Stockholm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Stockholm |
|
|---|---|
| Byvåben | Stockholms bydele |
 |
 |
 |
|
| Øverst: Udsigt over Riddarholmen og Stockholms indre by. Venstre: Skeppsbron. Højre: Globen. Nederst: Stockholms Slot. | |
| Overblik | |
| Land: |  Sverige |
| Motto: | The Capital of Scandinavia, Nordens Venedig, Eken, Europas Pärla, Mälardrottningen |
| Borgmester: | Sten Nordin |
| : | |
| Län: | Stockholms län |
| Kommune: | Stockholms Kommune |
| Grundlagt: | omkring 1250 |
| Postnummer: | {{{postnr}}} |
| Demografi | |
| Kommune: | 825.057 (2009) |
| - Areal: | 188 km² |
| - Befolkningstæthed: | 4354 pr. km² |
| Byområde: | 1.252.020 (2005) |
| - Areal: | 377,3 km² |
| - Befolkningstæthed: | 3318 pr. km² |
| Storstockholm: | 2.011.047 |
| - Areal: | 6.519 km² |
| - Befolkningstæthed: | 307 pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | Ligger ved vandet m |
| Hjemmeside: | www.stockholm.se |
| Oversigtskort | |
  Stockholms placering i Sverige
|
|
Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige og landets største by. Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke, som man havde anlagt ved nogle små holme, hvor Mälarens ferskvand og Østersøens saltvand mødes. Byen ligger delt i to svenske landskaber, den sydlige del i Södermanland og den nordlige del af byen i Uppland. I gammel tid har byen været let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder, og med byens centrale dele placeret på øer, hele den gamle bydel Gamla Stan er således beliggende på en ø midt i byen.
Administrativt er byen en kommune i Stockholms län med 825.057 indbyggere 2009 [1]. Byområdet (på svensk tätorten) har 1.252.020 indbyggere (2005). Storstockholm, der ifølge det svenske statitiske institut SCB er det samme som Stockholms län [2], har 2.011.047 indbyggere i et område på 6.519 km².
Stockholm er sæde for Sveriges regering og riksdag, desuden har Sveriges statsoverhoved, kong Carl XVI Gustaf, sin residens på Stockholms Slot.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Byens grundlæggelse
Byen nævnes første gang i kilderne i 1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne i Bergslagen. Før denne tid har der sandsynligvis ikke været nogen by på dette sted. Byen er efter sigende grundlagt af Birger Jarl på øen Stadsholmen, som nu er kendt som Gamla stan, med det formål at få et støttepunkt, der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer som Sigtuna ved søen Mälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellem Østersøen og Mälaren.
I løbet af de næste årtier efter fæstningsbyggeriet omkring 1250 opstod der efterhånden en by på holmen "Stadsholmen", det nuværende Gamla Stan, i indsejlingen til Mälaren. Udviklingen gik så hurtigt, at byen i slutningen af det 13. århundrede blev beskrevet som den største by i Sverige, den var dog endnu ikke hovedstad, da Sverige på dette tidspunkt ikke blev regeret fra en fast kongelig residensby.
Grunden til byens udvikling skal hovedsageligt findes i byens gode strategiske placering og at byen blev begunstiget af hele Østersøens generelle opblomstring, som især Hansaens handel bidrog til.
[redigér] Fra Middelalderen til nyere tid
Under Kalmarunionen, hvor Sverige var underlagt den danske trone, kom Stockholm til at danne centrum for svensk modstand mod de danske konger. I 1520 indtog den danske kong Christian 2. byen og anordnede en massehenrettelse på den svenske adel, en begivenhed der senere er blevet kendt som det stockholmske blodbad. Gustav Vasa undslap blodbadet og kunne iværksætte et regulært oprør mod den danske trone og i 1523 blev Sverige igen frit og Stockholm var atter svensk.
I løbet af det 17. århundrede blev den svenske opstigning til stormagt af stor betydning for byen. Fra 1610 til 1680 blev byens indbyggertal seksdoblet. I mellemtiden var Stockholm blevet officiel hovedstad for det svenske rige, og kongen havde her sin faste bopæl. Stockholm var centrum for et svensk rige, der på dette tidspunkt strakte sig fra Skåne i syd, Lapland i nord og Finland og Baltikum i øst.
Med nederlaget i den store nordiske krig 1720 og en hærgende pestepidemi stagnerede udviklingen i Stockholm dog.
[redigér] Nyere tid
I 2. halvdel af det 19. århundrede slog industrialiseringen for alvor igennem i Stockholm. Store industrier blev grundlagt, og byen spredte sig med al hast i nygrundlagte kvarterer, bl. a. Östermalm. En enorm tilvandring i disse år fik byen til at eksplodere befolkningsmæssigt. I slutningen af det 19. århundrede var kun 40 procent af byens indbyggere indfødte stockholmere.
[redigér] Moderne tid
I starten af det 20. århundrede havde Stockholm omkring 300.000 indbyggere. Det begyndte at blive trangt i det centrale Stockholm, mange familier boede i trange forfaldne lejligheder. Efter første verdenskrig fik de fleste hjem rindende vand og kloakering. I 1936 blev byens første lufthavn Bromma flygplats indviet. I slutningen af 1940'erne grundlages det almennyttige boligselskab Svenska Bostäder, og hvor deres arkitekter lavede nye byplaner for nye bydele som skulle fungere efter ABC-modellen (=Arbete, Bostad, Centrum). I 50'erne og 60'ernes højkonjunktur udvidede byen sig. Store nye forstæder blev bygget, især satsede man på at bygge store betonkomplekser blandet med villakvarterer, et koncept som også kan ses i de københavnske forstadskommuner. Den 1. oktober 1950 indvies den første del af Stockholms tunnelbane mellem Slussen og Hökarängen og da tunnelbanen skulle føres igennem det centrale Stockholm, krævede det at mange lejligheder og kontorer skulle nedrives.
Stockholm har fornyligt udnævnt sig selv som "Skandinaviens hovedstad" (Stockholm - The Capital of Scandinavia) i turistguider og til investorer, hvilket har skabt stor vrede hos repræsentanter fra Oslo og København.
[redigér] Geografi
[redigér] Placering
Stockholm ligger på den svenske østkyst, centreret omkring søen Mälarens udløb i Østersøen. Slussen, en sluse midt i Stockholm by, adskiller det ferske søvand fra det salte havvand. Byens drikkeforsyning består af renset vand fra Mälaren, og søens høje vandkvalitet muliggør laksefiskeri næsten helt inde i byen.
Den centrale del af byen ligger på fjorten øer, der forbindes ved hjælp af 54 broer. Øerne er en del af den stockholmske skærgård, der strækker sig langt ud i Østersøen og omfatter over 20.000 øer og skær. Det geografiske centrum er rent faktisk placeret midt i vandet i Riddarfjärden (Koordinater: .)
[redigér] Klima
Stockholm er placeret i den tempererede klimazone. Årsmiddeltemperaturen er 6,6 grader celsius og den årlige gennemsnitlige nedbør 555 milimeter. Den varmeste måned er juli med 17,8 grader, den koldeste er februar med -3,1 grader. Vådeste måned er august med 76 milimeter nedbør, tørreste er marts med gennemsnitligt 26 milimeter. I år 2006 målte man i januar en gennemsnitstemperatur på -2,3 °C og i juli, 20,8 °C [3].
Stockholms meget nordlige placering ikke så langt fra polarcirklen betyder, at årstiderne varierer relativt meget. Om sommeren skinner solen næsten hele døgnet, mens de få soltimer om vinteren ikke kan få temperaturen meget over 0 grader. I december er der blot 6 timers dagslys, i slutningen af juni er der 18. Højeste temperatur målt nogensinde var 36 grader, koldeste temperatur nogensinde var -32 grader.
Som en konsekvens af den globale opvarmning er gennemsnitstemperaturen i Stockholm steget med 1 grad i årene 1960-2005[4].
[redigér] Stockholms kommune
Uddybende artikel: Stockholms kommune.
Stockholms kommune blev oprettet i 1971 som følge af en større svensk kommunereform.
Stockholms kommune var indtil 1998 inddelt i 18 bydelsområder, men efter en reform i 2007, hvor flere bydelsområder blev lagt sammen, er der nu 14.
I den centrale indre by bor der 292 318 indbyggere. Andre bydele inden for Stockholms Kommunes grænser men udenfor den indre by: Söderort og Västerort har tilsammen 490 567 indbyggere [5]. Med sine 1.252.020 indbyggere (2005) [2] er Stockholm Sveriges største byområde (på svensk tätort). Det samlede areal udgør 377,30 km². Det giver en befolkningstæthed på 3.318 indbyggere pr. km².
[redigér] Øer og holme i Stockholms indre bydele
Den centrale del af byen ligger på 14 øer og holme hvor søen Mälaren har sit udløb i Østersøen, og er forbundet af mange broer.
|
|
[redigér] Stockholms byområde
Stockholm er Sveriges klart største byområde med et indbyggertal på 1.252.020 i 2005. Byområdet omfatter hele Stockholm, Solna og Sundbybergs kommuner samt større eller mindre dele af otte omkringliggende forstadskommuner. Byområdet Stockholm er et statistisk begreb, der måler graden af bymæssig bebyggelse uden hensyntagen til administrative grænser.
[redigér] Storstockholm
Metropolregionen Storstockholm omfatter Stockholms kommune samt alle andre kommuner i Stockholms Län. Norrtälje, Nykvarn, Södertälje og Nynäshamn blev førhen ikke regnet med. I hele Storstockholm, som altså er det samme som Stockholms Län, bor der 2,0 millioner indbyggere på et areal om over 6500 km2
[redigér] Demografi
Stockholms kommune havde den 1. januar 2004 cirka 761.000 indbyggere, heraf var 70.584 eller 9 procent af udenlandsk herkomst. Blot tre år senere var tallet steget til 783.000. I løbet af de seneste par år har Stockholms byområde set en vækst i befolkningstallet på over 5 procent. Den 31. december 2005 havde byområdet Stockholm 1.252.020 indbyggere fordelt på de 783.000 i Stockholms kommune og resten i ti omegnskommuner.
I 2004 var omkring 80 procent af befolkningen medlem af den svenske folkekirke, de seneste par år har indvandringen fra verdenslande dog gjort islam til en stadig større religion. Uddannelsesniveauet ligger markant højere end landsgennemsnittet, kun 13 procent, mod 19 på landsplan, af den stockholmske befolkning har ikke en gymnasiel uddannelse. 48 procent, mod 32 procent på landsplan, har en videregående uddannelse. Arbejdsløsheden lå i 2003 på 3,8 procent.
Herunder en oversigt over befolkningsudviklingen. Kun for Stockholms Kommune.
|
|
[redigér] Politik
De forskellige kommuner i Stockholm har hver deres politiske ledelse, herunder behandles kun Stockholms kommune, som er den største af Sveriges 290 kommuner.
[redigér] Byråd
Det højeste politiske organ i Stockholms kommune er Stockholms byråd, på svensk Kommunfullmäktiga, som vælges hvert fjerde år. Byrådet består af 101 medlemmer. Valget i 2006 fik følgende mandatfordeling:
| De styrende partier | Oppositionspartier |
|---|---|
[6]. Dette betød, at den borgerlige koalition under ledelse af Moderaternas spidskandidat Kristina Axén Olin kunne sætte sig på magten i byen
[redigér] Seværdigheder
Stockholms bybillede og dens arkitektur er præget af byens specielle placering i den stockholmske skærgård, med klipper og vand som faste indslag i bybilledet. Byens nærhed til naturen og dens mange parker gør, at man selv inde i den inderste del af byen kan finde en næsten ugeneret skov eller kyststrækning. Herunder en kort beskrivelse af nogle af de mest interessante stockholmske bydele.
- Stadsholmen/Gamla Stan
Uddybende artikel: Gamla Stan.Gamla Stan på øen Stadsholmen bærer stadig tydelige præg af et middelalderligt vejnet, med små snævre stræder og brostensbelagte gader. I midten finder man bl. a. den tyske kirke. På den nordlige del af øen ligger paladser fra Sveriges stormagtstid, bl. a. Riddarhuset og Bondesches Palais. Her ligger også Tessinska palatset og Axel Oxenstiernas Palads. I nærheden finder man også Stockholms domkirke Storkyrkan (Nikolajkirken) samt kongens officielle residens Stockholms Slot. Det meste af den gamle by er lukket for biltrafik.
- Helgeandsholmen og Riddarholmen
Uddybende artikel: Riddarholmen.Øen Helgeandsholmen (Helligåndsøen) huser to institutioner, Medeltidsmuseum samt den svenske rigsdag Riksdagen.
Øen Riddarholmen i vest er en stille oase midt i byen. I dag er den justitscentrum for landet, hvor den svenske højesteret Regeringsrätt holder til. I det Wrangelske palads og de andre bygninger finder man forskellige andre domstole. Ved siden af finder man også Riddarholmskyrkan, hvor mange svenske konger ligger begravet.
- Norrmalm
Nord for det kongelige slot ligger Norrmalm, begyndelsen på det moderne Stockholm, som først rigtigt blev til i midten af det 20. århundrede, efter man til manges fortrydelse valgte at fjerne 400 ældre bygninger for at erstatte det med et efter datidens målestok moderne centrum. Enorme bygninger rejser sig omkring det af Piet Hein tegnede konveksformede Sergels Torg. Stockholms opera finder man også her. Rydningen af de gamle kvarterer opfattes i dag af mange som en skandale, og lakoniske bemærkninger går så vidt, som at påstå, at Stockholm i 2. verdenskrig ikke havde brug for bombninger, det klarede man helt selv.
Kungsträdgården i Norrmalm er et populært mødested for unge mennesker. Om sommeren finder der her koncerter sted, og om vinteren kan løbe på skøjter.
- Östermalm
Uddybende artikel: Östermalm.Øst for Norrmalm ligger Östermalm, præget af et retvinklet gadenet fra slutningen af det 19. århundrede. Især vandfronten omkring Strandvägen er præget af flotte bygninger i historicistisk stil fra Gründerzeit-perioden. Her ligger de dyreste og mest fashionable adresser i Stockholm, og her finder man også Sveriges kongelige teater Dramaten. Foran teateret ligger Berzelius-parken hvor Berns teater og restaurant befinder sig, et sted hvis specielle røde værelse blev udødeliggjort i August Strindbergs roman af samme navn, Det røde værelse.
- Djurgården
Lige syd for Östermalm føre Narvavägen over Djurgårdsbron ud til halvøen Djurgården, som også i dag mestendels er en naturpark og et udflugtsmål for stockholmere, der trænger til frisk luft og fuglesang. Over broen kører man langs Djurgårdsvägen forbi en række museer, som f. eks. Vasamuseet, hvor man kan besigtige det imponerende Vasa-skib, det nordiske museum og Liljevalchs kunsthal, forlystelsessteder som Gröna lund og Circus, samt kroer fra det 19. århundrede som f. eks. det berømte Hasselbacken.
- Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen
Mellem Djurgården og de større byholme ligger de små Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen. På Blasieholmen ligger det pompøse Grandhotel, hvis hovedfacade vender ud mod byøerne. Skeppsholmen og Kastellholmen var tidligere reserveret til den svenske flåde, men er i dag overtaget af museer som det østasiatiske museum, moderne museum og et arktekturmuseum.
- Kungsholmen
Helt nordvest for det mest centrale Stockholm ligger Kungsholmen, på hvis østligste spids Stockholms rådhus (Stockholms Stadshus) er placeret. Her afholdes i rådhusets blå haller hvert år en kæmpe festbanket for nobelprisvinderne.
Kungsholmen er et overvejende mondænt kvarter med store flotte lejlighedskomplekser og mange parker.
- Södermalm
Uddybende artikel: Södermalm.
Syd for Gamla Stan ligger Södermalm, i folkemunde blot Söder, som hæver sig 50 meter over vandet. Med den 38 meter høje elevator Katarinahissen, placeret helt nede ved vandet, kan man komme op og få et overblik over byen og dens seværdigheder.
Den indre del af Södermalm består hovedsageligt af boligblokke fra slutningen af det 19. århundrede, og minder meget om tilsvarende kvarterer i København som fx. Østerbro. Södermalm går for at være den mest interessante bydel med det livligste natteliv og en broget undergrundskultur.
[redigér] Seværdigheder
- Djurgården, Gröna Lund
- Drottningholm
- Gamla Stan, Stadsholmen, Riddarholmen, Helgeandsholmen
- Haga
- Kaknästornet
- Norrmalmstorg
- Riksdagshuset
- Sagerska hus, Rosenbad
- Sergels Torg
- Stockholms Slot, Riddarholmskyrkan
- Stockholms Stadshus
[redigér] Kultur
Som storby og hovedstad i Sverige lægger Stockholm grund til mange af Sveriges største og vigtigste kulturinstitutioner. Stockholm huser blandt andet tre Unesco Verdensarv-seværdigheder, Drottningholms Slott, vikingebyen Birka samt Skogskyrkogården. Drottningsholms Slott, hvor den kongelige familie holder til, er den mest besøgte turistattraktion i Stockholm.
Den ælste del af Stockholm er Gamla Stan, som ligger på øen Stadsholmen. Her kan man tydeligt se det middelalderlige gadenet med de to hovedgader Österlånggatan og Västerlånggatan samt mange små stræder, som løber ned mod vandet. I Gamla Stan finder man blandt andet Tyska kyrkan, Storkyrkan og Riddarhuset.
I 1998 var Stockholm europæisk kulturhovedstad.
[redigér] Stockholm i litteraturen
Nationalskjalden Carl Michael Bellman (1740–1795), forfatteren og dramatikeren August Strindberg (1849 - 1912) og forfatteren Hjalmar Söderberg (1869-1941) er nogle af de største navne, som har inddraget byen Stockholm i deres værker. Selv børnebogsforfatteren Astrid Lindgren (1907-2002) fra Vimmerby i Småland var bosat i Stockholm næsten hele sit forfatterliv, og flere af hendes bøger udspiller sig i byen. Mest berømt er nok Karlsson på taget. Den afdøde krimiforfatter Stieg Larsson havde også rod i Stockholm.
I Stockholm findes der skilte placeret de steder, hvor store bøgers handling udspiller sig, samt skilte, der viser hvor nogle af de største forfattere har boet[7].
[redigér] Museer
På Nationalmuseum findes Sveriges største kunstsamling; 16 000 malerier og 30 000 kunstværker. Samlingen blev startet i Gustav Vasas tid og er siden da blevet udvidet med værker af verdenskendte malere som eksempelvis Rembrandt og Antoine Watteau. Den svenske kunstarv omfatter malerier af Alexander Roslin, Anders Zorn, Johan Tobias Sergel, Carl Larsson, Carl Fredrik Hill og Ernst Josephson. Mange af malerierne stammer fra de plyndringer, som Sverige gjorde i sin tid som stormagt, heraf krigsbytte fra danske godser og herregårde fra Svenskekrigene.
På Vasamuseet kan man få lov at se Vasa-skibet. Et komplet galleonsskib fra 1600-tallet.
[redigér] Teatre
Stockholm har en række teatre, de mest kendte er Kungliga Dramatiska Teatern (Dramaten) og Kungliga Operan. Af andre teatre i Stockholm kan nævnes: Stockholms stadsteater, Teater Galeasen, Folkoperan, Moderna dansteatern, Göta Lejon, Södra teatern, Chinateatern, Vasateatern samt Oscarsteatern.
[redigér] Årlige kulturbegivenheder
- Stockholm Jazz Festival er en af de ældste festivaller i Sverige og finder sted på Skeppsholmen i juli hvert år [8]
- Stockholm Pride er et kæmpe pride-event for homoseksuelle[9].
- Stockholms filmfestival er Stockholms årlige filmfestival. Den afholdes normalt i anden halvdel af november. I 2007 afholdt man filmfestivalen for 18. gang den 15-25. november.
[redigér] Trafik
Stockholms lokaltrafik består af tunnelbana, Pendeltåg, to forstadsbaner: Roslagsbanen og Saltsjøbanen, tre letbaner: Tværbanen, Nockebybanen og Lidingøbanen, samt busser og en sporvognslinje.
Byens største lufthavn er Stockholm Arlanda / Arlanda Intl Airport, en mindre lufthavn ligger i Bromma.
[redigér] Kendte bysbørn
- Alfred Nobel, kemiker og ingeniør. Stifter af Nobelprisen.
- Carl Larsson, maler
- August Strindberg, forfatter
- Greta Garbo, skuespiller
- Ingrid Bergman, skuespiller
- Yngwie J. Malmsteen, musiker
[redigér] Venskabsbyer
Stockholm har en politik, der går ud på at have uofficielle venskaber med alle byer i verden, med hovedvægt på de nordeuropæiske byer. Stockholm underskriver derfor ikke længere formelle venskabsbyaftaler med andre byer. Venskabsbyer som Stockholm fik før denne nye politik trådte i kraft regnes dog stadig som venskabsbyer[10].
Byer, som anses for at være venskabyer, er:
Kiev, Ukraine
Cali, Colombia
Sarajevo, Bosnien-Hercegovina
St. Petersburg, Rusland
[redigér] Kilder
- ↑ Folkmängd i riket, län och kommuner 30 september 2009 och befolkningsförändringar 1 januari - 30 september 2009
- ↑ 2,0 2,1 Geografin i statistiken - regionala indelningar i Sverige sid. 24
- ↑ Nordisk statistisk årbog
- ↑ SMHI. Sveriges klima.
- ↑ Församlingsfolkmängd efter kön 31/12/2006
- ↑ Stockholms stads webplats: Så styrs Stockholm
- ↑ Stockholms stadsbibliotek - Litterära skyltar
- ↑ Stockholm Jazz Festival
- ↑ Stockholm Pride
- ↑ Stockholms stad, Internationell strategi
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
|
|||||||
|
|||||||
|
|||||||
