andre byer. Venskabsbyer som Stockholm fik, før denne nye politik trådte i kraft regnes stadig som venskabsbyer[14].:

De lyse nætter[redigér | redigér wikikode]

På 59,5 grader nordlig bredde kommer solen i slutningen af juni kun syv grader under horisonten. Så selv i skyfrit vejr bliver nattehimlen ikke engang mørk i zenith. Selv skyede nætter er lyse, og solen står en time tidligere op end i København.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: