Himalaya-Birk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Himalaya-Birk ?
Himalaya-Birk (Betula utilis) med de karakteristiske, skeformede blade.
Himalaya-Birk (Betula utilis)
med de karakteristiske, skeformede blade.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fagales (Bøge-ordenen)
Familie: Betulaceae (Birke-familien)
Slægt: Betula (Birk)
Art: B. utilis
Videnskabeligt artsnavn
Betula utilis

Himalaja-Birk (Betula utilis) er et middelstort, løvfældende træ med en åben og ægformet, senere mere hvælvet krone. Himalaja-Birk er et lystræ, dvs. det kræver meget lys for at gro godt.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Grenene er først stejlt opstigende, men bliver senere buet overhængende. Barken er først behåret og brun, senere brun med lyse korkporer, men den bliver snart snehvid (dette gælder i det mindste den eller de sorter, der er i handlen herhjemme).

Knopperne er spredte og udspærrede, ret store og skæve, lidt fedtede og spidse. Den inderste del af knoppen er brun, mens den yderste er lysegrøn. Bladene er ægformede med takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn med hår langs nerverne. Høstfarven er gyldent gul.

Blomsterne sidder i rakler med han- og hunblomster hver for sig. Hanraklerne kan ses fra efteråret, mens hunraklerne først kommer til syne i løvspringet. De modne hunrakler kaster frøene om efteråret. Frøene modner godt og kan spire under de rette betingelser.

Rodnettet ligger højt i jorden. Det er fint forgrenet og danner rodfilt. Vær dog opmærksom på, at de planter, der handles i Danmark, er podetVorte-Birk. De har altså dette træs rodnet (se dette).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 6 m (30 x 20 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Himalaja-Birk gror sammen med Abies spectabilis, Ege-arter, Himalaya-Ceder, Rhododendron campanulatum, Tåre-Fyr og andre løvfældende arter i bjergskoveneHimalayas sydskråninger.

Variant[redigér | redigér wikikode]

Kobber-Birk (Betula utilis var. utilis) er en variant af Himalaya-Birk. Det synonyme navn, Betula albosinensis var. septentrionalis, anses derfor ikke længere som gyldigt[1]

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

Birken angribes af svampen Piptoporus betulinus, der fremkalder brunråd.

Note[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: